Lidt har også ret, synes de at tænke i Miljøstyrelsen, hvor Klimaskovfonden har hjemme. Den er etableret af Folketinget for at understøtte det danske CO2-reduktionsmål ved at fremme etableringen af mere skov og udtagning af lavbundsarealer i Danmark.
Ifølge en pressemeddelelse fra fonden, blev spaden stukket i jorden den 27. april til det første af Klimaskovfondens mange skovrejsnings- og lavbundsprojekter, der skal accelerere den danske klimaindsats. I fondens første ansøgningsrunde er der givet tilsagn til 17 kommuner om etablering af 24 nye skove og et stort lavbundsprojekt.
Klimaskovfonden har efter sin første ansøgningsrunde netop givet tilsagn om støtte til skovrejsning eller udtagning af lavbundsjord på kommunale arealer i 17 kommuner landet over.
Projekterne er fordelt på i alt 230 hektar. Her bliver der til sammen rejst 24 skove. Desuden bliver der udtaget lavbundsjord til et enkelt stort, lysåbent naturområde.
“Klimaskovfonden har store ambitioner for at bidrage til Danmarks klimamål, og vi er glade for, at så mange kommuner har vist interesse i at samarbejde om de første projekter, der ikke blot vil gavne klimaet, men også lokalt på flere måder,” siger bestyrelsesformand i Klimaskovfonden, Kirsten Brosbøl.
Projekterne giver nemlig mulighed for forskellige synergieffekter med andre hensyn som biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og rekreative formål.
De nye skove vil over tid optage en masse CO2, mens udtagning af kulstofrig lavbundjord begrænser udledningen af CO2, når den ikke bliver opdyrket. Til sammen forventes de 230 hektar over tid kunne spare klimaet for ca. 107.500 ton CO2.
Guldborgsund rejser skov til gavn for klima og borgere
Klimaskovfonden kunne nær Sakskøbing i Guldborgsund Kommune sætte gang i sit første projekt, der skal accelerere klimaindsatsen i Danmark gennem skovrejsning og udtagning af lavbundsjord. Og det glæder miljøminister Lea Wermelin (S):
”Skovrejsning og udtagning af lavbundsjord er to vigtige værktøjer i Danmarks klimaindsats og i beskyttelsen af vores drikkevand og natur. Derfor er det fantastisk at se den store interesse for Klimaskovfonden, så vi kan få rejst endnu mere skov i Danmark til gavn for klimaet, naturen og miljøet,” siger miljøminister Lea Wermelin.
I Guldborgsund Kommune bliver der rejst skov på ca. 15 ha, mens i alt 10 hektar bliver udlagt som lysåben skov og natur med græsning på Den økologiske Besøgsgårds arealer i Sakskøbing, hvor borgere i beskyttet beskæftigelse holder til.
“Jeg synes, det er et fantastisk projekt. For klimaskoven ved Besøgsgården får også en social profil. Besøgsgården råder over et meget stort naturareal, og med plantningen af klimaskoven får borgerne i den beskyttede beskæftigelse flere spændende opgaver, som de både nyder at arbejde med, og som også gør dem godt både fysisk og mentalt. Desuden får borgerne i Sakskøbing endnu mere ud af det rekreative område, der nu også kommer til at omfatte en skov,” siger borgmester Simon Hansen (S).
Bestyrelsesformand Kirsten Brosbøl glæder sig over, at Klimaskovfonden kan tage sit første spadestik i Guldborgsund Kommune så kort tid efter, der er givet tilsagn – og så endda på bestyrelsens 1-årsdag.
“Det er præcis et år siden, at bestyrelsen blev udpeget, og jeg er meget tilfreds med, at vi kan markere årsdagen ved at plante vores første træer,” siger Kirsten Brosbøl.
På dagen blev de første 500 træer plantet på projektarealet.
Klimaskovfondens første ansøgningsrunde var målrettet kommunerne. Senere på året åbner den første ansøgningsrunde for private lodsejere og andre, samt mulighed for indbetalinger til fonden.
“Nu gør vi de første erfaringer på kommunale jorder, men vi kommer til at samarbejde med mange typer lodsejere for at nå vores ambitiøse målsætninger. Vi ser også frem til at åbne op for private bidrag til fonden senere på året. Det er afgørende for os, at alle får mulighed for at være med til at gøre en forskel for klimaet med naturens egne løsninger på dansk jord,” siger Kirsten Brosbøl.
Undskyld – men det kunne være interessant, at få oplyst hvad de politikere optjener af gratialer ved den slags seancer! 500 træer er for lidt, i betragtning af hvad der ødelægges.
Jeg støtter Aagesens synspunkt i denne sag.
Hans Christian Hay
Det er ca. 1/4 af det areal som der nu skal fældes i Kompedal NNP. Ca. 900ha nåletræsskov som ikke bliver genplantet. CO2 er glemt og FSC godkendelse er fortid. Det kommer til at koste milliarder i tabt fortjeneste og Danmark bliver mere og mere afhængig af Russisk træ.
Flot gestus, men det skal ganges med 200.
Selvfølgelig grundlæggende positivt, men 230 ha ny – bynær løvskov, ser det ud til. Der er astronomisk afstand til at kompensere for regeringens udtag af 75.000 urørt skov. Heraf f.eks. alene 900 ha i Rold – En af landets mest højproduktive og certificerede nåletræsskove – Som skulle understøtte samme regerings høje grønne ambitioner for bæredygtigt grønt byggeri og klima.Men man begynder formentlig snarest på at plante nåletræ, som kompensation, så den afledte grønne omstilling i bedste fald kan starte om 50-60 år. Politisk logik kan være svær at følge.