47 ansøgninger om tilskud til udtagning af lavbundsjord glæder ministeren. Men det er alt for lidt i forhold til landbrugsaftalen. Der skal både mere tempo og flere penge til, hvis det politisk aftalte klimamål skal nås inden 2030
Af Lars Rugaard, journalist
Miljøminister Lea Wermelin (S) og embedsapparatet er meget tilfredse med, at de i år har fået 47 ansøgninger om tilskud til projekter med udtagning af tilsammen 5.000 ha lavbundsjorder som led i planen om at gøre dansk landbrug mere grønt allerede i 2030. Målet er, at der til den tid skal være udtaget 100.000 ha.
At der er meget langt igen, mindsker ikke ministerens glæde:
”Jeg er glad for, at mange har ansøgt om at være med. Selvom opgaven er stor, viser interessen, at mange landmænd gerne vil være med til at udtage lavbundsjorde, der både gavner klima, natur og mindsker udledning af kvælstof til vandmiljøet”, siger ministeren i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.
Ser man nærmere på forholdet mellem de store mål og de ressourcer, der er til rådighed, kræves der dog en hel del mere end god vilje og glad begejstring, før landbrugsplanens mål om udtagning af 100.000 ha lavbundsjord er gennemført, og udledningen af CO₂ og kvælstof er mindsket.
Skal samtlige 47 projekter gennemføres, har embedsmændene regnet ud, at det vil koste 645 mio. kr. Det er over en halv milliard kr. mere end de 139 mio. kr., der er afsat til årets projekter. Det erkender ministeren i pressemeddelelsen ved at tilføje:
”Og selvfølgelig kigger vi nu på at løse, at flere her har søgt, end der er afsat midler til i år”.
De 139 mio. kr., der er afsat til projekterne, svarer til ca. 1.100 ha.
Fusk med tallene
Hvis det lykkes at lokke lidt over en halv milliard kr. ekstra ud af finansminister Nicolai Wammen (S) på et tidspunkt, hvor der skal skaffes midler til energistøtte og meget andet, har embedsmændene regnet sig frem til en stor klimagevinst:
”Gennemføres alle projekter, kan det spare klimaet for op mod 75.000 tons CO2 om året, hvilket er ca. den samme mængde CO2 som 10.000 danskere udleder om året”, hævdes det i pressemeddelelsen. Imidlertid bruger Ministeriet her et andet tal for det nationale udslip end det officielle, der ligger på 61 mio. tons CO2 årligt. Ifølge Klima-, Energi og Forsyningsministeriet udleder hver dansker 11 tons CO2 årligt, så en besparelse på 75.000 tons modsvarer blot 6.800 danskeres udslip og ikke de 10.000 som skrevet i pressemeddelelsen.
Alt for få penge
Manglen på finansiering er ikke det eneste problem, lavbundsprojekterne kæmper med. Skulle det endelig lykkes at skaffe penge til udtagning af de ansøgte 5.000 ha, så er der alligevel meget langt til målet med at få udtaget 100.000 ha i perioden til og med 2030.
Skal målet nås som politisk aftalt kræver det, at der udtages over 12.000 ha om året i de kommende otte år.
Sidste år blev der bevilget tilskud til udtagning af 2.300 ha, og når Wermelin ikke op på mere end de 1.100 ha, der er afsat penge til i år, resterer der stadig ca. 96.000 ha, der skal udtages på 8 år.
Hvis det skulle lykkes at udtage alle 5.000 ha, der er søgt om i år, når ministeriet op på 7.300 ha, men så har man været 2 år om at nå lidt over syv procent ad vejen mod målet. Derefter skal der ”bare” udtages 11.600 ha om året.
Igen hører vi ordet klimamål. Jeg har forstået det sådan at der er tale om en bindende klimalov, men det er måske ikke tilfældet. I det mindste er det hvad der blev sagt da denne regering med støttepartier blev dannet. Hvis man er blevet enige om at afskaffe loven og erstatte den med et mål er folket også i dette tilfælde blevet ført bag lyset.