Ifølge Klimarådet har regeringen for andet år i træk ikke vist, hvordan mål om reduceret udledning i 2030 nås. Hvis regeringen skal nå sit klimamål, skal der skrues op på hastigheden, lyder det fra Klimarådet
Danmark når ikke sine klimamål i 2030 med regeringens nuværende indsats ifølge Klimarådet, der er et uafhængigt og rådgivende organ.
Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, siger:
“Klimarådet er klar i spyttet. Tre år efter klimavalget viser regeringens politik stadig ikke vejen til en reel grøn omstilling, der vil gøre det muligt at nå det 70-procentsmål, de selv har vedtaget ved lov. Vores selvudråbte grønne statsminister bør have meget røde ører lige nu og meget travlt med at trække i klima-arbejdstøjet.”
Klimarådet gør hvert år status over klimaindsatsen, som endnu engang ser ud til at halte efter. Der er brug for nye initiativer, hvis udledningen af drivhusgasser skal mindskes med 70 procent i 2030. Og tiden er knap.
”Det er ikke udelukket, men det er endnu ikke anskueliggjort, at vi kan nå målet i 2030. På trods af store fremskridt i de sidste to år vurderer Klimarådet samlet set, at regeringens indsats endnu ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås,” siger professor Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet.
Der er dog de seneste to år sket en ”betydelig fremdrift” ifølge rådet.
Siden den første status fra Klimarådet sidste år har Folketinget eksempelvis vedtaget en landbrugsaftale samt reduktionstiltag i finansloven. De bidrager med 2,4 millioner ton mindsket udledning.
Størstedelen af reduktionerne er imidlertid behæftet med moderat til høj risiko for, at de ikke indfris. Det skyldes ifølge Klimarådet, at de bygger på endnu ukendt teknologi.
CO2-afgift bør indføres med det samme
Danmark skal reducere med 20 millioner ton udledning i 2030, og der mangler at blive fundet 10 millioner ton. Det vurderes at blive sværere, fordi de lavthængende frugter allerede er plukket.
”Nogle af de teknologier, vi har kigget på, specielt inden for landbruget, har vi vurderet, at der er stor risiko for ikke lykkes. Der er sket store fremskridt, men der er for eksempel usikkerheder inden for landbruget, hvor vores vurdering er, at regeringen ikke har taget de risici tilstrækkelig alvorligt,” siger Peter Møllgaard.
Det er regeringens ambition, at alle de nødvendige beslutninger for at nå målet i 2030 er truffet senest i 2025. Der skal reduceres med cirka én million ton CO2 yderligere i 2025 for at nå den nedre grænse, som Folketinget har forpligtet sig til. Delmålet er på 50 til 54 procent og udgør 2025-målet.
Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, siger:
“Det er vigtigt og rigtigt, at Klimarådet udråber Danmarks enorme forbrug af biomasse som en falsk klimaløsning. Rådet slår fast, at vi allerede i dag afbrænder over tre gange mere biomasse, end hvad der er bæredygtigt, og at vores hidtige omstilling til vedvarende energi har været alt for tungt baseret på biomasse.”
“Vi er helt enige med Klimarådet i, at der nu må og skal være et opgør med regeringens alt for enøjede fokus på at rydde op efter vores udledninger ved fange og lagre CO2, frem for rent faktisk at stoppe med at udlede CO2.”
Afgifterne kommer, men er det nok
For nylig er en ekspertgruppe kommet med forslag til tre modeller for en afgift på udledning af drivhusgasser. Klimarådet anbefaler 1500 kroner per ton. Regeringen er endnu ikke kommet med et udspil, men ifølge Klimarådet haster det og bør indføres med det samme.
”Hvis det her redskab skal nå at have en effekt og drive den grønne omstilling, er vi nødt til at tage hul på det med det samme,” siger Peter Møllgaard.
Senere på året ventes en rapport om afgifter for landbruget. Men allerede nu bør politikerne indføre en afgift for andre sektorer som transport og industri. Målet bør være en ensartet afgift i 2030, mener han.
”Det haster meget med at få indført en generel drivhusgasafgift. Vi kan starte i de sektorer, hvor vi ved, hvordan det kan gøres, og så indfase den frem mod 2030, så vi når et niveau på 1500 kroner per ton,” siger Peter Møllgaard.
Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, siger:
“Det er klar tale fra Klimarådet, at politikerne ikke kommer udenom at indføre klimaafgifter på 1500 kr., som dækker alle Danmarks udledninger. Og det er ikke første gang, de siger det. Det er vel ikke for meget at forlange, at en ansvarlig grøn regering lytter til sine egne grønne eksperter?”
“Vi glæder os over, at Klimarådet melder ud, at det skal være en politisk prioritet, at vi får et mindre klimaskadeligt landbrug og en grønnere kost. Vi havde dog håbet, at Klimarådet tog tyren ved hornene, kom med entydige anbefalinger til den uundgåelige omlægning af Danmarks alt for store kødproduktion. Klimarådet nævner ellers selv Holland, der netop har afsat 186 milliarder kroner til blandt andet at lave en 30% reduktion i kødproduktionen, som et foregangs eksempel.”
Klimarådets anbefalinger til klimapolitiske virkemidler
- Indførelsen af en generel drivhusgasafgift. Klimarådet anbefaler en ensartet afgift i 2030 i størrelsesordenen 1.500 kroner per ton CO2e.
- Landbruget, hvis udledninger i dag er uregulerede, bør omfattes af en generel drivhusgasafgift.
- Man bør arbejde på at målrette EU’s landbrugsstøtte mod grønne tiltag, forskning og udvikling og tilskyndelse af klimavenlig kost.
- Man skal udbygge, fremrykke og forøge den grønne strømproduktion, hvis man satser på power-to-X. Power-to-X kan nemlig ende med at øge CO2 udledningerne på grund af teknologiens store energitab, hvis den grønne strømproduktion ikke følger med.
Overblik: Her er de vigtigste konklusioner i Klimarådets nye rapport
