Også fugle falder som ofre for omstridt sprøjtegift

Bogfinken er en trækfugl, der lever af plantefrø og lignende føde. Foto: Wikipedia/Michael Maggs, CC-by-sa-2.5.

Ifølge amerikanske miljømyndigheder udgør neonikotinoide sprøjtegifte mod insekter en alvorlig risiko for fugle og vandlevende organismer.

Det amerikanske miljøagentur (EPA) frigav i begyndelsen af december en række videnskabelige vurderinger, der konstaterer, at de almindeligt anvendte neonikotinoide pesticider kan være skadelige og ligefrem fatale for fugle i alle størrelser. Det skriver EcoWatch, 18. december 2017.

Separate analyser har også vist, at pesticider udgør en betydelig fare for vandlevende hvirveldyr, som spiller en afgørende rolle som grundlag for større økosystemer.

De bekymrende vurderinger kommer i kølvandet på tidligere analyser fra EPA og tusindvis af videnskabelige studier, der har identificeret væsentlige risici for bestøvende insekter og vandlevende hvirveldyr, der udsættes for denne type af pesticider.

Lori Ann Burd, Center for Biological Diversity.

”EPA’s vurderinger bekræfter, at neonikotinoide pesticider er ekstremt farlige for de fugle og det vandliv, der udgør de centrale dele af vores økosystemer,” udtalte Lori Ann Burd, direktør hos den amerikanske ngo, Center for Biological Diversitys miljømæssige sundhedsprogram. ”Nu hvor fugle, vandlevende hvirveldyr og bi-bestande er i tilbagegang, kan vi kun undgå yderligere katastrofale skader ved at følge Europas eksempel og forbyde disse farlige pesticider.”

Baggrund af de netop offentliggjorte undersøgelser konstaterede EPA, at risici for visse fugle ved at spise neonikotinoid-behandlede frø oversteg agenturets bekymringsniveau – det niveau hvor man ved, at skader forekommer – med så meget som 200 gange. Udover at slå fugle ihjel, konstaterede et nyligt videnskabeligt studie også, at neonikotinoide pesticider i betydeligt omfang svækker de frøspisende sangfugles evne til at gennemføre de årlige trækbevægelser.

Analysen konstaterede, at hvis neonikotinoid-behandlede frø udgør bare en til seks procent af en fugls kost, kan det medføre alvorlige skader.

Verden over udryddes honningbier og vilde bier med foruroligende hast i disse år. Sprøjtegifte antages at bære en stor del af skylden.

EU har vedtaget et midlertidigt forbud mod neonikotinoider, baseret på deres skadelige virkninger på bestøvende insekter. Canadas pesticidregulerende miljøagentur har anbefalet at forbyde det mest anvendte neonikotinoid, fordi det medfører skader på vandøkosystemer.

”EPAs egen forskning efterlader ingen tvivl om, at neonikotinoider udgør uacceptable risici”, sagde Burd. ”Men mens andre udviklede nationer klogt nok begrænser brugen af disse farlige gifte, så har USA nægtet at tage selv de mest grundlæggende skridt for at beskytte vores dyreliv mod neonikotinoider.”

Tidligere i år ændrede USA en regel, der ville have lagt begrænsende restriktioner på anvendelse af neonikotinoider, når kommercielle honningbier var til stede på markerne. Reglen, der var obligatorisk, blev ændret til frivillig.

EPA er nu i gang med at revurdere virkningerne af neonikotinoider hos mennesker og i miljøet, og siger, at resultatet vil afgøre, hvorvidt brugen af dem skal godkendes igen i slutningen af 2018.

FAKTA

Neonikotinoider er en klasse af pesticider, der er kendt for at have både akutte og kroniske virkninger på honningbier, fugle, sommerfugle og andre bestøvende arter, og de udgør en kæmpe faktor i den samlede nedgang af bestøvende insekter. Disse systemiske insektgifte er skyld i, at hele planten, inklusiv pollen og frugt, bliver giftige for bestøverne; de er også lang tid om at nedbrydes, så de plantedele ophobes i miljøet.

En stor og voksende mængde af videnskabelige studier kæder neonikotinoider sammen med det katastrofale fald i bi-bestande. 29 forskere, der udførte en global analyse af mere end 1000 uafhængige studier om neonikotinoider, fandt overvældende beviser, der forbinder pesticiderne med fald i bestande af bier, fugle, regnorme, sommerfugle og andet dyreliv.

Oversættelse og bearbejdning ved Addie Hansen.

 

Forbudt i Danmark – og dog…

I Danmark er de neonikotinoide sprøjtegifte ikke tilladte at anvende i overensstemmelse med det generelle EU-forbud, men trods dette giver Miljøstyrelsen danske landmænd lov til at benytte sprøjtegiften til bestemte formål. Det skrev Ingeniøren.dk 7. august 2017.

Det er forkert, når Danmark konkluderer, at der ikke er nogen risiko ved at benytte de omstridte pesticider neonikotinoider til at bejdse raps og andre frø med, inden de bliver sået. De er skadelige for bierne, fastslår britisk forsker bag et studie, der er publiceret i det internationalt anerkendte videnskabstidsskrift Science.

Ben Alex Woodcock, Natural Environment Research Council.

Insektforsker Ben Alex Woodcock fra det britiske Natural Environment Research Council er førsteforfatter på en artikel, som konkluderede, at netop bejdsning af vinterraps med neonikotinoider var skyld i bidød i både Storbritannien, Ungarn og Tyskland. Den blev offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Science i juni 2017 og vakte international opsigt.

Ben Alex Woodcock undersøgte sammen med et internationalt forskerhold netop effekten af at bejdse vinterraps med neonikotinoider. Det strider mod et EU-forbud mod at behandle blomstrende afgrøder med de omstridte insektgifte, men Danmark har for tredje år i træk givet dispensation.

Miljøstyrelsens argument for dispensationen er blandt andet, at dosering er lavere herhjemme end i udlandet, og doseringen kan ifølge Ben Alex Woodcock meget vel spille en rolle for, hvor skadelige neonikotinoider er.

Men hvordan kan man være sikker på, at bierne ikke lider skade i Danmark, når de flyver ud på de blomstrende rapsmarker om foråret?

Miljøstyrelsen baserer sine vurderinger på den dokumentation og viden, der findes om emnet. Der findes ikke dokumentation for, at den danske anvendelse af neonikotinoider til bejdsning af vinterraps udgør en risiko for bier, mener styrelsen på sin hjemmeside. Tværtimod er der fx nye tyske undersøgelser, der ikke kan vise en sammenhæng mellem en anvendelse som den danske og effekter på bier.

Styrelsen hævder, at eksperter mener, at bidøden skyldes et sammenfald af forskellige faktorer – herunder særligt den lille parasit varroamiden og mangel på føde og i mindre omfang sprøjtning med pesticider, og påpeger, at der ikke er vist nogen sammenhæng mellem anvendelsen af neonikotinoider og vinterdødelighed herhjemme.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.