Beslutningstagerne retfærdiggør projektet som klimasikring, men det kan klare hurtigere og billigere uden Lynetteholmen, siger kritikere. Og vigtige dele som fx dokporte til Københavns havn indgår slet ikke i projekteringen
”Det er rigtigt fantastisk, at vi kan komme i gang med at få klimasikret København og dermed også påvise, at det her er et anlæg, der hviler økonomisk i sig selv”, sagde den daværende transportminister Benny Engelbrecht, da de første spadestik blev taget i januar sidste år (B.T. 17.2. 2022).
Og klimaministeren fortalte også, at klimasikringen haster, så derfor aflyste ministeren borgernes klageadgang over projektet:
”Vi står på en brændende platform – eller måske skulle vi snarere sige en våd platform… Vi er nødt til at handle, og derfor er vi nødt til at fremskynde nogle af de øvrige beslutninger – det gælder også et dige ude på Amager og sluseporte mod nord og syd, som også er en del af den samlede klimasikring. Det er noget, som gør, at vi ikke kan sidde med hænderne i skødet og vente på, at eventuelle klager kan trække i langdrag”.
Det skriver journalist Jørgen Øllgaard for gylle.dk.
Lynetteholmen
På spadestik-dagen lød salgstalen fra de glade politikere fra overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), transportminister Benny Engelbrecht (S) og eks-transportminister Ole Birk Olesen samt By & Havns adm.direktør Anne Skovbro, at det store projekt er skabt for at stormflodssikre København. Det er den salgstale som gentages igen og igen, når projektet skal retfærdiggøres.
Lynetteholmen er Danmarkshistoriens største anlægsprojekt. Der skal anlægges en kunstig halvø ud for Københavns havn. Den skal huse en ny bydel for 35.000 om 30 år. Som bi-projekter, der IKKE indgår som led i Lynetteholms-projektet, men som skal finansieres af grundsalg på Lynetteholmen, indgår en ny metrolinje og en biltunnel (Østerbro-Lynetten-Lufthavnen).
For uindviede, som tror at Lynetteholm-byggeriet ikke er startet er de dagsaktuelle videooptagelser en øjenåbner. Filmen viser, at ydermolerne til fase-1 området (perimeteren) kan være færdige om 14 dage, og så kan By&Havn i princippet tømme bassinet for vand og deponere jord i hullet. Se video her.
Frank Jensen og Lars Løkke: ”Et kinderæg med fire løsninger”
Salgstalen om klimasikring har fået en fremtrædende plads på bygherren By&Havns hjemmeside, hvor der vises livebilleder af, hvordan byggeriet af ydermoler skrider frem under overskriften: ”Følg arbejdet med Lynetteholms kommende stormflodssikring her”.
Salgstalen med omkvædet om stormflodssikringen synges, selv om projektet egentlig er skabt som ”et Kinderæg” – idemændene Frank Jensens og Lars Løkkes ord i 2018 – der angiveligt skal løse flere problemer: Boligmangel, transporttrængsel (Metro og biltunnel til Amager), deponering af jord og så altså vandstigninger.
Det er imidlertid ikke et projekt, som bakkes op af københavnerne. Da YOUGOV spurgte 2000 i hovedstadsregionen mente 55 %, at projektet var besluttet på utilstrækkelige analyser af klima og miljø, mens kun 13 pct. var tilfredse. Og 68 % mente, at Lynetteholm bør genovervejes.
Medier videregiver fortællingen
Nogle medier skriver kritisk om projektet med BT og Ingeniøren i spidsen.
Men de fleste medier er ukritiske og nøjes med at videregive By&Havns fortælling om projektet som klimasikring. Senest har DR-Vejret holdt mikrofon for By&Havn-direktøren, der uden kritiske spørgsmål fik lov at fortælle den glade historie om projektets klimasikring af København. Indslaget foregav at være journalistisk (public service), men indholdet var stærkt ensidigt, for eneste kilde var BY&Havns direktør, der ikke blev stillet kritiske spørgsmål. Det førte da også til klager fra projektets kritikere, men de blev afvist af DR-Vejret, som hævdede at indslaget ikke var journalistisk og helt , men alene handlede om klima og vejr.
Som eksempel på et ellers fagligt og seriøst mediers medløb på klimasikrings-fortællingen var der Illustreret Videnskabs historie med klimasikrings-vinklen: Når der om firs år blæser en kraftig storm over Øresund og havvandet er steget 70-100 cm. over nuværende niveau, så ville stormen oversvømme metroen, lufthavnen og Københavns centrum. Med milliardskader til følge: ”Men ude midt i bølgerne står en enorm kunstig halvø bygget op af 80 mio. tons jord. Halvøen er møjsommeligt konstrueret over 30 år med en kystlinje, der fungerer som værn mod netop fremtidens havstigninger og stormfloder”.
Men artiklen nævner ikke med et ord de stormflods-dokporte, som hører til sikringen.
En falsk melodi: Lynetten nødvendig for klimasikringen
Politikernes og By&Havns fortælling om Lynetteholmens stormflodssikring som absolut nødvendig og begrundelsen for projektet er en falsk melodi. Bygherren har udskudt projektering af helt centralt element, nemlig to stormflods-dokporte (dels i Kronløbet ved indsejlingen til Københavns havn og dels ved Sluseholmen mod syd). Projektering af dette er udskudt til om 15-20 år.
Ingeniørkonsulentfirmaet Rambøll har imidlertid regnet på forskellige modeller, og disse modeller afslører, at dokporte plus forhøjelse af nuværende stendiger omkring Margreteholm/Trekronerfortet, faktisk ville være tilstrækkelig klimasikring af København. Der kan klimasikres uden Lynetteholmen.
Rambølls notat afslører, at Lynetteholmen som tvingende nødvendig for klimasikringen som en falsk fortælling. Det er underteksten på tænketanken CONCITOs aktuelle høringssvar på en aktuel ”strategisk miljøvurdering”.
CONCITO konstaterer, at at etablering af Lynetteholm som klimasikring er meget mere belastende end hvis man holdt sig til tidligere modeller med kystsikring med forhøjede stendiger og dokporte”… det dige, som var planlagt 2017 med en forventeligt lavere klimapåvirkning end de estimerede 350.000 tons CO2 til anlæg af Lynetteholm som ø”. CONCITO kritiserer, at Lynetteholmen ikke er ”den bedst mulige kystsikring”, og at ”etablering af porten til at lukke helt af ved stormflod ikke er en del af scenarierne”.
Underteksten er groft sagt, at kystsikring kan laves hurtigere, billigere og mere klimavenligt uden Lynetteholmen. Da gylle.dk beder CONCITO om at kommentere dette i sammenhæng med Rambølls notat, ønsker CONCITO ikke kommentere dette.
Kritikerne: Klimafortællingen skal sælge projektet i offentligheden
Et andet problem med den ensidige fortælling om klimasikringen er, at den fortrænger de andre tre aspekter i ”kinderægget”: Løsning af boligmangel, transporttrængsel (Metro og biltunnel til Amager) og deponering af jord, konstaterer kritikerne:
”At foregive, at Lynetteholmen er absolut nødvendig for klimasikring for København er en falsk fortælling, for der kan jo klimasikres bedre og hurtigere UDEN Lynetteholmen”, siger Per Henriksen fra STOP LYNETTEHOLMEN, en aktivistgruppe, der er kritisk overfor projektet og vil have det udsat indtil projektet er meget bedre belyst.
”Lynetteholmen er sat i gang på trods af, at mange miljømæssige, trafikale og økonomiske aspekter er uafklarede og problematiske, og det vil man helst ikke have til offentlig debat. Derfor fokuserer By&Havn ensidigt på fortællingen om projektets klimasikring, for det kan man sælge som let forståeligt i offentligheden. Men det er jo paradoksalt, at transportminister Engelbrecht alarmerede om ’den brændende platform’ – samtidig med at trafikministre og By&Havn ikke har travlt med at projektere de dokporte, der skal sikre at vandet ikke løb ind i havnen. Som så meget andet i projektets salami-planlægning er dokportene IKKE er en del af Lynetteholm-projektet, men udsat”.
Han tilføjer, at hastværket med at få vedtaget anlægsloven i 2021 betød, at beslutningstagere og By&Havn var og er fuldstændig uinteresserede i at fremlægge og debattere alternativer.
Aktuel høring på miljøvurdering
CONCITO har svaret på en aktuel høring på en strategisk miljøvurdering (svarfrist 22. januar) af udviklingsprojekterne i Københavns østhavn, herunder Lynetteholmen, Kløverparken og Lynetteholm. Svar kan forholde sig til projektets påvirkning af CO2-udledning, havmiljø, ændringer i landskabet mm. ved anlæggelsen af en østlig ringvej, ny metrolinje, en vejtunnel. cykelstier og boligbyggerier på Refshaleøen. Efter høringen skal ”relevante eksperter” gennemgå SMVen og svarene. Og partierne bag Lynetteholmen drøfte, om svarene påvirker deres beslutning om at igangsætte konkrete anlægsprojekter.
En række organisationer og foreninger som Naturfredningsforeningen, Rådet for bæredygtig trafik og Dansk Sejlunion, som har interesse i natur og miljø, byudviklng og transport siger i deres fælles høringssvar, at den strategiske miljøudvikling er en mærkelig hybrid.. Det er ikke en en plan, der tager fat på Lynetteholmens faktiske problemer, men nærmere et realiseringskatalog for By&Havn. De anbefaler, at projektet sættes på pause, indtil alternativer er belyst. Der “er tale om for stort, komplekst og risikofyldt projekt” Og “Sporene skræmmer fra de første år i Lynetteholmens anlægsperiode Der er undervejs gennemførst store ændringer af projektet, der har ikke været overblik over de miljømæssige forhold, der hersker planlægningsmæssigt kaos for eksempel i relation til rensningsanlægget Lynetten og økonomien er allerede skredet. En række af præmisserne i (politikernes) principaftale om projektet holder derfor på ingen måde længere.
Og atter bliver borgere i Danmark røvrendt. At masmon saltid styrer er ikke noget nyt men at gøre det så åbenlyst som her, er altså en svinestreg af rang. Men hvad andet kan man forvente af Lars Løkke og dennes kammesjukker.
Dette “At masmon saltid” skal læses som “At mammon altid”.
Stormflodssikring af København indgår i den nuværende SMV-rapport, som jo omfatter også Lynetteholmen og med følgende tekst:
Etablering af en stormflodsport er ikke omfattet af planen og indgår derfor ikke i miljøvurderingen.
Stormflodssikring af København er i flg. ovennævnte altså IKKE et anliggende, og end ikke en del af projektet Lynetteholmen i sin oprindelige af Folketinget vedtagne lov, men henføres alene til at være et anliggende for Københavns kommune at gennemføre.
Hvordan kan man så påstå, at Lynetteholmen er en del af stormflodssikringen af København, når der intet sted er taget stilling og end ikke er igangssat en miljøundersøgelse til denne helt nødvendige dokport i Kronløbet og som stadig kun vil være en del af en af en samlet stormflodssikring, da der stadig mangler også en dokport i syd og diverse dæmninger på land ?
At Løkke lyver er vel ikke kontroversielt. Spørgsmålet som altid, hvorfor Løkke lyver i denne sammenhæng.
Mit gæt er, at København har haft brug for at lukke ringmotorvejen i nogle årtier, men er blevet blokeret af et mikroskopisk mindretal på øst-Amager. I stedet for at løse dette demokratiske problem, at øst-Amager har vetoret over hele landets hovedstadsløsning, så skal skatteyderne betale for en omfartsvej ude på vandet.
Når der er en krise, er der rig mulighed for hovsa-løsninger, hvor ting tromles igennem, uden smålige hensyn til almindelige veto-rettigheder. Jeg synes, der er en god anledning, til at indkorporeret Frederiksberg og Tårnby i København, så skattehuller kan lukkes, og så trafikken kan koordineres.
I stedet har den lille svindler åbenbart fået til opgave at bygge en omfartsvej på åbent vand. I det mindste skal den da betales af Tårnby, ikke af Danmark eller København, Men allerbedst at benytte lejligheden til at rette fejlen, og tage både Frederiksberg og Tårnby med i København.
Pingback: Lynetteholmen – med miljøkonflikter | Gylle.dk