Nationalbankens direktør Lars Rohde opfordrer til at lukke de ikke-levedygtige landbrug, men det vil Landbrug & Fødevarer ikke høre tale om. Foto: Nationalbanken.

En stor andel af bankernes lån til landbrugskunder er misligholdt. Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på længere sigt. Bankerne har allerede nedskrevet en del af lånene og har generelt en høj indtjening. De fleste banker vurderes derfor at have rum til at få ryddet op i deres landbrugsporteføljer.

De store banker har et forholdsvist begrænset udlån til branchen og vil kunne håndtere selv meget store realiserede tab. Nationalbanken vurderer på den baggrund, at landbruget ikke udgør en systemisk risiko for den finansielle stabilitet i Danmark.

Det fremgår af Nationalbankens analyse for 2. halvår 2018, der blev offentliggjort den 3. november 2018.

Kilde: Nationalbankens analyse, 2. halvår 2018.

Landbruget har uholdbart høj gæld

Bankerne bør acceptere tab på ikke-levedygtige landbrug. Mens økonomien generelt er i højkonjunktur, er landbruget fortsat i krise. Branchen følger ikke samme konjunkturcykel som dansk økonomi generelt, og strukturelle udfordringer er fortsat uløste. I 2018 er sektoren endvidere ramt af tørke, som yderligere kan skubbe bedrifter nærmere en konkurs.

Bankerne bør acceptere tab på landbrugskunder, som ikke er levedygtige, og hjælpe med at få jord og øvrige aktiver videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter. Også selv om det – i hvert fald midlertidigt – kan lægge et nedadgående pres på jordpriserne.

Ti år efter finanskrisen er landbruget fortsat hæmmet af den gæld, de optog hos kreditinstitutterne under prisboblen på landbrugsjord, jf. figur 30. I årene op til 2008 medførte stigende jordpriser, at landbrugets aktiver steg markant i værdi. Kreditinstitutterne udstedte mange nye og store lån til landbruget mod sikkerhed i de overvurderede jordpriser.

Og i nogle institutter var adgangen til kredit for lempelig. Da boblen bristede, kom egenkapitalen hos mange af institutternes landbrugskunder under pres.

(…)

Lille Amalienborg i Sydvestylland er en af de mere spektakulære konkurser, som Landbrug & Fødevarer ikke formåede at skaffe tilskud til at redde. Ejeren af det 400 kvadratmeter store statelige stuehus og den tilhørende svinefabrik måtte se sin stærkt forgældede virksomhed gå konkurs.

Stor andel af bankernes lån til landbrug er misligholdt

En stor andel af bankernes landbrugskunder misligholder deres lån. I juni 2018 var ca. 40 pct. af de mellemstore bankers landbrugsudlån non-performing loans, NPL. Til sammenligning var andelen af NPL for landbrugslån ca. 10 pct. i de store banker.

Et lån bliver klassificeret som NPL, hvis låntager ikke har betalt rente, gebyr eller afdrag i mere end 90 dage, eller hvis det vurderes som usandsynligt, at låntager fuldt ud kan opfylde sin betalingsforpligtelse, uden at der realiseres sikkerhed.

Bankerne har i årene efter finanskrisen nedskrevet en del af deres eksponeringer mod landbruget. Nedskrivninger bliver løbende hensat til fremtidige tab på bankernes såkaldte korrektivkonti.

…)

Minkavler Martin Merrild mener ikke, at Nationalbanken skal blande sig i landbrugets økonomiske forhold. Hvad angår påstanden om, at det ville være en fordel for alle, hvis de stærkeste virksomheder i landbruget overtog den svageste tredjedel, hylder Merrild denne logik: “Det tror jeg, at man vil kunne sige for de fleste brancher. Hvis man fjerner den svageste tredjedel og lader de stærkeste tage over, vil det naturligvis være en fordel, men spørgsmålet er hvor længe. Når der så er gået et par år, og erhvervet har udviklet sig, vil der være en svageste tredjedel igen.”

Mange landbrug har ikke en levedygtig forretning

Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på sigt. Over halvdelen af kreditinstitutternes udlån til landbruget er til landbrug med lav egenkapital i forhold til gæld. Ses der udelukkende på bankernes udlån til branchen, dvs. ekskl. realkreditudlån, har ca. 80 pct. lav egenkapital. Det indikerer, at landbrug med dårlig økonomi har svært ved at opnå lån i realkreditinstitutterne.

Samtidig har mange landbrug med lav egenkapital underskud på deres drift og kan derfor forvente yderligere udhuling af deres egenkapital. Egenkapital er den form for finansiering, der bedst kan absorbere underskud i driften. Hvis egenkapital udgør en større andel af finansieringen, vil det gøre det enkelte landbrugs økonomi mere robust og gælden mindre risikabel.

Kun få landbrug har tidligere formået at vende deres økonomiske situation til det bedre. I de seneste fem år med endelige tal for landbrugenes regnskaber har 57 pct. af landbrug med underskud i et givent år haft underskud i mindst 2 år i træk, og 36 pct. i mindst 3 år i træk. De landbrug, som har vendt et underskud til overskud, har dog ikke formået at øge deres egenkapital i væsentlig grad. 95 pct. af landbrug med lav egenkapital har haft det i mindst 2 år, og 92 pct. i mindst 3 år.

I de senere år har de lave renter holdt en hånd under landbrug uden en levedygtig økonomi. Mere  end 80 pct. af landbrugets samlede gæld til kreditinstitutter er variabelt forrentet – herunder al bankgæld. Heltidslandbrugenes finansielle omkostninger forventes samlet set at stige 67 pct., hvis renterne stiger med 2,5 procentpoint.

Banker holder hånden under nødlidende landbrugskunder

Mange ikke-levedygtige landbrug har i en årrække undgået konkurs. Det kan tyde på, at nogle banker holder hånden under deres landbrugskunder. Antallet af konkurser har dog været højere i 2015-18 end tidligere.

Hvis mange landbrug sættes til salg samtidigt i et område, kan det give et lokalt prispres. I så fald vil det give højere realiserede tab hos de banker, som har udlån til landbrug i det område. Det kan få nogle banker til at holde kunstigt liv i landbrug, som ellers måtte gå konkurs. Det bør være i både bankernes og landbrugets interesse, at de nødvendige tilpasninger i branchen foretages, mens renten fortsat er lav.

 

Redaktionen mener, at Nationalbankens analyse efterlader to store spørgsmål ubesvarede:

Hvilke interesser har Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug i at kæmpe så indædt for at holde hånden under landbrug uden en levedygtig økonomi? Og hvorfor fortsætter skiftende regeringer med at pumpe hjælpepakker ind i et erhverv, der ikke vil rydde op i egen butik?

Visited 9 times, 3 visit(s) today

Comments are closed.