Miljøminister Lea Wermelin (S) er glad for naturen og stiller gerne op til fotografering derude, men projektet for naturnationalparker er kørt af sporet. Pressefoto.

Af René Rasmussen, lektor emeritus i videnskabsteori ved Københavns Universitet

Rene Rasmussen, KU

Der er sikkert mange, der ikke ved, hvad naturnationalparker (nnp) indbefatter, men blot tror, at det drejer sig om store smukke naturområder med vilde dyr. Kunne noget være bedre og smukkere? Er det ikke godt, at vi gør så meget for naturen?

Hvis man imidlertid orienterer sig lidt i debatten om nnp, vil man opdage, at billedet ikke er så entydigt. Faktisk foregår der en intensiv, til tider meget polariserende debat om de kommende nnp.

Miljøminster Lea Wermelin (S) m.fl. har forsøgt at dæmpe gemytterne eller rettere modstanderne ved at sige, at der ikke foregår dyremishandling, som en række modstandere påpeger, samt ved at fremhæve, hvor smukke og nydelsesfulde nnp bliver. Det har ministeren bl.a. gjort i Altinget.dk (9/6/22) og sammen med andre i en fortsat føljeton i nationale eller regionale aviser (f.eks. Politiken 9/6/22).

Desværre har Wermelin ikke forsøgt at dæmpe tilhængerne af nnp, der er mindst lige så voldsomme og aggressive i deres udfald som de modstandere, hun irettesætter. Det er så meget mere uheldigt, eftersom nnp bygger på ideen om rewilding, der forudsætter opbakning i lokalbefolkningen. Hvis ministeren orienterede sig på de mange hjemmesider eller facebooksider (med ca. 50.000 medlemmer), som siger nej til hegn, men ja til natur, ville hun kunne se, at det er der ikke. Den manglende opbakning ignorerer hun og en række fortalere for nnp/rewilding imidlertid. Dermed gør hun blot tingene værre. Ministeren undlader desuden at omtale en række negative aspekter.

Professor om naturnationalparker: Der er enorm faglig uenighed om behovet for hegn og vilde dyr

Lad mig opridse dem:

1) Naturnationalparkerne indbefatter indhegning, da der skal sættes store græsædere ud for at sikre øget biodiversitet. Det kan f.eks. ses i Almindingen, hvor ca. 1/4 af området i kraft af et op til 2,5-meter højt hegn pludselig skal afskæres fra resten af skoven. En sådan indhegning udgør en yderligere fragmentering af de naturområder, som skal blive til nnp. Fragmentering er en af årsagerne til, at vores natur har det så dårligt. Hegn forværrer følgerne af fragmentering. Lidt af et paradoks, da nnp bygger på ideen om rewilding, der i internationale sammenhænge anbefaler, at man ophæver fragmentering.

De udsatte elge i Lille Vildmose har siden 2016 skabt en voldsom tilstrømning af turister i bil, men bortset fra nogle buler er det ikke kommet til mere alvorlig episoder. Foto: Jan Skriver.

2) Hegn indespærrer ikke kun de udsatte græsædere (kronhjorte, såkaldt vildheste osv.), men forhindrer dem også i at vandre. Det kan der måske være en god grund til visse steder på grund af trafik i området, men en sådan indhegning gør indhug i disse dyrs naturlige vandring. I store skovområder i f.eks. Polen er der ikke hegn, og der kan dyr vandre, som de gør i henhold til deres natur.

3) En af ideerne med nnp er øget biodiversitet i områderne, der sikres ved udsættelse af store græsædere (heste, køer, elge, m.fl.), men der findes ikke nogen entydig evidens for en sådan øget biodiversitet. Der findes heller ikke ingen sikker evidens for, hvad der vil ske med den allerede eksisterende biodiversitet (se f.eks. Virkemiddelkatalog for natur).

4) Der skal fældes en række træer i områderne for at sikre græsningsarealer og udryddelse af såkaldt invasive træsorter, der indbefatter visse arter af nåletræer og lærketræer. Det vil naturligvis betyde, at den reducering af CO2-udslip, som sådanne træer udvirker, ophører, selvom oprettelse af søer m.m. skulle optage en del CO2. I et projektforslag for NNP-Tranum anføres det, er der kan gå op til 100 år, før CO2-balancen genoprettes.

Kilde: Levende Natur, WWF 2019.

5) Områderne bliver til turistattraktioner. Biologen Rasmus Ejrnæs, der går ind for nnp og er en af ministerens samarbejdspartnere og rådgivere, er citeret for at have sagt, at besøgstal vil blive tredoblet på ganske kort tid for hver vildhest eller bison, der udsættes. Hvis der kom 100 flere vildheste i et naturområde, skulle der komme 300 gange flere personer (det er naturligvis noget vrøvl at tale om vildheste, da det er tamheste, der sættes ud). Ud over problemer med øget trafik i lokalområderne, vil det betyde øget nedslidning af naturen.

MTB-rytterne skal også have adgang til de kommende nnp’er, men det harmonerer dårligt med første prioritet til uforstyrret natur. Herunder drøner et par farveglade MTB-ryttere henover den fredede Fiilsø-hede. Privatfoto.

6) Miljøministerens salgsfremstød for en ’vildere’ natur er forbundet med ’skønhed’ og turisttilstrømning. Et sådant forskønnet natursyn ignorerer, at naturen til tider også er uudholdelig og voldelig, men fremmer frem vores tids konsumerisme. Naturen bliver til endnu et forbrugsobjekt eller oplevelsesdesign i vores tids jagt på øget nydelse. Til et område for æstetisk-turisme, som ikke fremmer naturen.

7) Denne ’vildere’ natur bliver i øvrigt altid modstillet skovproduktion, hvor træ bliver brugt til boliger, møbler og brænde. Guderne skal vide, at skovproduktion kan være problematisk. Men træ brugt til bolig og møbler fastholder faktisk C02 og mindsker brugen af cement, metal osv., ligesom træ, der bruges til brænde, mindsker brug af fossile brændstoffer. Pointen er ikke, at de områder, som nu bliver udlagt som nnp, skal overgå til skovproduktion, men at modstillingen desværre forklejner værdien af skovproduktion.

Professor Katherine Richardson, KU. Foto: Wikipedia.

8) Hvad angår biodiversitetskrisen og Danmarks bundplacering i forhold til denne, anfører biologen Katherine Richardson i ”Når vi taler om biodiversitetsbeskyttelse i Danmark, ignorerer vi elefanten i rummet”: ”Etableringen af hegn i områder, der i forvejen er underlagt en form for naturbeskyttelse, kommer ikke til at ændre den bundplacering.” Hvis hun har ret, betyder det faktisk, vi omlægger en række naturområder til fordel for en urealistisk drøm.

Når miljøministeren undlader at omtale disse ting i sin salgsturné i landets lokalaviser, opnår hun muligvis støtte hos lokalbeboere, som ikke er oplyst om tingenes rette sammenhæng, men det er på bekostning af projekter, som har ødelæggende aspekter. Nnp er et usikkert eksperiment, som splitter den øvrige lokalbefolkning. Det står også i modsætning til ideer om rewilding i internationale sammenhænge, der netop fordrer lokal opbakning.

Bannerfoto: Elgtyr ser en nærgående amatørfotograf an i Lille Vildmose. Foto: Jan Skriver.

Her kommer Naturstyrelsens definition på NNP’erne:

Visited 9 times, 7 visit(s) today

Kommentarer

  1. Arne Hastrup

    I bund og grund er rewilding i Danmark i indhegnede områder kaldet naturnationalparker – pleje og genetablering af de gamle KULTURlandskaber, hede, overdrev, enge og græsningsskov ( dyrehaver) – og fred med det.

  2. Kurt Rasmussen

    Det er indhegninger med tamdyr der ikke bliver fodret i vinterhalvåret hvor de skal æde træer og grene som de slet ikke er skabt til at omsætte og få noget foderværdi udad
    Det bliver slemt at se på for alm mennesker der ikke ønsker at se dyr døde af sult og manglende pasning .

    • Anna Lønne Sørensen

      Kære Kurt Rasmussen, jeg har fulgt projekterne siden de allerførste heste blev sluppet fri
      Det du skriver er direkte imod sandheden. Heste og køer spiser meget gene skud fra grene og bark af træer og det er i høj grad naturlig føde for dem. Ikke mindst de små nye knopper er det rene guf. ;o)

      Der er IKKE dyr, der får lov til at dø af sult! Der er tværtimod grundigt opsyn af dels dyrlæger og dels folk ansat til at passe dyrene. De folk beskriver at dyrene slet ikke gider spise det ekstra foder.

      Der er lov om og det er almindelig praksis alle steder med de udsatte dyr, at man tilskudsfodrer, hvis det er nødvendigt.

      Heste skal har netop brug for mad, der ikke har foderværdi, de skal helst småspise hele tiden, så der er noget i maven.

      • Dorthe Lerfeldt

        Anna L. Sørensen. Du har ikke ret. Dyrene kan godt æde lidt af træmaterialet, lige som du godt kan spise lidt slik, men du kan ikke leve af det, og træmateriale er ikke føde til heste og kvæg, men til browsere som hjortedyr. Der er dyr der er døde af sult, og mange der først bliver skudt, når de alligevel er så udsultet, at de er lige ved at dø af sig selv, se mols labs egen tabsliste
        . Hvis der var grundigt opsyn med dem, er det mærkeligt at ingen kom og så til dyrene på Mols lab, da de 2 køer blev massevoldtaget i 4 dage.
        Hvis en udsultet hest/kvæg ikke vil æde, er det tegn på sygdom og/eller stort antal parasitter i dyret. Det tilskud du skriver om, er grene og kviste, altså føde til browsere og ikke til græsæderne, det står i beredskabsplanerne. Græsædere som heste og kvæg, skal have hø eller andet græsmaterialer, det ved enhver der holder disse dyr i privateje.
        Ja en hest skal helst have føde i maven, og må ikke gå uden i mere end 5-6 timer, da de danner mavesyre konstant. Kvæg er afhængig af længere græs end heste, da de kun har tænder i overmunden, og snor græsset rundt om tungen og river det af, de skal også have tid til drøvtygning, så de skal ikke bruge for lang tid på fødesøgning.

      • Pudsigt at flere og flere dyrlæger kritisere projektet 🤔. Hilsen en som også har fulgt med. Godt vi har Per Øxenholt som kan dokumentere!

  3. Anna Lønne Sørensen

    Er René Rasmussen ikke bare endnu en, der blander sig i debatten om NNP og forsøgene med Rewilding/genforvildning, uden at have noget nyt i sagen, som tilfører debatten noget værdifuldt?

    Der er jo tale om et biologisk projekt med grundig forskning på området, som vi kan diskutere, når resultaterne ligger klar engang. Indtil da bør forskningen vel have fred og ro til arbejdet, som alle andre forsknings-projekter.
    De foreløbige resultater fra Mols Laboratoriet, under Naturhistorisk Museum, ser jo meget lovende ud.

    René Rasmussen begår også den fejl at dele dyr op i vilde og ikke vilde. Vi er alle, mennesker og dyr, vild natur, i den forstand at vi er underlagt naturens systemer, uden at kunne styre dem totalt. ;o)
    De dyr, der sættes fri og skal leve ude hele året, er dyr, der er vant til det liv og det er jo det væsentlige.
    Ligesom det igen og igen pointeres, at der er grundigt opsyn med dyrene og at de tilskudsfodres, hvis der er behov for det.
    Jeg har i øvrigt læst flere beretninger fra de folk, der passer dyrene, som fortæller at dyrene ikke gad spise det udlagte hø, de havde mad nok allerede.

    • Dorthe Lerfeldt

      Anna L. Sørensen. Du lader til at være rewilder, så klart du prøver at forsvare projektet, og som enhver anden rewilder lyver du. De foreløbige resultater fra Mols lab er alt andet end lovende, kun for giftig gyvel og engbrandbægere. Skov og krat spreder sig, og biodiversiteten er kun, at finde udenfor indhegningen. Bevares, der kan flyve en sommerfugl eller andet insekt rundt i indhegningen, der godt kan lide engbrandbæger eller gyvel (giftige for heste, kvæg og mennesker), og en masse møgfluer, for dyrene har ædt alle de blomster, insekter og sommerfugle er afhængig af.
      René Rasmussen begår netop ikke den fejl, ikke at skelne mellem rigtige vilde dyr og de avlede tamhusdyr, som heste og kvæg hører under. Rigtige vilde dyr som hjortedyr kan f.eks. nedsætte deres stofskifte, sætte evt. drægtighed på pause, men det kan husdyrene ikke, heller ikke selvom de er vant til at gå ude hele året.
      Man fodrer med hø eller wrap, når der ikke er mere græs, og da græs ikke gror, i vores kolde klima, 5 måneder om året, ( biolog Rasmus Ejrnæs påstår, at han slår sin græsplæne mindst 10 gange i løbet af vinteren, men alle der har en græsplæne ved jo, at det ikke er nødvendigt, da græsset jo ikke vokser om vinteren ) er de afhængig af mennesker til at give dem, den føde de har brug for.
      De heste du ser med tykke maver, er parasitter og ikke græsmaver. Der er få unge heste, der er stærke nok, til at jage de andre væk fra foderet, og de klarer sig i et par år mere end de andre. Levealderen i projektet er kun på sølle 3-5 år, hvor de, med rigtig pasning, nemt bliver 25-30 år.
      Der er ingen dyr der sættes fri, de er ikke fri når de er bag hegn.
      Jeg, og mange andre, har set masser af videoer, hvor mols labs ansatte hiver hø ud af munden på sultne dyr, hø som private har smidt ind til de forsultede dyr, fordi vi bliver gale af, at se udsultede dyr, der ikke må fodres. Når mols lab ikke selv kan finde ud af at fodre sine dyr, er det godt, at andre gør det, ellers havde tabstallet nok set langt værre ud for mols lab end det gør nu.
      Mols lab er billedet på, hvordan rewilding kommer til, at foregå i alle de indhegnede NNPer, ikke et særligt rart billede, men rewildbiologer får nye indhegnede legeladser, hvor de kan studere, hvordan dyr dør af sult, og økosystemer falder sammen.
      Øxenholdt Foto og TV, har masser af videoer og billeder, der dokumenterer, hvor slemt det er på Mols lab, og dyrlægen Lotte Bøgedal + andre besøgende har masser af billededokumentation. De kan ses på fb, dem kan du ikke lyve dig fra, Anna, Og nej, de er hverken maniuleret eller icenesat, som du jo nok vil sige. Øxenholdt har altså ikke lukket 6 tyre ind i indhegningen.

  4. Dorthe Lerfeldt

    De kan lave alle de NNPer de vil, bare der ikke fældes træer som klimaet har brug for, til at opsuge og lagre drivhusgasser fra luften, og de ikke sætter hegn, eller dyr bag hegn, som de ikke passer, men sætter uden for gældende dyrevelfærdslov.
    Staten og rewilderne har gang på gang vist, at de ikke kan passe disse dyr, og ikke engang gider at, sætte sig ind i, hvordan dyrene skal passes. De vil i stedet udnytte dyrenes sult, til at fungere som buskryddere, og som tak, og hvis dyret er heldig, at blive opdaget, få en kugle for panden, inden de dør af sig selv.
    Rasmus Ejrnæs påstår, at så længe dyret løber med flokken, fejler det ikke noget, men det er ikke rigtigt. Heste og kvæg er flokdyr, og uanset hvor meget det fejler og lider, vil det gøre alt for at følge flokken.
    Han siger også, at de ikke vil parre sig, hvis de lider, men det er heller ikke rigtigt. En tyr/hingst vil hoppe på ethvert hundyr, også selvom de er lige ved at dø. Han udtaler sig også om, hvorfor hingste skider i bunke, men hans forklaring passer overhovedet ikke.
    I dyrenes verden er der ikke noget der hedder “sommersex” som havbiologen Bo S. neglicerede massevoldtægten i starten af August med, på Mols lab, af 6 tyre mod 2 køer, som var lige ved at dø af det, og det vil vi se meget mere af i kommende NNPer, hvis det skal være reproducerende dyr der sættes ud, for da det er avlede husdyr, kommer de i brunst før deres krop er udviklet nok til, at kunne sætte afkom i verden, og de vil dø under voldsomme smerter sammen med det afkom, de prøver at sætte i verden. På Mols lab mistede 3 kvier livet på denne måde i 2021, og en på Ransbølle. Derved bliver der en ubalance med for mange handyr og få hundyr, og floktyren/hingsten kan ikke holde dem alle fra hundyret hele tiden, han bliver udmattet.
    Farligheden af at opholde sig inde bag hegnet, bliver også negliceret, selvom det allerede har kostet 2 dødsfald, og flere skader, nogen har været heldige, at undslippe de pludseligt angribene dyr. Endnu har det ikke kostet børns liv, men det er kun et spørgsmål om tid.
    Dyrenes vanrøgt kan der ikke stilles nogen til ansvar for, da de bliver kaldt “vilde dyr”, selvom det er avlede tamdyr/husdyr der bruges. De må ikke fodres, selvom de er ved at dø af sult. De må ikke få dyrlægehjælp, selvom de er syge, skadede eller så fulde af parasitter, at de ikke kan æde, eller deres maver/tarme sprænger, og dyret dør under store smerter.
    Ved at hegne allerede eksisterende natur inde, kan den ikke sprede sig, så vi får ikke så meget som en cm. mere natur, + rewilding med dyr, har vist en ødelæggelse af natur og biodiversitet i andre lande. Hvorfor gentage andre landes fiasko?
    JA TAK til mere natur, men ikke på bekostning af andre dyrs velfærd eller biodiversitet.

  5. Anna L. Sørensen
    Di er da 100% tilhænger af NNP. Med den lemfældige tilgang du har ifølge dine skriv bare her i tråden.
    Der er intet yndigt ved disse indhegnede “vilde” steder…… og ja selv du skriver at forsøgsdyrene i indelukkerne skal have ro til at gå til, mens befolkningen bliver udsat for at se udsultede og døde dyr, at store giftige arealer af gyvel, bregne og engbrandbæger til stadighed vokser, og hvis man sætter sig ind i, at arealerne jo netop skulle være til glæde og gavn for selvsamme befolkning – så er der noget rivende galt. Så galt at den siddende regering, sikkert på opfordring af uvidende biologer, har TILSIDESAT dyrevelfærdsloven!!!
    Det er skatteyderne der betaler de 888 millioner der foreløbig er afsat til dette ragnarok og for dyrene, Holocaust.
    Vi er i vores gode ret til at sige: NEJ TAK

  6. Kurt Rasmussen

    Anna Sørensen , jeg ved ikke lige hvilken planet du kommer fra ? Nye friske skud om vinteren ? Hvor er det ?
    Så vidt jeg ved er der ikke rigtigt åbnet nogle af de nye NNPer .
    MolsLap er da ikke en Natur National Park det er et forsøgsområde hvor dyreplageren Morten DD prøver at se hvor meget han kan sulte dyrene inden de dør eller skal skydes ( tages ud som han kalder det)

Skriv en kommentar