Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, stiller spørgsmålstegn ved den danske repræsentation i EFSA, det uafhængige rådgivningsorgan for EU-landenes borgere om bl.a. fødevaresikkerhed, zoonoser, antibiotikaforbrug til husdyr, MRSA, m.m. Indlægget har været bragt på Altinget.dk 20. november 2015. Teksten bringes her med forfatterens tilladelse.
Danske lovgivning bør bygge på en neutral rådgivning fra EU´s EFSA. Men er EFSA’s rådgivning neutral? Behandlingen af to fødevareskandaler, der berørte mange EU borgere, nemlig den engelske kogalskab og dioxin forgiftningerne i Belgien havde vist EU, at afstanden mellem producenter og de kontrollerende myndigheder var alt for ringe. Derfor oprettede EU i 2002 institutionen EFSA, der skal rådgive EUs institutioner og medlemsstater. EFSA ligger i Parma i Italien.
Desværre kneb det også for EFSA med at holde en passende afstand mellem producenter og myndigheder, da der i EFSAs forskellige komitéer var flere repræsentanter, som var inhabile. Derfor var EFSA udsat for kritik fra såvel EU Parlamentet som den Europæiske Ombudsmand.
Men det kniber åbenbart fortsat med EFSAs uafhængighed. For den danske repræsentant i dag i EFSA’s bestyrelse er Jan Mousing, der er direktør i SEGES, landbrugserhvervets lobbyorganisation, der tidligere havde navnet: Videncenter for Svineproduktion.
Den 5. maj 2014 udsendte EFSA en rapport, der foreslog en reduktion af forbruget af zink i dyrefoder. Alene i den danske svineindustri anvendes der årligt mere end 1200 tons zink. Størstedelen af zinken deponeres sammen med gyllen på markerne omkring svineindustrierne. Men landbrugsindustrien fulgte ikke op på EFSA’s anbefaling om at skære ned på forbruget af zink. Først i efteråret 2015 påbegyndte svineindustrien undersøgelser af konsekvenserne af en mulig zinkreduktion i foderet, efter at DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, har påvist, at et landbrugsareal, der er større end Fyn, har problematiske forhøjede zinkværdier.
Derfor finder jeg, at der er gode grunde til, at EU kommissionen igen begynder at interessere sig for EFSA’s uafhængighed af lobbyorganisationerne. For selv om der er rettet op på en del af den kritik, som specielt EU Ombudsmanden rejste, så synes der fortsat at være behov for opmærksomhed om EFSA’s uafhængighed.
Når specielt svineindustriens zinkforbrug skal drøftes på et samrådsmøde i Folketinget den 25. november, vil der være lejlighed til at få belyst ministerens indstilling til den meget forsinkede reaktion på EFSA’s anbefalinger til zinkindholdet i foderet. Jeg vil håbe, at diskussionerne munder ud i et helt nyt krav til landbruget, nemlig en betydelig reduktion i landbrugets anvendelse af zink og kobber, således at jordens dyrkningskvalitet ikke ofres for hurtig økonomisk vindings skyld.
