KOMMENTAR For at muslinger ikke skal dø af iltsvind til sommer, bliver de flyttet i Limfjorden. Helt konkret fra Skive Fjord og Lovns Bredning til Sønder Dråby Vig ved Mors. Her er der nemlig større gennemstrømning af vand og dermed mindre risiko for iltsvind. Det skriver Skive Folkeblad, den 3. marts 2023.
Til mere vandgennemstrømning
Der er helt små muslinger, der flyttes. Ved Mors vil de i de næste tre år vokse sig store, så de kan skrabes og ende på middagstallerkenen. De små muslinger flyttes, fordi millioner af dem døde sidste sommer på grund af iltsvind. Det fortæller skipper Knud Erik Jakobsen til Skive Folkeblad. Han flytter muslingerne.
Dør flere, end der bliver fisket
– I 2022 døde der mange flere muslinger, end der blev fisket op. Det er Foreningen Muslingeerhvervet med 22 muslingefiskere, der står bag flytningen, og vi har tilladelse til at flytte 500 tons, siger foreningens formand, Henrik Nielsen til avisen. – Så mange når vi dog ikke at flytte, men vi får nogle af dem væk fra steder med en gigantisk ophobning af næringsstoffer, hvor der hvert år kommer rigtig meget yngel. Henrik Nielsen tilføjer:
– Man forstår næsten ikke, hvorfor de yngler der. Det er den rene selvmordsmission.
De tilbageblevne får bedre chancer
Det er dog kun det øverste lag af muslinger, der kan skrabes af og flyttes. Resten, der bliver dernede, får så chancen for at vokse sig store. Samtidig flytter man nogle af næringsstofferne fra en del af Limfjorden til et andet sted, hvor vandgennemstrømningen er større.
Fordel for muslingefiskerne
Flytningen af de millioner af små muslinger er som nævnt med til at få dem til at overleve. Det er dog også en fordel for muslingefiskerne. Flytningen sikrer nemlig, at der også er biomasse – altså muslinger – at fiske i de år, hvor naturen ikke er god til at sætte nye muslinger eller mange dør, fortæller muslingefiskernes formand, Henrik Nielsen. Dermed handler det også om forsyningssikkerheden til fabrikkerne og beskæftigelsen der.
Flytningen af muslinger sker i samarbejde med DTU, Danmarks Tekniske Universitet Aqua. Fiskeristyrelsen giver tilladelse til, hvor muslingerne må lægges ud.
KOMMENTAR:
Men en ting er, hvor den naturlige vækst af muslinger sker. Det store spørgsmål bliver i fremtiden, hvor der bliver udlagt områder til kunstige muslingeopdræt. I det første forslag til en havplan for Danmark, er der udlagt 4000 kvadratkilometer til muslingeopdræt og kulturbanker i den vestlige del af Limfjorden. Interessant nok er det konsulentfirma, der har lavet forlaget til havplanen, selv involveret i muslingeopdræt. Bliver det lavet om?
Støtter den ny minister også muslinge-erhvervet?
Hvad siger den nye fødevareminister, Venstre-manden Jacob Jensen til det? Spørgsmålet er relevant, fordi han i otte år som folketingsmedlem var betalt medlem af bestyrelsen for Musholm Havbrug på Sjælland og hævede 350-400.000 kr. for det. Han forsøgte under Corona-krisen at få ja til flere havbrug. Også selvom den tidligere miljøminister, Lea Wermelin, havde sagt nej til flere havbrug i 2019. Er han – og dermed regeringen – en lige så så stor fortaler for muslinge-erhvervet, altså det kunstige opdræt af muslinger, som erhvervet er selv?
Muslingeopdræt er blot en kæmpe stor animalsk monokultur ude i havet, og oppe på landjorden har vi ellers i rigt mål erfaret, hvor man problemer der altid er i forbindelse med monokulturer.
VORES OVERFORBRUG AF RESSOURCER OG ENERGI GIVER EN HEL SERIE AF UTILSIGTEDE PROBLEMER
Iltmanglen i de indre farvande skyldes et ekstremt højt niveau af næringsstoffer, der kommer fra land og gør havet omkring Danmark til et dårligt levested for den naturlige flora og fauna. De større planter, der lever på bunden i havet kan ikke binde næringen fordi der ikke er lys nok, eller vandets surhedsgrad eller andre miljøforhold er ændret. Derimod er blågrønalger, i stand til at komme op i overfladen, hvor de får lys til fotosyntesen. Den konventionelle landbruger der f.eks bruger kunstgødning, gøder fortrinsvis med 3 uorganiske næringssalte (N, P og K) som er centrale byggesten for alle levende organismer og derfor ofte i underskud.
Det er ret energikrævende at fremstille kunstgødning, hvor N indfanges fra atmosfæren og P og K udvindes fra forskellige jord og/eller bjergarter. Før vi som art var på færde skaffede planterne sig de nødvendige byggesten fra den omgivende luft og i “samarbejde” med nedbryderorganismer i omgivelserne. Så derfor skal vi naturligvis bruge den viden vi har om vores natur. For at begrænse udledningen af næringsstoffer til omgivelserne ville det miljømæssigt mest ansvarlige være at alle gik over til bæredygtigt og økologisk landbrug. Da dette ikke ligger lige for, er det vigtigt at der genindføres krav til grønne bræmmer eller beskyttelsesområder, hvor man hverken tilfører NPK eller pesticider, for at søge at undgå at stofferne ender i det vand som alt liv er afhængigt af.
Så vidt vides er både planter og dyr udviklet og tilpasset lokale miljøer indtil vi – sådan lidt generelt sagt – fandt ud af få planter og dyr til at vokse hurtigere, blive mere højtydende, uden at skele til om vi samtidig ødelagde forholdene i hele økosystemer, og dermed for andre arter, vi ikke engang kender endnu.
Der er grænser for vækst, vi har ingen planet B.