Landbruget er milevidt fra at nå centralt mål i landbrugspakken

Et minivådområde er et konstrueret vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor. Drænvandet føres igennem tre bassiner, som udgør en form for naturligt renseanlæg, hvor mikroorganismer reducerer kvælstofkoncentrationen i drænvandet, inden det ledes videre ud i vandmiljøet. Minivådområdets præcise størrelse justeres efter, hvor stort drænoplandet er, hvor et minivådområde på én hektar vil kunne rense drænvand fra omkring 100 ha drænopland. Kilde: Aarhus Universitet.

Nye tal skaber endnu en gang tvivl om landbrugspakkens kollektive virkemidler og landbrugets troværdighed. Der er brug for 1000 minivådområder for at nedbringe kvælstofudledningen, men kun 40 landmænd har ansøgt om byggetilladelser.

Det fremgår af en artikel hos Altinget.dk den 15. marts 2019.

Landbrugspakkens frivillige tiltag – også kaldet de kollektive virkemidler – vækker igen store problemer. Denne gang er det landmændenes etablering af minivådområder, som slet ikke er kommet op i omdrejninger, til trods for at der betales tilskud til etableringen.

Det viser et baggrundsnotat fra Kommunernes Landsforening, som Altinget er kommet i besiddelse af. Her fremgår det, at kun cirka 40 landmænd har ansøgt om at etablere et minivådområde i 2018. Senest i 2021 skal landbruget have leveret bortfjernelse af 900 tons kvælstof via minivådområder.

Ifølge Landbrugsstyrelsen skal der etableres over 1.000 minivådområder, hvis udledningen af kvælstof gennem kollektive virkemidler skal opfylde målet. Med de nye tal står det klart, at landbruget atter løber fra alle løfter. Landmændene har kun ansøgt om at bygge groft regnet fire procent af de lovede områder.

Fakta

I 2015 vedtog regeringen og Dansk Folkeparti landbrugspakken. Med den fik landbruget lov til at gøde væsentligt mere. Til gengæld skulle landbruget gennem frivillige tiltag − de såkaldte kollektive virkemidler − reducere udledningen af kvælstof.

Landmændene har fået lov til at gødske, sådan som de har krævet det, men det halter alvorligt med at levere de “frivillige” virkemidler, som erhvervet var gået ind på. Kun cirka 40 landmænd har ansøgt om at etablere et minivådområde i 2018. Der findes knap 30.000 landbrug i Danmark. Foto: Finn Birkholm-Clausen.

De frivillige tiltag inkluderer udtagning af lavbundsjorde, etablering af store vådområder, minivådområder og skovrejsning. Det skal alt sammen sikre, at mindre kvælstof udledes, så vandmiljøet ikke tager unødig skade.

Ved udgangen af 2021 er forventningen, at der via de kollektive virkemidler er reduceret 2450 tons kvælstof årligt i hele Danmark.

  • 1.250 tons via vådområder
  • 900 tons via minivådområder
  • 150 tons via udtagning af lavbundsarealer
  • 150 tons via skovrejsning

1. februar 2018 åbnede Landbrugsstyrelsen en ordning, hvor landmænd kan søge om tilskud til at etablere et åbent minivådområde. Ansøgningsmateriale findes i styrelsens tilskudsguide på hjemmesiden.

Til trods for at skatteyderne betaler 100 procent for de nye vådområder, så vil landbruget ikke levere i henhold til aftalerne.

Der er i alt afsat 50 mio. kr. til ansøgningsrunden på ordningen til etablering af minivådområder. Herudover er der afsat 6,1 mio. kr. til arealkompensation og vedligehold.  Det samlede, offentlige tilskud kan udgøre 100 procent af de samlede, tilskudsberettigede udgifter til etablering af minivådområdet.

Landmandens personale kan udføre arbejde i projektet i projektperioden, og udgifterne hertil kan indgå som tilskudsberettigede udgifter. Ved personale forstås medarbejdere, som allerede er ansat hos landmanden, og nye medarbejdere, som ansættes for en tidsbegrænset periode i forbindelse med det konkrete projekt. Hvis tilsagnet er givet til en virksomhed, er det virksomhedens personale, der kan udføre arbejde i projektet. Virksomhedsejere og private ansøgere kan dog ikke ansætte sig selv i et projekt og kan heller ikke få tilskud til egen løn.

Nej-kampagne mod miniområder

Minivådområder uden nogen mening

“Landbruget påvirker vandmiljøet minimalt. Det kan ministeren se, hvis der ellers bare blev lavet tilstrækkeligt med faglige målinger,” mener Bæredygtigt Landbrug, der advarer mod minivådområderne i et debatindlæg på Effektivt Landbrug, den 21. marts 2019.

Læs indlægget her.

Comments

comments

En kommentar til Landbruget er milevidt fra at nå centralt mål i landbrugspakken

  • Niels Riis Ebbesen skriver:

    1.000 minivådområder er jo ikke ret meget, når man tænker på, at der siden starten af 50’erne, er blevet bortdrænet omkring 50.000 mindre vådområder i det danske agerland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.