De amerikanske advokater bruger skrappe symboler i kampagnen mod Monsanto.

Nyligt frigivne dokumenter afslører, at Monsanto samarbejder med korrupte embedsmænd fra den amerikanske miljøstyrelse (EPA) om at manipulere videnskabelige data. Det skriver EcoWatch 1. august 2017.

Fire måneder efter at offentliggørelsen af en mængde interne Monsanto-dokumenter skabte international kontrovers, blev flere af firmaets dokumenter udgivet i tirsdags. Det har givet nyt brændstof til en ophedet global debat om, hvorvidt landbrugskemi-giganten har tilbageholdt informationer om de potentielle farer ved Roundup og fået hjælp af det amerikanske embedsværk.

Amerikanske forbrugere har anlagt flere hundrede retssager mod Monsanto med påstanden om, at virksomhedens kemiprodukter fremkalder kræft.

Mere end 75 dokumenter, herunder interessante tekstbeskeder og diskussioner om udbetalinger til forskere, blev tidligt tirsdag morgen offentliggjort af advokater, der sagsøger Monsanto på vegne af folk, der påstår, Roundup har givet dem eller deres familiemedlemmer Non-Hodgkin lymfom, en form for lymfekræft. Advokaterne offentliggjorde dokumenterne (mere end 700 sider) på advokatfirmaet Baum, Hedlund, Aristei & Goldmans hjemmeside. Det er et af de mange firmaer, som repræsenterer tusindvis af sagsøgere i sager mod Monsanto. Flere end 100 af disse søgsmål er blevet konsolideret ved den føderale domstol i San Fransisco, mens andre lignende sager er under behandling ved statsdomstole i Missouri, Delaware, Arizona og andre steder.

Dokumenterne, som man opnåede via en domstolsbestemt aktindsigt i retssagen, er også tilgængelige som del af en lang liste af Roundup retssagsdokumenter indsamlet af forbrugergruppen U.S. Right to Know. Ifølge Brent Wisner og Pedram Esfandiary, advokater hos Baum Hedlund, var det vigtigt at frigive dokumenterne nu, fordi de, udover den igangværende retssag, også vedrører større folkesundheds- og sikkerhedsproblemer, samtidig med at de kaster lys over virksomheders indflydelse på regulerende myndigheder.

Advokat Brent Wisner.

”Dette er et blik om bag facaden,” sagde Wisner, ”de her dokumenter viser, at Monsanto med vilje har standset studier, der sætter dem i et dårligt lys, at de har været ’ghostwritere’ på litteratur, og at de har udført en masse embedsmisbrug. De [Monsanto] har sagt til alle, at disse produkter er sikre at bruge, fordi kontrolmyndighederne har sagt, at de er sikre at bruge, men det viser sig, at Monsanto har været i ledtog med amerikanske myndigheder, samtidig med at de har vildledt de europæiske kontrolmyndigheder.”

Pedram Esfandiary sagde, at offentlig formidling af dokumenterne er vigtig, fordi de regulerende organer ikke kan beskytte folkesundheden og miljøet tilstrækkeligt uden at have nøjagtige, omfattende og upartiske videnskabelige data. Dokumenterne viser, at det ikke har været tilfældet med Monsantos Roundup og den aktive ingrediens glyphosat.

Oversættelse: Addie Hansen.

Læs hele artiklen.

Visited 6 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.