Flemming Seiersen
Verdensnaturfonden vil redde havet, men blåstempler samtidig havbrug
Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden. Det prøver WWF, Verdensnaturfonden i Danmark alligevel. Med den ene hånd er WWF med i kampagnen ”redhavet.nu” sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Levende Hav og Danmarks Sportsfiskerforbund. Med den anden hånd står WWF bag certifikater til de forurenende havbrug. Altså en blåstempling af de havbrug, som miljøministeren, Lea Wermelin, ikke vil have flere af.
Støtten til ASC-certifikatet tages op i WWF
Gylle.dk har spurgt WWF om denne dobbelthed. Organisationen vil kun sige, at man nu vil tage hele sagen og støtten til ASC-certfikatet op.
En artikel på WWF-hjemmesiden med entydig opbakning til certifikatet er seks år gammel. Den har man indtil henvendelsen fra gylle.dk ikke været opmærksom på. Den daværende programleder for hav- og fiskeriprogrammet, der stod bag artiklen, er ikke længere ansat i WWF.
Organisationen lover at vende tilbage med et uddybende svar, men understreger, at WWF ikke har noget at gøre med udstedelsen af certifikater.
Formanden for WWF med i BP’s bestyrelse
Vi har også spurgt, hvordan det hænger sammen, at formanden for WWF’s bestyrelse, den tidligere Mærsk-direktør, Nils Smedegaard Andersen, samtidig med sit formandskab kan være medlem af olieselskabet BP’s bestyrelse. Et af mest kritiserede olieselskaber for forurening.
Det afventer vi også svar på.
Præsidenten for DN med i WWF’s præsidium
Læs restenKan miljøministerens pressefolk kræve anonymitet?
Af Flemming Seiersen, www.gylle.dk
Det er paradoksalt, at jo flere journalister, der bliver ansat i ministerierne, desto større bliver lukketheden. Efter mere end 50 år som journalister oplever vi nu dagligt, at det bliver næsten umuligt at nå igennem til de primære kilder, ministrene. Tidligere kunne vi ringe direkte til en minister og få svar på vores spørgsmål med det samme. Det kan vi ikke i dag.
For det første bliver vi stillet om til ministeriernes presseafdeling. For det andet bliver vi bedt om at sende en mail til presseafdelingen. For det tredje skal den så forelægges ministeren eller hans/hendes embedsmænd. For det fjerde sender presseafdelingen i ministeriet først efter lang tid svar tilbage. For det femte er svarene ikke fyldestgørende. For det sjette kan vi så maile nye spørgsmål til ministeriet. For det syvende er heller ikke disse svar fyldestgørende, og sådan kan vi fortsætte i en uendelighed.
Hvorfor er denne trækken-i-langdrag så vigtig for offentligheden, som vi journalister er sat til at betjene? Fordi det efterhånden er umuligt at få konkrete svar fra ministrene – hvis stillingsbetegnelse i øvrigt betyder tjenere.
Ikke nok med, at den nye offentlighedslov har lukket ned for journalisternes og dermed befolkningens muligheder for at kigge politikerne efter i kortene. De mange kommunikationsfolk i ministerier og andre offentlige institutioner danner vognborg om deres chefer, så vi som offentlighedens repræsentanter ikke kan trænge igennem til dem. Også selv om kommunikationsfolkene i disse institutioner er ansat til at give os lettere adgang til informationer, som de selv siger. Det er en skrøne.
Seneste eksempel:
Efter adskillige forsøg i hele august på at få et svar fra miljøminister Lea Wermelin og presse- og kommunikationschef i ministeriet, Mette Thorn, om, hvorvidt ministeren ville ophæve lov nr. 111 om nye havbrug i Kattegat, får vi pludselig den 26. august ad omveje at vide, at hun har indbudt Danmarks Radio, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening til et pressestunt samme dag på Jernhatten på Djursland. Og kun dem.
Samme dag har vi atter rykket for et svar på spørgsmålet om lov nr. 111, men pressemedarbejderen i ministeriet, Ming Ou Lü, påstår en time før pressestuntet, at det arrangement kender han ikke noget til. Vi spurgte derefter direkte, om han som pressemedarbejder ikke var orienteret om ministerens interview til DR på Jernhatten, men det benægtede Ming Ou Lü. Det citerede vi ham så for.
Den 6. september beklager han sig på www.journalisten.dk, hvor han påstår sig hængt ud med navn og siger:
Læs restenBaggrund: Det er folkelige bevægelser på Djursland, der stopper nye havbrug
Det er takket være en flere-årig og indædt modstand fra folkelige bevægelser på Djursland, at oprettelsen af nye havbrug nu stoppes. Der kommer ingen nye havbrug, og de nuværende 19 bliver måske helt lukket eller flyttes på land. Det oplyser miljøminister Lea Wermelin.
Men det hele startede med miljøbevægelsen BLAK (opkaldt efter en sort sten på øen Hjelm ud for Djursland). Det blev fulgt op af en ny bevægelse, ”Nej til havbrug”, der har indsamlet 16.000 underskrifter mod nye havbrug
Kommunerne kom med på protest-vognen
Efterhånden kom Syd- og Norddjurs kommuner med sammen med Samsø Kommune. Hvis der var blevet lavet nye havbrug, ville det have koster Djursland dyrt med arbejdspladser – ikke mindst i turistindustrien. Her er der 2000 arbejdspladser på Djursland.
Og nu er resultatet der: Ingen nye havbrug, som den tidligere borgerlige regering ellers havde lagt op til med lov nr. 111. Den bliver nu ophævet af miljøministeren hurtigst muligt.
En kolossal sejr for demokratiet og de folkelige bevægelser
”Det er en kolossal sejr for demokratiet, selv om det tager tid og kræver mange kræfter at gå op mod en regering og en lov, som med nye og store havbrug ville have forringet havmiljøet – ikke kun ved Djurslands kyster, men også ved Samsø og Nordsjælland.” Det siger Nina Bjarup Vetter, primus motor i både BLAK og ”Nej til havbrug”.
Glade for ministerens initiativ, men bør går videre
”Det er en stor dag for de mange mennesker, som længe har kæmpet mod flere havbrug. De har vundet i dag,” siger Søren Egge Rasmussen – en af de ihærdige forkæmpere mod havbrug.
Læs restenRykker fiskeriministeren om sagen mod kvote-kongerne
Af Flemming Seiersen, journalist
Fiskeri- og fødevareminister Mogens Jensen er nu blevet rykket for et svar om, hvordan det går med politianmeldelsen mod de såkaldte kvotekonger. Fem af disse storfiskere blev for over to år siden anmeldt til politiet for bl.a. dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed, men Bagmandspolitiet har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt der skal rejses tiltale. Det oplyser lederen af efterforskningen, politiinspektør Thomas Anderskov Riis i dag fredag til websitet www.gylle.dk
Politinspektøren kan heller ikke fortælle, hvornår han venter en afgørelse, men der vil antagelig gå flere måneder, inden efterforskningen kan afsluttes.
På grund af den lange sagsbehandlingstid har Enhedslistens fiskeriordfører i Folketinget, Søren Egge Rasmussen, netop stillet dette spørgsmål til ministeren for fødevarer og Fiskeri, Mogens Jensen:
Læs restenTo år efter politi-anmeldelse: Endnu ingen afgørelser om kvotekongerne, men deres revisorer idømt rekordstor bøde
Det er snart to år siden – nemlig den 20. juni 2017 – at Fiskeristyrelsen anmeldte fem kvotekonger – storfiskere – til politiet for bl.a. dokumentfalsk (falske underskrifter), overtrædelser af fiskeriloven, forkerte oplysninger (har opgivet kvoter og fartøjer, de ikke ejer) og stråmandsvirksomhed. Endnu har bagmandspolitiet ikke besluttet – officielt – om der skal rejses tiltale mod seks kvotekonger. Efter den første politianmeldelsen er endnu en kvotekonge blevet anmeldt.
Bøder på 900.000 kr.
Til gengæld er to revisorer og deres fælles firma blevet idømt en rekordstor bøde på 900.000 kr. samt betingede frakendelser af deres revisor-godkendelser i henholdsvis fem og tre år. Det er revisionsnævnet, der har afsagt disse kendelser/domme. Det skete allerede i december sidste år, men de er blevet holdt hemmelige og navnene på de dømte er anonymiseret.
Uafhængigheden så som så
De to såkaldte uafhængige revisorer har haft alt for tætte forbindelser til kvotekongerne, som de samtidig var uafhængige revisorer for.
Anmeldelserne kørt rundt i systemet
Læs restenDen danske regering bliver nu rykket af EU for svar om havbrug
Borgerklage-udvalget i EU er utilfreds med den danske regering i klagesagen om havbrug i Kattegat. Regeringen har nemlig ikke svaret på de spørgsmål, som Borgerklage-udvalget stillede allerede den 12. september sidste år.
Det oplyste den svenske formand for udvalget, Cecilie Wikström, da loven om nye danske havbrug blev behandlet i udvalget torsdag den 11. april i Bruxelles.
EU-kommissionen må i aktion
– Den danske regering vil nu blive rykket for svar og må komme med præcise oplysninger om den konkrete situation. Østersøen, som Kattegat regnes med til i forhold til havmiljøet, er døende. Det er EU’s pligt at gøre noget ved det, så havet ikke dør for øjnene af os, sagde hun på mødet. EU-kommissionen må derfor se nærmere på en samlet indsats for Østersøen og altså dermed også Kattegat.
Læs restenHalvandet år efter politianmeldelsen: Endnu ingen afgørelse om kvotekongerne
Hvem skal have fiskekvoterne? De store eller de små? Foto: Greenpeace.
Mere end halvandet år efter politianmeldelsen mod de såkaldte kvotekonger – storfiskerne, der sidder på størstedelen af fiskekvoterne – har Bagmandspolitiet endnu ikke afgjort, om der skal rejses tiltale imod dem. Det oplyser lederen af efterforskningen, politiinspektør Thomas Anderskov Riis fra Bagmandspolitiet til websitet www.gylle.dk.
Thomas Anderskov Riis kan heller ikke sige, hvornår en afgørelse træffes, eller hvad kvotekongerne er sigtet for.
Journalist Flemming Seiersen.
Bagmandspolitiet vil ikke sige noget
– Af hensyn til den videre efterforskning kan vi endnu ikke oplyse noget. Det er en kompliceret sag, som både kan rejse nye spørgsmål og lukke andre ned, siger han. Derfor vil han heller ikke sige, hvornår Bagmandspolitiet regner med en afklaring i sagen og dermed en eventuel tiltale mod kvotekongerne. Læs resten
Nordsjælland med i Djurslands modstand mod nye havbrug
De 35 deltagere fra Djursland, Samsø og Nordsjælland i mødet i Ree Park den 13. december om modstanden mod havbrug: Forreste række fra venstre (på knæ) kommunalbestyrelsesmedlem i Norddjurs og talsmand for Beredskabet for Rent Kattegat og initiativtager til mødet, Mads Nikolajsen, nr. 7 fra venstre, kommunalbestyrelsesmedlem, viceborgmester og formand for udvalget for miljø og plan i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen, 2. række fra venstre, borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune, nr. 5 borgmester Olle Bollesen, Syddjurs Kommune, nr. 7 Kim Lykke Jensen, formand for udvalget for natur, teknik og miljø i Syddjurs Kommune, nr. 9 (halvt skjult) kommunalbestyrelsesmedlem og formand for social- og kulturudvalget i Samsø Kommune, Ulla Holm.
Nordsjælland skal med i Djurslands modstand mod havbrug i Kattegat, da eventuelle nye havbrug også får store konsekvenser for de nordsjællandske kyster og kommuner. Det blev resultatet af et fælles møde i Ree Park på Djurslands torsdag om modstanden mod nye og forurenende havbrug i Kattegat. En række miljøorganisationer, lokale aktionsgrupper, turistorganisationer og repræsentanter fra fem kommuner deltog.
Anja Rosengreen, Halsnæs Kommune.
Derfor vil formanden for miljøudvalget i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen (SF), kontakte og opfordre kommunerne Odsherred, Helsingør, Gribskov, Kalundborg og hendes egen kommune til at slutte op om modstanden fra Djursland. Det vil sige fra Nord- og Syddjurs kommuner. De har klart manifesteret deres modstand. Havbrug ud for Djurslands kyst vil både forurene Kattegat og være til store skade for både naturen, de rekreative områder og turismen på land. Det fastslog de to borgmestre, Jan Petersen og Olle Bollesen, fra henholdsvis Nord- og Syddjurs kommuner på mødet.
– Det her er simpelthen så vigtigt – også for Nordsjælland – at vi er nødt til at gøre noget. Det sagde udvalgsformand Anja Rosengreen fra Halsnæs Kommune efter mødet. – Derfor vil jeg nu henvende mig til de involverede kommuner i Nordsjælland for at få dem med i modstanden mod havbrugene. Jeg vil i min henvendelse vedlægge skrivelserne fra Nord- og Syddjurs kommuner, der allerede i deres høringssvar til miljø- og fødevareministeriet argumenterer mod nye havbrug. Læs resten
Nordsjælland og Djursland mødes i samarbejde om havbrug
For første gang mødes kommunalpolitikere, aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og repræsentanter for turisterhvervet fra Nordsjælland og Djursland for at sikre et rent Kattegat og undgå nye og åbne havbrug. Det sker på torsdag den 13. december 2018 i Ree Park på Djursland.
Indtil nu er det især modstanden fra Djursland mod havbrug, der har præget debatten. Det er derfor arbejdsgruppen, Beredskabet for Rent Kattegat, der har indbudt til dette fællesmøde med repræsentanter for de to landsdele. Det er nemlig ikke kun kysten ud for Djursland, der er udpeget som placering af nye havbrug, men også farvandet ud for Nordsjælland, Anholt og Samsø.
Erhvervsfiskerne er også bekymrede for de nye havbrugs indflydelse og har derfor deltaget i protester mod de forurenende anlæg.
Omkring 35 repræsentanter fra kommunerne Helsingør, Gribskov, Odsherred, Halsnæs, Samsø og Nord- og Syddjurs kommuner og som nævnt lokale aktionsgrupper, naturfredningsforeninger og turisterhvervet deltager.
– I første omgang går mødet ud på at lære hinanden at kende, udveksle erfaringer om de omstridte havbrugsplaner, status på lovgivningen, de lokale initiativer mod havbrug og klagerne til EU-parlamentets borgerkomite, siger en repræsentant for Beredskabet for Rent Kattegat, kommunalbestyrelsesmedlem Mads Nikolajsen, Norddjurs Kommune.
Mads Nikolajsen.
Et rent Kattegat er af afgørende betydning for en række erhverv. Turisterhvervet alene
på Djursland omsætter samlet for 2 milliarder kr. om året og beskæftiger 2500 årsværk.
Mads Nikolajsen oplyser også, at det er planen at indkalde til et folkemøde om havbrugs-planerne. Det bliver dog efter folketingsvalget næste år, da der først derefter bliver lavet lovbekendtgørelse om havbrug.
Desuden har miljø– og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sat en undersøgelse i gang af de eksisterende havbrug. Bl.a. om manglende placerings-og miljøgodkendelser og forholdene i det hele taget. Resultatet af denne undersøgelse får også indflydelse på fremtiden for åbne havbrug i Kattegat.
Der er bred folkelig modstand mod havbrugene blandt folk på Djursland.
Nye aktioner for at forhindre havbrug – begynder på Folkemødet
Nye aktioner går nu i gang for at stoppe planerne om nye havbrug. 37 ansøgninger er der kommet om at få lov til at lave havbrug – især i Kattegat ud for Djurslands kyst. Hvornår eventuelle tilladelser gives, vides ikke. Organisationen Levende Hav med kutteren ”Anton” markerer starten på en landsomfattende underskriftindsamling på Folkemødet på Bornholm fra den 13. til den 17. juni.
På Folkemødet lægger kutteren til kaj i Allinge. Blandt andre præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, og borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune vil være om bord og tale imod havbrugene.
Kutteren Anton.
Men det bliver ikke kun på Bornholm kutteren ”Anton” og Levende Hav går i aktion mod havbrug. Kutteren har allerede været i Fakse Ladeplads. Efter Folkemødet fortsætter den til København, Helsingør, Ebeltoft, Sønderborg, Haderslev, Kolding, Bogense og Ballen for at slutte den 8. juli hjemhavnen Bønnerup på Norddjursland. Læs resten
|
|
