Der hentes sand i Køge Bugt til anlægsarbejder. Foto: Jan Henningsen

Bygherren By&Havn projekterer derudaf på ringe miljødata, siger miljøfolk. Bygherren By&Havn tager det ikke så nøje med miljøundersøgelser – og går ikke af vejen for at bagatellisere og vildlede

Af JØRGEN ØLLGAARD

Journalist Jørgen Øllgaard

Lynetteholmen er Danmarks største by-udviklingsprojekt til mindst 80 miliarder. Der skal fyldes jord og bygges ud i Øresund, med ukendte miljøkonsekvenser, siger kritikerne. Det vil for eksempel reducere vandgennemstrømingen igennem Øresund med op til 0,5 pct. Reduceringen er i strid med EU’s miljødirektiv, som siger, at sådanne anlægsprojekter ikke må forringe miljøet.

Men det problem løser sig selv, konstaterede konsulentfirmaet Rambølls miljø-konsekvensrapport, på bestilling af bygherren By&Havn: Havene (havspejlet) vil stige inden for de næste 10 år. Det vil kompensere, og hokus-pokus er problemet løst.

Rapporten blev dog mødt af kritik, for at være utilstrækkelig på bl.a. marinbiologiske faktorer (se høringssvar).

Det er et gennemgående træk i kritikken af Lynetteholmen, at det er ”et stort, komplekst og risikofyldt projekt”, hasteforberedt og derfor med ”stærkt utilfredsstillende” mangler i planlægningen (Lynetteholmrådet).

I realiseringen 2020-22 dukkede der miljø-problemer op. By&Havn bagatelliserede og forskønnede. De påstod, at deres forundersøgelser viste at noget var uskadeligt – hvor det efterfølgende blev afsløret, at sådan var det ikke eller at de de slet ikke havde undersøgt sagen.

Dronefoto: Dumpning af bundslam i Køge Bugt

Sådan ser det ud, når der dumpes slam i Køge Bugt. Dronefoto: Jan Henningsen

Det skete efter at Folketinget havde sagt god for miljøkonsekvenserne og vedtaget anlægsloven, hvorefter By&Havn i foråret 2022 gik i gang med at fjerne (sumpet) havbundsmateriale fra det område, som skal fyldes ud med overskudsjord og blive til Lynetteholmen. Men det skabte stormvejr, da offentligheden så dronefotos af, hvordan slammet blev dumpet (klapningen) i Køge Bugt. Borgmestrene i området, forskere og de svenske miljømyndigheder var meget kritiske.

Politikerne bag Lynetteholmen kunne ikke ignorere kritikken, og i juni 2022 blev de enige om af stoppe dumpningen. I stedet skal havbundsmaterialet efter en rensning indgå i selve opfyldningen. Det var en streg i regningen for By&Havn, for det vil forsinke projektet med et år,og koste 320 mio kr. ekstra.

Aggresiv By&Havn: Pressede DR til at undskylde

Dumpning-sagen viste, at der skal magtfulde kræfter til at få beslutningstagerne til at ændre kurs. By&Havn havde nemlig i første omgang påstået, at der kun var en måde at løse problemet på, nemlig dumpning i Køge Bugt, men sådan var det alligevel ikke. Det var altså vildledende og usandt.

Men By&Havn er ømskindet over for kritik og går langt for at lukke ned for kritik. Det viste sig, de DR fandt ud af, at en Rambøll-rapport især byggede på en 40 år gammel forskningsartikel. Det kaldte miljøprofessor Stiig Markager usagligt.

Men den kritik passede ikke bygherren By&Havn og Rambøll, som pressede DRs ledelse til at bringe en beklagelse af, at den gamle amerikanske artikel ikke var den eneste reference og at Rambøll ikke havde fået mulighed for at kommentere DR-vinklen.

By&Havn lykkedes med DR s dementi at få bagatelliseret sagen, men lige så vigtigt fik man sendt en advarsel til andre medier om at være forsigtige med at bringe kritiske indslag om projektet.

2022: Usandt at slam var uskadeligt

By&Havn stillede også med urigtige oplysninger, da de i foråret 2022 påstod at det ulækre slam-skum, som samlede sig i overfladen i Margretheholm lystbådehavn efter gravearbejder i yderbassinet, ikke var giftigt. Skummet stammede fra sand, der var rent, lød det.

Men da Københavns kommune blev presset til at undersøge sagen nærmere fastslog Styrelsen for Patientsikkerhed i august 2022, at slammet udgjorde en sundhedsrisiko, fordi det indeholdt høje koncentrationer af problematiske stoffer. Det måtte ikke komme i forbindelse med hud, så badning var strengt forbudt i bassinet, hvor der ellers er badebroer.

By & Havns direktør Anne Skovbo optræder gerne i medierne, men her sendte man salgs- og udviklingsdirektør Ingvar Sejr Hansen på banen. Han udtalte, at By&Havn havde gjort alt, hvad man kunne for at begrænse skummet: ”og anlægsprojektet overholder alle regler. Vi har kontrolleret de materialer, vi bruger, og vi overskrider ikke nogen krav”.

Han gav ikke en forklaring på, hvordan BY&Havn i første omgang kunne påstå, at slammet var ufarligt.

Salamitaktik, også kendt som salamimetoden og de små skridts politik, er en del og hersktaktik, hvor man via små skridt i form af flere på hinanden følgende handlinger (som skiver af en salami) søger at nå endemålet. Taktikken går ud på, at man efter en heldig gennemførelse af den første handling øger sine forventninger og krav til modparten i den efterfølgende. Udgangspunktet kan således være beskedent, men såfremt taktikken lykkes, vil modparten gradvist nærmest blive svækket uden at opdage det, og den udførende part vil til sidst få sit mål opfyldt. Foto: Jan Barkmann/Freedownload/Pixabay

Salamitaktik med efterfølgende ”spøgelsesprojekter”

Klimabevægelsen fik i efteråret 2021 bevilget fri proces, så staten betaler retssagens omkostninger, så Klimabevægelsen kunne stævne staten for at anlægsloven om Lynetteholmen som ulovlig: Lynetteholm-loven er vedtaget uden at der var lavet en miljøvurdering af det samlede projekt med Lynetteholm, omfartsvej, metroforbindelse, flytning af rensningsanlægget Lynetteholmen m.m.

Politikernes principaftale fra 2018 (Frank Jensens og Lars Løkkes) var angiveligt et selvfinansierende ”kinderæg”, der løste problemer med jordopfyldning, byudvikling og transport (metro og biltunnel). Men den faktiske planlægning blev stykket op i etaper, ”salamalicing”, som ikke blev behandlet samlet.

Første skive (fase-1: Margretheholm-delen) er planlagt, besluttet og igangsat, så nye ydermoler/kystlinje i Øresund er næsten færdige, og så kan bassinet tømmes og lastbiler kan fylde jord i hullet.

Og her i foråret vil politikerne så beslutte næste skive (fase-2: Kronløbet). Men de store følgeprojekter som sluseporte, rensningsanlægget, metrolinje og biltunnel indgår IKKE i den nuværende projektering. Det er efterfølgende ”spøgelsesprojekter”, som skal besluttes og projekteres senere. Men det er omgåelse af EU’s VVM-direktiv, der siger, at store anlægsprojekter ikke må igangsættes uden helhedsplanlægning.

Klimabevægelsens sagsanlæg mod projektet handler om denne omgåelse, dvs. projektets ufærdige karakter: Miljøkonsekvenser er ubelyste.

Lynetteholmen: Stormflodssikring som en falsk fortælling

Abekastning: Rensningsanlægget Lynetten?

By&Havn er dog allerede mødt af et påtrængende, lavpraktisk problem, nemlig at rensningsanlægget Lynettens udløbsledninger i Øresund påvirkes af landanlægget på Lynetteholmen. Dels skal udløb forlænges og dels skal dette ske fremtidssikret af af hensyn til spøgelsesprojekterne (metro og bilringvejs-tunnel), konstaterer omegnskommunerne ved BIOFOS’ seneste bestyrelsesmøde. Det vil koste mellem 38-500 mio. og det bliver første slagsmål mellem parterne om betalingen.

Delprojektering i etaper er gennemgående, og rensningsanlægget indgår slet ikke i den hidtidige planlægning / projektering. Denne mangemilliard-udgift indgår ikke i projektet eller i budgetteringen. By&Havn vil nemlig gerne have rensningsanlæggets ejer (15 kommuner i selskabet BIOFOS) til at projektere og betale.

Boliger i relation til Lynetteholmen vil komme til at ligge 100-200 meter fra rensningsanlægget Lynetten (BIOFOS). Og de må ikke belastes af lugt og støjgener. Derfor indgår det som følgeprojekt, at rensningsanlægget skal støj-lugt -sikres, eller flyttes.

I de første tidsplaner hed det, at rensningsanlægget skulle disponeres i 2025, men den seneste udmelding lyder bare, ”at rensningsanlægget Lynetten forventes flyttet eller overdækket 2035-2045” (Tidslinje i POLITIKENS kronik 30-1 2023) .

Abekastning om ansvar og betaling er foreløbig foregået som markeringer, men har allerede udløst sjove tvister. By&Havn bestilte COVi til at lave en rapport, som anbefalede at rensningsanlægget flyttes til Avedøre (2021). Men en modrapport – bestilt af 13 utilfredse omegnskommuner – konstaterede (2022), at anlægget kunne blive liggende.

Omegnskommunerne modarbejder, at regningen skal lande hos dem: ”Det er ikke rimelig at pålægge spildevandskunderne i hovedstadsområdet denne omkostning…” Kommunerne siger mellem linjerne, at spøgelsesprojekterne er dem uvedkommende, men de opfordrer til, at Københavns politikere og By&Havn starter ”en koordinering mellem projekterne”.

Bannerfoto: Arbejdet med Lynetteholm skrider frem, her er status 4. februar 2023. Foto: Skærmbillede fra By&Havn

One Comment

  1. Jan Henningsen

    Lynetteholm projektet er en miljø katastrofe. Problemet er at der rodes rundt i gammel havnebund hvori er indlejret enorme mængder af tungmetaller. Jeg har dykket i Margretheholms havn i mange år og her fotograferet en stabil havbund med flot ålegræs. Jeg vidste ikke hvad der var under ålegræsset, men det gør jeg nu. Gravearbejdet har hvirvlet op i fortidens synder og By & Havn har INTET gjort for at forhindre svineriet. De vil nu sende københavnerne ud og bade overalt i Københavns havn og det ender galt. By & Havn undersøger badevands kvalitet ved at måle ecoli o.l. men begrebet tungmetaller ignoreres. Hvor mange – især børn – skal påføres helbredsskader fordi de ved et uheld har slugt en mundfuld bundslam med f.eks. kviksølv. Vest for det nuværende havnebad – Islands brygge – ud for den tidligere Soja kagefabrik ligger 12 tons kviksølv i havneslammet. Jeg har dette tal fra den oprindelige Københavns Miljøkontrol som havde bestilt mig til med en tredimensionel flowmåler at undersøge stoftransporten fra Sojakagefabrikken hen til badeanlægget. Anbefalingen dengang var at badeanlægget skulle holdes lukket ved kraftig vestenvind. Sker det ? ikke så vidt jeg ved.
    Jorddepoterne ved Nordhavnsstubben sender store mængder perkolat ud i Øresund og det kan man nu se op langs Øresunds kyster. Stendigerne her er ikke tætte og man kan iagttage “floddeltagere” her. Regnvandet løber hen over de 8 meter høje jordbunker, danner dybe render i jorden, vasker overfladejord ud og løber som en smeltevandsflod hen til stendiget, gennem det og ud i Øresund. Under havoverfladen i Nordhavnsstubben kan man nu se ændringer på bunden og i vandsøjlen der til tider kan være helt fyldt med store gryn.
    Alle disse påstande kan underbygges af nuværende foto der sammenlignes med tidligere.
    Det er underligt at det er NGO`er der skal tage fat i disse problemer.

Skriv en kommentar