Flemming Seiersen

Sæt fiskekvoterne ned, siger eksperter – fiskeriministrene sætter dem i stedet op

På tværs af alle anbefalinger fra både EU-kommissionen og eksperterne om, at fiskekvoterne  bør sættes voldsomt ned, har fiskeriministrene i EU gennemtrumfet, at en stor del af dem de i stedet sættes op. Det får bl.a. de politiske ordførere i regeringens støttepartier i Folketinget til at beskylde fiskeriminister Mogens Jensen for at tale  usandt.

Mogens Jensen (S) er minister for fiskeriet og beskyldes nu for at fifle med kvoterne. Pressefoto.

Ministeren har brudt sit løfte

Inden et ministermøde i EU lovede fiskeriminister Mogens Jensen, at højere kvoter i bl.a. Østersøen ville holde sig inden for den biologiske rådgivning og dermed ikke skade miljøet i havet. Alligevel får fiskerne nu lov til at fange mere, end EU-kommissionen og eksperterne  har anbefalet. På to ud af ti kvoter har ministeren klart overskredet sit løfte. Det mener regeringens tre støttepartier.

En meget alvorlig sag

Læs resten

Kvotekongerne blev meldt til politiet for 29 måneder siden – stadig ingen afgørelse – Hvorfor ikke hr. justitsminister?

Justitsminister Nick Hækkerup (tv.). Foto: Statsministeriet

Fem af kvotekongerne – danske storfiskere, der sidder på i alt over halvdelen af de danske fiskekvoter – blev for 29 måneder siden meldt til politiet for så alvorlige forseelser som bl.a. dokumentfalsk  og stråmands-virksomhed. Bagmandspolitiet efterforsker sagen, men vil stadig ikke begrunde, hvorfor der ikke er truffet en afgørelse om tiltale, eller hvornår det vil ske. Det oplyser lederen af efterforskningen, politiinspektør Thomas Agerskov Riis, til gylle.dk-redaktionen.

Derfor er redaktionen nu gået til justitsminister Nick Hækkerup. Han rettede  i juli i år en hård kritik af en lige så langsommelig behandling i bagmandspolitiet af anmeldelsen mod Dan-Bunkering i Middelfart. Firmaet mistænkes for at levere flybrændstof til fly, der bomber i Syrien. Her var der også tale om en sagsbehandlingstid på 29 måneder ligesom i sagen mod kvotekongerne.

Redaktionens spørgsmål til ministeren lyder:

”Vil ministeren derfor på samme måde gå ind i denne sag og få undersøgt, hvorfor der er gået så lang tid med efterforskning af sagen mod kvotekongerne? Det er trods alt ikke hverdagskost, at en statslig myndighed (Fiskeristyrelsen) melder erhvervsfolk til politiet for så alvorlige forseelser som f.eks. dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed?”

Kvotekongerne har bidraget til at presse mindre fiskere ud af erhvervet. Foto: Niels Riis Ebbesen

Bag anmeldelsen i sin tid af kvotekongerne ligger en undersøgelse foretaget af Rigsrevisionen i 2017 Den konkluderede bl.a.:

”Vi har observeret en række forhold, der ikke bare dokumentere ministeriets utilfredsstillende forvaltning, men også kan indikere ulovligheder.

Dokumentfalsk: Rigsrevisionen har ved køb og salg af kvoter fundet underskrifter på dokumenter, der tydeligvis ikke stammer fra den person, der burde have underskrevet dette dokument.

Fiskeriloven: Rigsrevisionen har konstateret mulige lovovertrædelser af fiskeriloven, som kan give anledning til administrative og strafferetslige sanktioner.

Forkerte oplysninger: Fiskere, der i deres indberetninger til ministeriet disponerer, som om de ejer fartøjer og kvoter, som de ikke reelt er ejere af. Det er strafbart. Både, hvis der er tale om fortsæt eller grov uagtsomhed.

Stråmandsvirksomhed: Ved gennemgang af lejeopgørelser har Rigsrevisionen beskrevet overførsler mellem fartøjer, der indikerer stråmandsvirksomhed. Hvis stråmandsvirksomheden er etableret for at omgå regler for kvotekoncentration, er det strafbart”.

 Store bøder til kvotekongernes revisorer – de skal hænges ud med navn

En udløber af sagen mod kvotekongerne er, at deres revisorer i MC Revision i Thyborøn tidligere i år blev idømt store bøder på henholdsvis 500.000, 300.000 og 100.000 kr. for at være alt for tæt på kvotefiskerne. Revisionsfirmaets ejere, Jørgen Riise og Martin Christensen blev samtidig – betinget –  frataget deres revisorgodkendelse i henholdsvis fem og tre år.

Erhvervsminister Simon Kollerup. Foto: Folketinget

Erhvervsminister Simon Kollerup har derfor netop stillet et lovforslag om, at når sådan noget sker, skal navnene på revisorerne offentliggøres. Det er også en udløber af sagen mod kvotefiskerne.

Revisor med i bestyrelsen for kvotekonges selskab

Uafhængige revisorer skal, som ordet jo siger, være uafhængige af deres klienter. Det har MC Revision ikke været.

En af revisorfirmaets ejere, Søren Røn Winkel, har således siddet i bestyrelsen i et af kvotekongernes selskaber, nemlig Henning Kjeldsens. Det er en direkte overtrædelse af bekendtgørelsen om revisorers uafhængighed. Så kan han nemlig påvirke revisionens udførelse. Det siger revisionsekspert og professor ved CBS, Thomas Riise Johansen.

En meget alvorlig sag
Erhvervsminister Simon Kollerup siger i forbindelse med lovforslaget, at  Erhvervsstyrelsen betegner sagen mod kvotekongernes revisor som en meget belastende sag. Det kan ikke være rigtigt, at revisorer kan overtræde reglerne, uden at offentligheden får det at vide. revisorer skal sikre og opretholde tilliden til de finansielle informationer, vores samfundsøkonomi bygger på.

Breaking News: Miljøministeren ophæver nu loven om nye havbrug

Nu bliver der sat et endeligt stop for nye havbrug. Lov nr. 111, der tillader nye havbrug i de danske farvande, bliver nemlig helt ophævet. Det oplyser miljøminister Lea Wermelin til miljøsitet www.gylle.dk Det vil ske hurtigst muligt, men hvornår det sker ligger endnu ikke  helt fast.

I august meddelte miljøministeren, at hun ikke ville udstede den bekendtgørelse om de kompenserende og maritime hjælpemidler  til reducering af forurening fra nye havbrug som muslingefarme og dyrkning af tang. Dermed umuliggjorde hun i realiteten oprettelsen af nye havbrug, men nu bliver hele loven ophævet.

Flemming Seiersen

Paradoksalt nok var det hendes eget parti, Socialdemokratiet, der i 2017 gjorde det muligt for den daværende miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen (V), at få den omstridte lov vedtaget. Socialdemokratiet indgik en stemmeaftale om de kompenserende hjælpemidler med regeringen og de borgerlige partier. Dermed var flertallet hjemme for loven.

Inden Folketingsvalget i juni i år trak socialdemokratiet dog sin støtte til loven. Dermed var flertallet væk. Regeringens støttepartier, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre, har hele tiden talt og stemt imod loven i sin tid.

Ophæves snarest muligt

Her er svaret fra miljøminister Lea Wermelin (S).

Miljøminister Lea Wermelin skriver i en mail til www.gylle.dk:

Læs resten

Miljøminister siger nej til flere havbrug, men ansøgninger om 37 nye behandles alligevel

Selvom der gentagne gange er sagt NEJ både folkeligt og politisk, fortsætter Miljøstyrelsen med at sagsbehandle ansøgninger om nye havbrug. Privatfoto.

Selv om miljøminister Lea Wermelin har sagt nej til flere nye havbrug, fortsætter sagsbehandlingen af 37 tidligere ansøgninger om nye havbrug i Kattegat. Miljøstyrelsen har sendt 35 ansøgninger til høring hos de høringsberettigede myndigheder og organisationer. Fiskeristyrelsen har tidligere sendt to i høring. Denne modsætning har vakt stor undren – ikke mindst hos modstanderne af havbrug.

Sagsbehandlingen bør indstilles

Thorkild Hansen

– Det chokerer os, at miljøstyrelsen uanfægtet arbejder videre med formalia omkring ansøgningerne om placeringstilladelser. Miljøstyrelsen burde i stedet omgående have rettet ind og sendt en underretning til alle ansøgerne om at indstille den videre sagsbehandling af ansøgningerne, siger Thorkild og Jeppe Hansen fra Komiteen Bæredygtigt Kystkultur og Havbrugsgruppen Ebeltoft.

– Med sagsbehandlingen af ansøgningerne har vi ingen garanti for, at der ikke gives tilladelser til flere havbrug i Kattegat.

Ansøgerne har krav på behandling af deres ansøgninger

– Men det er helt efter bogen. De 37 ansøgere til nye havbrug har krav på at få behandlet deres ansøgninger efter de gældende regler. Derfor er de sendt i høring, som de skal, siger kontorchef Yvonne Korup i Miljøstyrelsen.

Fristen for afgivelse af høringssvar er er den 4. november.

Yvonne Korup, Miljøstyrelsen

Meget svært at få tilladelse til nye havbrug

Læs resten

Verdensnaturfonden vil redde havet, men blåstempler samtidig havbrug

Havbrug er ikke, hvad de giver sig ud for. Foto: Leif Richter

Man kan som bekendt ikke både blæse og have mel i munden. Det prøver WWF, Verdensnaturfonden i Danmark alligevel. Med den ene hånd er WWF med i kampagnen ”redhavet.nu” sammen med Danmarks Naturfredningsforening, Levende Hav og Danmarks Sportsfiskerforbund.  Med den anden hånd  står WWF bag certifikater til de forurenende havbrug. Altså en blåstempling af de havbrug, som miljøministeren, Lea Wermelin, ikke vil have flere af.

Støtten til ASC-certifikatet tages op i WWF

Journalist Flemming Seiersen

Gylle.dk har spurgt WWF om denne dobbelthed.  Organisationen vil kun sige, at man nu vil tage hele sagen og støtten til ASC-certfikatet op.

En artikel på WWF-hjemmesiden med entydig opbakning til certifikatet er seks år gammel. Den har man indtil henvendelsen fra gylle.dk ikke været opmærksom på. Den daværende programleder for hav- og fiskeriprogrammet, der stod bag artiklen, er ikke længere ansat i WWF.

Organisationen lover at vende tilbage med et uddybende svar, men understreger, at WWF ikke har noget at gøre med udstedelsen af certifikater.

Direktør Nils Smedegaard Andersen, Mærsk. Foto: Wikipedia

Formanden for WWF med i BP’s bestyrelse

Vi har også spurgt, hvordan det hænger sammen, at formanden for WWF’s bestyrelse, den tidligere Mærsk-direktør, Nils Smedegaard Andersen, samtidig med sit formandskab kan være medlem af olieselskabet BP’s bestyrelse. Et af mest kritiserede olieselskaber for forurening.

Det afventer vi også svar på.

Præsidenten for DN med i WWF’s præsidium

Læs resten

Kan miljøministerens pressefolk kræve anonymitet?

Læs atiklen i journalisten.dk her

Af Flemming Seiersen, www.gylle.dk

Det er paradoksalt, at jo flere journalister, der bliver ansat i ministerierne, desto større bliver lukketheden. Efter mere end 50 år som journalister oplever vi nu dagligt, at det bliver næsten umuligt at nå igennem til de primære kilder, ministrene. Tidligere kunne vi ringe direkte til en minister og få svar på vores spørgsmål med det samme. Det kan vi ikke i dag.

For det første bliver vi stillet om til ministeriernes presseafdeling. For det andet bliver vi bedt om at sende en mail til presseafdelingen. For det tredje skal den så forelægges ministeren eller hans/hendes embedsmænd. For det fjerde sender presseafdelingen i ministeriet først efter lang tid svar tilbage. For det femte er svarene ikke fyldestgørende. For det sjette kan vi så maile nye spørgsmål til ministeriet. For det syvende er heller ikke disse svar fyldestgørende, og sådan kan vi fortsætte i en uendelighed.

Journalist Flemming Seiersen

Hvorfor er denne trækken-i-langdrag så vigtig for offentligheden, som vi journalister er sat til at betjene? Fordi det efterhånden er umuligt at få konkrete svar fra ministrene – hvis stillingsbetegnelse i øvrigt betyder tjenere.

Ikke nok med, at den nye offentlighedslov har lukket ned for journalisternes og dermed befolkningens muligheder for at kigge politikerne efter i kortene. De mange kommunikationsfolk i ministerier og andre offentlige institutioner danner vognborg om deres chefer, så vi som offentlighedens repræsentanter ikke kan trænge igennem til dem. Også selv om kommunikationsfolkene i disse institutioner er ansat til at give os lettere adgang til informationer, som de selv siger. Det er en skrøne.

Seneste eksempel:

Efter adskillige forsøg i hele august på at få et svar fra miljøminister Lea Wermelin og presse- og kommunikationschef i ministeriet, Mette Thorn, om, hvorvidt ministeren ville ophæve lov nr. 111 om nye havbrug i Kattegat, får vi pludselig den 26. august ad omveje at vide, at hun har indbudt Danmarks Radio, Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening til et pressestunt samme dag på Jernhatten på Djursland. Og kun dem.

Samme dag har vi atter rykket for et svar på spørgsmålet om lov nr. 111, men pressemedarbejderen i ministeriet, Ming Ou Lü, påstår en time før pressestuntet, at det arrangement kender han ikke noget til. Vi spurgte derefter direkte, om han som pressemedarbejder ikke var orienteret om ministerens interview til DR på Jernhatten, men det benægtede Ming Ou Lü. Det citerede vi ham så for.

Sådan tog det famøse “pressemøde” sig ud den 26. august med ministeren, formanden for Danmarks Naturfredningsforening, formanden for Danmarks Sportsfiskerforening, en DR-filmfotograf – og en hund – som de eneste indbudte. Privatfoto.

Den 6. september beklager han sig på www.journalisten.dk, hvor han påstår sig hængt ud med navn og siger:

Læs resten

Baggrund: Det er folkelige bevægelser på Djursland, der stopper nye havbrug

Fra et af de folkelige protestmøder mod de forurenende havbrug – her på Kattegatcenteret i Grenå den 2. maj 2019, hvor 300 borgere var mødt op.

Det er takket være en flere-årig og indædt modstand fra folkelige bevægelser på Djursland, at oprettelsen af nye havbrug nu stoppes.  Der kommer ingen nye havbrug, og de nuværende 19 bliver måske helt lukket eller flyttes på land. Det oplyser miljøminister Lea Wermelin.

Men det hele startede med miljøbevægelsen BLAK (opkaldt efter en sort sten på øen Hjelm ud for Djursland). Det blev fulgt op af en ny bevægelse, ”Nej til havbrug”, der har indsamlet 16.000 underskrifter mod nye havbrug

Kommunerne kom med på protest-vognen

Efterhånden kom Syd- og Norddjurs kommuner med sammen med Samsø Kommune. Hvis der var blevet lavet nye havbrug, ville det have koster Djursland dyrt med arbejdspladser – ikke mindst i turistindustrien. Her er der 2000 arbejdspladser på Djursland.

Og nu er resultatet der: Ingen nye havbrug, som den tidligere borgerlige regering ellers havde lagt op til med lov nr. 111. Den bliver nu ophævet af miljøministeren hurtigst muligt.

En kolossal sejr for demokratiet og de folkelige bevægelser

Stud. theol. Nina Bjarup Vetter

”Det er en kolossal sejr for demokratiet, selv om det tager tid og kræver mange kræfter at gå op mod en regering og en lov, som med nye og store havbrug ville have forringet havmiljøet – ikke kun ved Djurslands kyster, men også ved Samsø og Nordsjælland.” Det siger Nina Bjarup Vetter, primus motor i både BLAK og ”Nej til havbrug”.

Glade for ministerens initiativ, men bør går videre

”Det er en stor dag for de mange mennesker, som længe har kæmpet mod flere havbrug. De har vundet i dag,” siger Søren Egge Rasmussen – en af de ihærdige forkæmpere mod havbrug.

Læs resten

Rykker fiskeriministeren om sagen mod kvote-kongerne


Fiskeriminister Mogens Jensen (S).

Af Flemming Seiersen, journalist

Fiskeri- og fødevareminister Mogens Jensen er nu blevet rykket for et svar om, hvordan det går med politianmeldelsen mod de såkaldte kvotekonger. Fem af disse storfiskere blev for over to år siden anmeldt til politiet for bl.a. dokumentfalsk og stråmandsvirksomhed, men Bagmandspolitiet har endnu ikke truffet beslutning om, hvorvidt der skal rejses tiltale.  Det oplyser lederen af efterforskningen, politiinspektør Thomas Anderskov Riis i dag fredag til websitet www.gylle.dk

Politinspektøren kan heller ikke fortælle, hvornår han venter en afgørelse, men der vil antagelig gå flere måneder, inden efterforskningen kan afsluttes.

På grund af den lange sagsbehandlingstid har Enhedslistens fiskeriordfører i Folketinget, Søren Egge Rasmussen, netop stillet dette spørgsmål til ministeren for fødevarer og Fiskeri, Mogens Jensen:

Læs resten

To år efter politi-anmeldelse: Endnu ingen afgørelser om kvotekongerne, men deres revisorer idømt rekordstor bøde

Det er snart to år siden – nemlig den 20. juni 2017 – at Fiskeristyrelsen anmeldte fem kvotekonger – storfiskere – til politiet for bl.a. dokumentfalsk (falske underskrifter), overtrædelser af fiskeriloven, forkerte oplysninger (har opgivet kvoter og fartøjer, de ikke ejer) og stråmandsvirksomhed. Endnu har bagmandspolitiet ikke besluttet – officielt – om der skal rejses tiltale mod seks kvotekonger. Efter den første politianmeldelsen er endnu en kvotekonge blevet anmeldt.

Bøder på 900.000 kr.

Til gengæld er to revisorer og deres fælles firma blevet idømt en rekordstor bøde på 900.000 kr. samt betingede frakendelser af deres revisor-godkendelser i henholdsvis fem og tre år. Det er revisionsnævnet, der har afsagt disse kendelser/domme. Det skete allerede i december sidste år, men de er blevet holdt hemmelige og navnene på de dømte er anonymiseret.

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen er den ansvarlige for at få ryddet op i al det rod med kvotekongerne.

Uafhængigheden så som så

De to såkaldte uafhængige revisorer har haft alt for tætte forbindelser til kvotekongerne, som de samtidig var uafhængige revisorer for.

Anmeldelserne kørt rundt i systemet

Læs resten

Den danske regering bliver nu rykket af EU for svar om havbrug

Borgerklage-udvalget i EU er utilfreds med den danske regering i klagesagen om havbrug i Kattegat. Regeringen har nemlig ikke svaret på de spørgsmål, som Borgerklage-udvalget stillede allerede den 12. september sidste år.

Det oplyste den svenske formand for udvalget, Cecilie Wikström, da loven om nye danske havbrug blev behandlet i udvalget torsdag den 11. april i Bruxelles.

Flemming Seiersen

EU-kommissionen må i aktion

– Den danske regering vil nu blive rykket for svar og må komme med præcise oplysninger om den konkrete situation. Østersøen, som Kattegat regnes med til i  forhold til havmiljøet, er døende. Det er EU’s pligt at gøre noget ved det, så havet ikke dør for øjnene af os, sagde hun på mødet. EU-kommissionen må derfor se nærmere på en samlet indsats for Østersøen og altså dermed også Kattegat.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.