Siden 2007 er der uddelt 535 mio. euro i EU-støtte til de private skovejere, men uden konkrete resultater. Det konstaterede EU’s revisorer, der opfordrer medlemslandende til at stramme op på formål og kontrol af skovtilskuddene.
Der var ikke blevet foretaget en specifik analyse af skovsektoren i EU, som kunne begrunde, at der skulle ydes særlig finansiel støtte til forbedring af skovenes økonomiske værdi, fremgår det af den beretning, som Den Europæiske Revisionsret udsendte sidst i september i år.
Medlemsstaterne anvendte støtten til at finansiere operationer, som ikke var i overensstemmelse med programmets mål, og som det ville have været mere hensigtsmæssigt at finansiere under andre foranstaltninger med andre krav til støtteberettigelse og andre – normalt lavere – finansieringssatser.
Den særlige foranstaltning 122: “forbedring af skovenes økonomiske værdi” blev først indført med henblik på budgetperioden 2007-2013. Der var i alt afsat 535 millioner euro til foranstaltningen i perioden 2007-2013.
Revisionsrettens revision har påvist, at der generelt var svagheder ved foranstaltningens udformning og gennemførelse og i overvågningen af den. EU-revisorerne konkluderede, at Kommissionen og medlemsstaterne ikke forvaltede de undersøgte aspekter af støtten til forbedring af skovenes økonomiske værdi produktivt og effektivt.
I betragtning af, at dette støtteprogram foreslås videreført i den næste budgetperiode 2014-2020, har Revisionsretten foreslået en række forbedringer, som skal sikre, at programmet tilfører EU-merværdi.
Revisionsretten konstaterede, at kun nogle få af de reviderede projekter forbedrede skovenes økonomiske værdi væsentligt ved at forbedre enten jordens værdi (anlæggelse af skovstier og -veje) eller bevoksningernes værdi (skovdriftsoperationer som beskæring eller udtynding). Der blev også konstateret tilfælde, hvor den offentlige støtte var uforholdsmæssig høj.
I betragtning af de negative resultater af det igangværende program anbefaler Revisionsretten, at Kommissionen giver programmet et grundigt eftersyn, og for det første definerer, hvad der skal forstås ved en skovs økonomiske værdi, vurderer, om der er behov for EU-støtte til at øge den økonomiske værdi, samt klart definerer de nøgleelementer, der vil kunne sikre, at EU-støtten målrettes til at afhjælpe dette behov.
Revisionsretten opfordrer også medlemsstaterne til at indføre passende procedurer, som kan sikre, at støtten er effektiv med hensyn til reelt at øge den økonomiske værdi af de skovarealer, hvor investeringerne foretages.
Revisionsretten konstaterede, at medlemsstaterne ikke fastlagde eller bad medlemsstaterne om at fastlægge skovområdernes værdi før og efter investeringerne, og det er derfor meget vanskeligt at afgøre, om EU-støtten har haft nogen værdiforøgende effekt.
