Merrild_mink_Venstre
Merrild er bidragyder til Lars Løkkes garderobe.
LarsLøkke
Lars Løkke siger ikke nej til penge fra minkfabrikanterne.

Minkavlernes salgs-selskab Kopenhagen Fur har givet et hemmeligt bidrag til Venstre på 70.000 kroner i 2012. Sponsoratet fra Kopenhagen Fur fremgår ikke af parti-regnskabet som bidragyder, erkender Venstres partisekretær Claus Richter i et brev til Indenrigsministeriet. Alle donorer, der giver over 20.000 skal ellers ifølge partistøttelovgivningen stå opført i regnskabet. Det skriver Ekstrabladet 28. maj 2014.

Ifølge pressechefen for Kopenhagen Fur Sander Jacobsen var der tale om et beløb på omkring 70.000 kroner. Kopenhagen Fur betalte støtten til Venstre i 2012, men først da Lars Løkkes tøjregninger blev afsløret, oplyste partiet noget om støtten til myndighederne.

Venstre har efter Ekstra Bladets afsløring af Lars Løkke Rasmussens parti-betalte tøj til 152.000 kroner – købt i løbet af ti måneder i 2010 og 2011 – gennemgået deres bogholderi. Den 20. maj – en hel uge efter afsløringen – har Claus Richter røbet bidraget fra pelsdyravlerne i et brev til Indenrigsministeriet, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. Venstre modtager hvert år over 25 millioner kroner i partistøtte.

Hos Kopenhagen Fur er man åben om, at man helst støtter ’et parti eller en enkelt kandidat, der viser en aktiv interesse for erhvervet’, som pressechef Sander Jacobsen siger.

Blandt Kopenhagen Furs mere fremtrædende ejere er formanden for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild. Udover at være kyllingefabriksejer er Merrild også minkfabrikant og dermed bidragyder til Venstres partikasse og Lars Løkke Rasmussens tøjbudget.

Læs hele historien her.

Visited 6 times, 3 visit(s) today

Comments are closed.