Med en helt ny tilgang til landbrugspolitikken skal vi vise omverdenen, at vejen til en bæredygtig og rentabel sektor går gennem mindre landbrug med færre, men bedre animalske produkter, en langt større grad af plantebaseret produktion og en stærkere indsats for klima og natur. Det mener Radikale Venstre
Debatindlæg af Samira Nawa (RV), MF, klimaordfører, og Christian Friis Bach (RV), MF, landbrugsordfører i Avisen Danmark 16. februar 2024.
Når vi kigger tilbage i historien, har dansk landbrug undergået en rivende teknologisk udvikling. Bedrifterne er blevet langt større, men den evige stræben efter effektivitet og konkurrenceevne har været på bekostning af naturen.
Klimabelastningen er alt for høj, og er siden 1990 kun reduceret ganske lidt. Landbrugets kvælstofudledning fører til iltsvind, der rammer livet i de indre farvande. Grundvandet er truet, og vi står midt i en biodiversitetskrise.
Derfor står dansk landbrug nu ved den måske mest skæbnesvangre skillevej. Skal vi fortsætte som hidtil og jagte øget effektivitet, eller skal vi radikalt ændre vores syn på dansk landbrug?
I virkeligheden er svaret enkelt. For vi kan ikke fortsætte som hidtil. Tiden er derfor kommet til at omstille dansk landbrug. Det betyder ikke en afvikling. Tværtimod. Den gode nyhed er, at rigtig mange landmænd gerne vil og allerede er i fuld gang.
Hvis det skal lykkes, er der brug for en radikalt anderledes regulering af dansk landbrug. Der er brug for en ny landbrugsreform med fokus på klima, biodiversitet og miljø. En reform der gør op med det fokus på effektivisering, liberalisering og konkurrenceevne, som har præget landbrugspolitikken alt for længe. En reform der gør op med den regulering, som har drevet landbruget i en retning, der ikke er bæredygtig – hverken for landbrugerne, naturen eller for samfundet.
Med en helt ny tilgang til landbrugspolitikken skal vi vise omverdenen, at vejen til en bæredygtig og rentabel sektor går gennem mindre landbrug med færre, men bedre animalske produkter, en langt større grad af plantebaseret produktion og en stærkere indsats for klima og natur.
Det skal ske med en regulering, hvor vi belønner indsatsen for natur og klima, mens der skal betales for udledning og forurening.
Det skal ske med en regulering, der skelner mellem de store industrilandbrug med markant husdyrproduktion, familielandbruget og de mindre naturlandbrug, som i højere grad bidrager til klima, natur og biodiversitet.
Det skal ske med en regulering, der bygger på miljø-, klima- og naturregnskaber, men samtidig slipper landmanden fri ved at sikre en samlet og enkel regulering på bedriftsniveau. Og så skal det ske gennem støtteordninger, der favoriserer de mindre landbrug og de unge landmænd.
Der skal igen være liv på landet. Før i tiden beskæftigede landbruget knap 25 procent af den danske arbejdsstyrke og bidrog med 20 procent af Danmarks samlede BNP. Sådan er det langt fra længere. I dag beskæftiger landbrug, skovbrug og fiskeri kun 2 procent af samlede arbejdsstyrke, og selvom vi stadig eksporterer bacon til England, er landbrugets betydning for nationaløkonomien langt mindre. Alligevel beslaglægger landbruget stadig omkring 60 procent af Danmarks samlede areal.
Den plads skal udnyttes bedre og mere bæredygtigt. Samlet set er det nødvendigt, at mindst 600.000 hektar, eller svarende til 20-25 procent af det dyrkede areal allerede indenfor 20-25 år skal finde andre anvendelser end fødevareproduktion. Det kan også godt lade sig gøre, uden at landbruget forsvinder.
Vi skal tænke natur, skovbrug og landbrug sammen på en langt klogere måde end i dag. Vi skal producere flere plantebaserede fødevarer og mindre foder, så der kan frigøres plads til beskyttede naturområder. Vi skal skabe sprøjtefrie grundvandsparker, hvor der samtidig plantes skov eller placeres energianlæg. Og i kystnære jorde skal vi mindske kvælstofudvaskningen og samtidig udlægge skov, beskyttet natur og strandenge, der kan blive afgræsset. Vi skal forme et nyt og grønnere danmarkskort.
Efter årtier med stadigt større og mere intensivt drevne marker og flere og flere husdyr, skal vi skabe incitamenter til det modsatte. Vi kan ikke skrue strukturudviklingen tilbage, mens vi kan sikre en større diversitet og balance i dansk landbrug i fremtiden. Det skylder vi de kommende generationer.
