Naturen har fået mere plads i Danmark i de seneste 10 år. Det viser en analyse fra Danmarks Statistik. Arealet med natur er øget med 5,9 pct. fra 3.671 km2 i 2011 til 3.887 km2 i 2018, hvilket svarer til, at 9 pct. af Danmark nu er dækket af naturarealer.
Den største fremgang (7,3 pct.) har været i våde naturtyper som moser og enge. Opgørelsen indeholder dog ingen oplysninger om naturens tilstand eller kvalitet, fx artsrigdommen. Skovarealet indgår ikke i kategorien natur, men opgøres for sig. Skovarealet er stort set uændret i perioden.
Landbrugsarealet optog 25.787 km2 eller 59,8 pct. af Danmark i 2018. Det er 1,8 pct. mindre end i 2011. For de mest intensivt dyrkede landbrugsarealer med etårige afgrøder som korn og rodfrugter har tilbagegangen været større (minus 4,8 pct.), mens der har været en stigning i ekstensive landbrugsarealer med, fx græs og brak. Mens landbruget optager mindre plads, fylder veje og bebygget areal 4,0 pct. mere i 2018 end i 2011.
Det bebyggede areal vokser i takt med befolkningen. I 2018 var 13,8 pct. af Danmark optaget af veje, jernbaner, bygninger, haver, parkeringspladser og øvrige kunstige overflader, mod 13,3 pct. i 2011. Denne type areal udgjorde i 2018 i alt 5.921 km2, hvilket svarer til 1.024 m2 pr. indbygger. Det er det samme pr. indbygger som i 2011.
Lolland er den tættest opdyrkede kommune i Danmark. Her var 77,0 pct. af arealet optaget af landbrug i 2018. Dette er kun en anelse mindre end i 2011 (77,5 pct.). Den kommune, som har bidraget mest til faldet i landbrugsarealet i perioden, er Varde, hvor landbrugsarealet er mindsket med 3,2 pct. fra 716 km2 til 693 km2, hvilket skyldes en række naturgenopretninger med bl.a. genskabelsen af Fiilsø som den største. Tal for arealdækket i alle kommuner kan findes på www.statistikbanken.dk/arealdk.
Danmark er det tættest opdyrkede land i EU. Det lille fald i det dyrkede areal skal ses i sammenhæng med, at Danmark er det tættest opdyrkede land i EU. Ifølge Eurostats opgørelse af arealdække er 50,6 pct. af Danmark dækket af marker, hvilket er klart den højeste andel i EU. Tallet er fra 2015 og ikke direkte sammenligneligt med arealregnskabet pga. forskelle i metode og klassifikation. Til gengæld sikrer den fælles metode en høj grad af sammenlignelighed mellem landene.
