LANDBRUG // MILJØ – I oktobers landbrugsaftale er landbrugets bidrag frivilligt. Men forhistorien skræmmer, for landbruget overholder ikke frivillige aftaler – sektoren er langt fra at opfylde løfterne til Landbrugspakken fra 2016, skriver journalist Jørgen Øllgaard i det første af to indlæg om landbruget hos POV.international
Folketingets partier har indgået en klimaaftale for landbruget. Der tales om ”bindende mål”, men det dækker over løse ambitioner og frivillighed for landbruget (se Landbrugsaftalen).
”Tjah, det er et godt spørgsmål, hvor “bindende” aftalen er? Det mest konkrete virkemiddel i aftalen – udtagning af landbrugsjord – er baseret på frivillighed fra landbrugets side, tilskyndet af en kompensationspulje på 3,1 mia. kroner”, konstaterer landbrugskonsulent Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).
“Landbruget er aktuelt langt fra at opfylde sine forpligtelser til Landbrugspakken fra 2016. Og historisk ser det ikke kønt ud med landbrugets frivillighed over for miljøet”
”Klimaloven for samfundet som helhed har et bindende reduktionsmål på 70 pct., men i landbrugsaftalen er det bindende mål 55-65 pct. Og dette mål forpligter ikke den enkelte landmand, men er udtryk for et politisk håndslag med sektoren. I aftalen ligger også forhåbninger til fremtidig teknologi, som ikke er opfundet. Endelig rører politikerne ikke ved husdyrbestandens størrelse, som er et centralt miljøproblem med sektoren”.
Der er således mange løse fugle på taget i aftalen, og folketinget har tilmed lavet aftalen, selv om de ved, at landbruget ikke overholder frivillige løfter og aftaler, konstaterer Nygaard: ”Landbruget er aktuelt langt fra at opfylde sine forpligtelser til Landbrugspakken fra 2016. Og historisk ser det ikke kønt ud med landbrugets ”frivillighed”. Den klassiske historie fra 00’erne var planen om frivillig oprettelse af 540.000 hektar randzoner – resultatet blev godt 100 ha på trods af miljøtilskud”.
DN: Landbrugspakken en miljøfiasko
Seneste eksempel på landbrugets brug eller misbrug af frivillighed er Venstreregeringens Landbrugspakke fra 2016. Den blev kendt som ”Gyllegate”, fordi dens fusk med forudsætninger førte til miljø- og landbrugsminister Eva Kjer Hansens afgang efter en dramatisk folketingshøring.
Men pakken kom igennem folketinget uden ændringer og med en anden minister – Esben Lunde Larsen. Den gav landbruget tilladelse til at sprede mere gødning og at tjene flere penge. Logikken lød, at der forudsigeligt ville komme mere miljø-ødelæggende kvælstofudledning til fjorde og indre danske farvande, især i de første år (2016-). For at modvirke dette blev der konstrueret en række tiltag over årene (fx efterafgrøder til at opsuge overskudsgødning).
Landbrugets lobbyister var særdeles aktive i kulissen, da Venstreregeringen skruede pakken sammen, så landbruget anerkendte – uden at skrive under på noget – at man skulle bidrage til at reducere kvælstofforureningen igennem ”frivillige, kollektive virkemidler”. Udledningen skulle således falde med 7.200 tons i perioden 2016-21, så udledningen skulle være nede på ca. 51.000 tons i år (2021). Miljødata fortæller imidlertid, at der ikke er sket nogen reduktion, tværtimod, for udledningsniveauet i disse år ligger på ca. 60.000 tons.
(forts.)
Frivillige aftaler med bønder har aldrig ført til noget som helst
“Den klassiske historie fra 00’erne var planen om frivillig oprettelse af 540.000 hektar randzoner – resultatet blev godt 100 ha på trods af miljøtilskud”.
Jeg så en af de hektarer:
et stykke med siv ved siden af åen. Perfekt. Var det ikke for det dræn gennem sivene der altid havde været der og som gjorde hele øvelsen ubrugelig mht til at optage næring fra det gennemsivende vand.
…..
Jeg kan godt forstå at vi danske ikke vil give slip på vores Christian 4.’ske følelse af storhed … men, vi har altså kun Dalgas at putte ned i hullet for at fylde op mellem drøm og virkelighed. Det må folk lære at forstå, og leve med konsekvenserne af.
Frivillige aftaler med bønderne holder kun, når de handler om, at de skal ha’ nogle flere støttekroner.
Pingback: Landbrugets særstatus på Christiansborg | Gylle.dk