Fra venstre: Lea Wermelin, Kasper Roug, Rasmus Nordqvist, Zenia Stampe, Peder Hvelplund, Torsten Gejl. Alle fotos: Folketinget.dk

Af miljøminister Lea Wermelin (S) og ordførerne Rasmus Nordqvist (SF), Zenia Stampe (RV), Peder Hvelplund (Ø), Torsten Gejl (Å) og Kasper Roug (S)

”Livets bibliotek brænder, og vi kender ikke engang alle titlerne.” Sådan beskrev den daværende norske statsminister Gro Harlem Brundtland for snart 30 år siden den globale tilbagegang af arter og naturområder. I dag taler forskerne om den sjette masseuddøen.

Men biodiversitetskrisen angår ikke kun regnskove eller fjerne floddeltaer. I Danmark har vi gennem de sidste hundrede år mistet, hvad der svarer til flere hyldemeter af vores natur, for nu at blive i Brundtlands billede. Flere sommerfuglearter er helt forsvundet. Stære, hasselmus og mange andre arter er i tilbagegang. Og i Europa ligger vi i bund, når det gælder gode levesteder for dyr og planter.

Stæren er blandt de arter, som har været udsat for størst tilbagegang i Danmark gennem de senere årtier. Alene i perioden 1976-2005 er bestanden blevet halveret. Denne negative udvikling skyldes primært, at det samlede areal med kreaturafgræsning er blevet konstant reduceret, ikke mindst som følge af omlægning fra kvægbrug til korndyrkning. Der er således i dag flest stære i Københavns-området, Vest- og Sønderjylland og på Bornholm. I København er der mange græsplæner i haver og parker, og de øvrige områder rummer de fleste kvæglandbrug. Foto: Jens Chr. Schou

Derfor har vi i regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet afsat 888 mio. kroner til et historisk løft af naturen – med mere urørt skov og op til 15 naturnationalparker.

Men på det seneste har nogle sat spørgsmålstegn ved, om naturen virkelig har det så skidt, at den behøver vores hjælp. Og nogle ønsker at bremse eller endda rulle hjælpen tilbage.

Lad os derfor slå fast: Den danske natur har det ikke godt. Det er ikke banebrydende viden, men er gentaget i adskillige undersøgelser i årtier.

Så når Venstre-politikere fx hiver den seneste udgave af natur-rapporten ’Rødlisten’ frem og antyder, at naturkrisen næppe stikker så dybt, da arterne kun er blevet ”lidt” mere truet siden 2010, ja så glemmer de belejligt, at udgangspunktet var helt katastrofalt. Fx konstaterede den omfattende Wilhjelm-rapport allerede for 20 år siden, at ”kvaliteten af Danmarks natur og biodiversitet ikke tidligere [har] været så ringe.”

”Vores fælles natur er for vigtig til misinformation og myter. Uanset om det gælder skønmalerier af naturens tilstand. Eller skræmmebilleder af, at vi i naturnationalparkerne vil gå på kompromis med dyrevelfærden, når det aldrig har været på tale”

Et andet spørgsmål går på, om naturnationalparkerne overhovedet vil styrke biodiversiteten. Her er det vigtigt at få med, at alle naturnationalparker bliver forskellige, da der både skal tages højde for lokale naturtyper, hensynet til det lokale frilufts- og foreningsliv og meget andet.

Men tiltagene, vi lægger op til, er ikke grebet ud af den blå luft. Faktisk rimer de på fire af de fem anbefalinger, som 16 danske eksperter giver i en rapport om at vende tilbagegangen af biodiversiteten herhjemme. Nemlig 1) større selvforvaltende naturområder, 2) vand tilbage til landskabet, 3) urørt skov og 4) store planteædere, der kan græsse, sprede frø og skabe lysåbne pletter til gavn for blomster og insekter.

Politikeren Jakob Ellemann-Jensen besøgte i sin tid Fussingø Statsskovdistrikt, hvor der nu kommer en naturnationalpark. Her ønskede også Venstres nuværende formand, at der skulle udsættes store planteædere som f.eks. heste, opsættes hegn og udlægges mere urørt skov. Foto: Hugo Ramos/Unsplash

Mange af tiltagene har været kendt og anvendt længe. Den forrige regering afsatte selv midler til både urørt skov, græsning og mere vand i landskabet, men desværre bare ikke nær nok. I 2019 besøgte Jakob Ellemann-Jensen endda Fussingø, hvor der nu kommer en naturnationalpark. Her ønskede også Venstres nuværende formand, at der skulle udsættes store planteædere, opsættes hegn og udlægges mere urørt skov.

Vores fælles natur er for vigtig til misinformation og myter. Uanset om det gælder skønmalerier af naturens tilstand. Eller skræmmebilleder af, at vi i naturnationalparkerne vil gå på kompromis med dyrevelfærden, når det aldrig har været på tale.

Lige nu mangler vi at få placeret op til 10 naturnationalparker. Der er masser af vigtigt at vende: Hvordan vi både sikrer en sprudlende natur og et levende friluftsliv. Hvordan vi trygt lærer at omgås store græssende dyr. Hvordan vi sørger for adgang til gangbesværede og gode muligheder for foreningslivet.

Men lad os lægge myterne på hylden. I klimadebatten er vigtige år blevet spildt på at diskutere, om vi skal gøre noget – frem for at tale om, hvad vi skal gøre.

Lad os derfor vende blikket fremad. Mod at sikre, at vores børn og børnebørn kan gå på opdagelse i livets bibliotek og opleve en spændende og mangfoldig natur.

Bannerbillede: Thy Nationalpark

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Beklager men Wermelins manglende respekt for kritik, efterlader en grim smag i munden hos mig. Ikke mindst hendes rådgivende eksperter.
    Der skal gøres en indsats, men så sandeligt ikke på grundlag af den nuværende valgte kreds af eksperter.

  2. Preben Kofod

    Det er utroligt den modstand der er imod at forsøge at genoprette naturen. Gid det samme havde gjort sig gældende da man besluttede at ødelægge den.

  3. Når man giver sig selv dispensation og der findes BEVISER på vanrøgt af dyr er flg udtale aldeles utroværdig:
    “Eller skræmmebilleder af, at vi i naturnationalparkerne vil gå på kompromis med dyrevelfærden, når det aldrig har været på tale.”

    Få styr på dyrevelfærden i indhegnede naturparker, så folk ikke skal udsættes for at møde udsultede, syge og døde dyr og dyrene ikke lider. Punktum!

  4. Jan Stampe Nielsen

    Siden ca. år 1500 har vi mistet mellem 150000 og 260000 dyrearter. Danmark har naturligvis en andel af skylden, men se til hvad vi gør! Vi er ca. 6 millioner mennesker omgivet af ca. 30 millioner svin anbragt i dertil indrettede fabrikker. Fodres dagligt primært med det meste af den hvede som høstes i Danmark og import af skovødelæggende foder fra eksempelvis Brasilien. 60% af “vores” lille land er et meget kultiveret(!) landskab med lange lige rækker af sprøjtespor og lige så ensformigt som Gobiørkenen.
    Og vore politikere lader stå til og snakker og snakker og synes primært at være Landbrug og Fødevares talerør. Hele Folketinget og den stadig voksende administration med eksperter i alt fra kommasætning til størrelsen på en centimeter, laver den ene overspringshandling efter den anden. Man tør af en eller anden grund ikke at røre landbruget, måske fordi man fejlagtigt mener, at deres nettoindtjening til Danmark er af stor betydning (se Fødevareministeriets egne tal).
    Nu er så 6 sikkert meget velmenende politikere, som tror at man kan redde den danske natur ved at plante nogle træer i nogle såkaldte naturparker og putte nogle pruheste ind idem – med eller uden hegn. Måske kommer der så også nogle kondiredskaber så folkesundheden også tilgodeses!
    Hvis dette er at se fremad, vil jeg påstå at man er temmelig nærsynet og skal gå med hvid stok.

  5. Jesper Bak

    Anbefalingerne fra 16 eksperter, der henvises til, er givet i en rapport udgivet af det danske IBPES-kontor med udgangspunkt i et symposium og en workshop, hvor de medvirkende eksperter forsøgte at opnå konsensus om trusler mod- og handlemuligheder for dansk natur. https://www.ipbes.dk/wp-content/uploads/2020/06/Genopretning_ekspertudtalelse_22-Juni-2.pdf
    Der er ikke angivet referencer i afsnittet om trusler, så den del står udelukkende for deltagernes egen vurdering. Nogle af handlemulighederne matcher som beskrevet meget godt planen med naturnationalparkerne. Man skal bare være opmærksom på, at der ikke er universel enighed blandt forskere om netop disse anbefalinger som grundlag for al fremtidig naturforvaltning, eller som en meget væsentlig del heraf. Man kunne sagtens have lavet en anden ekspertgruppe, der ville være kommet op med meget anderledes anbefalinger.
    Der er referencer i afsnittet om handlemuligheder, men går man litteraturlisten igennem kan man se, at den stort set ikke omfatter evidensbaserede studier. Man har endvidere ikke forholdt sig til den hidtidige rådgivning, der er givet af universiteterne og Naturstyrelsen vedr. forvaltning af naturtyper og arter eller fremlagt ny viden, der kunne begrunde, hvorfor rådgivningen skule ændres.

    • Kim Haagensen

      Kære Jesper Bak.
      Mangel på universel konsensus blandt forskere er jo et meningsløst argument, når forskning netop er baseret på divergerende opfattelser af årsag og virkning. Og argumentet om, at man sagtens kunne have lavet en anden ekspertgruppe, der ville være kommet op med meget anderledes anbefalinger, er jo lige så rigtigt men også upræcist. Så hvad er det helt præcist du mener skal være anderledes i fastlæggelse af grundlaget og i eksekveringen af muligheder for handling for den danske natur?

      • Jesper Bak

        Pointen i min kommentar er, at det netop er forskningens væsen at komme op med nye ideer. Der er imidlertid en forskel mellem nye ideer og ny evidens. Naturforvaltning kræver kontinuitet og bør kun ændres på baggrund af nye ideer, hvis disse bakkes op af ny evidens. Der ligger rigtig mange studier og data bag den eksisterende naturforvaltning og den rådgivning, den er baseret på – og bag international regulering som Habitatdirektivet. En ekspertvurdering bør ikke kunne anvendes som grundlag for et radikalt skift i forvaltning, hvis vurderingen ikke baseres på ny evidens – og ikke tillægges ekstra vægt fordi den præsenteres som en konsensus vurdering.

        • Kim Haagensen

          Jeg kan forstå på dig, at du finder den eksisterende naturforvaltning med tilknyttet rådgivning for en evidensbaseret succes, også den del af den som indeholder øget tilstedeværelse af energiomsætning og flow af næringsstoffer gennem tilstedeværelsen af store græssere. For de udgør jo trods alt en del af den eksisterende forvaltning. Så et radikalt skifte er der jo evidensmæssigt ikke tale om, men snarere om at modvirke effekter af landbrugets løbende fjernelse af udegående dyr i effektivitetens navn gennem de seneste 10-30 år, og så en genopretning af de økosystemfunktioner vi for endnu længere tid siden fjernede fra naturen. At der skulle mangle evidens for effekt af naturens egne processer sætter vel i realiteten biologisk forskning i en noget prækær situation – det er jo grundforskning.

          • Problemet med den hidtidige naturforvaltning er mere mangel på midler end mangel på viden. Et problem med NNP strategien er, at pres på biodiversitet som følge af intensiveret drift af landbrugsarealet (dyr på stald, ingen kadavere, tab af småbiotoper..) forsøges kompenseret ved en omlægning af forvaltningen af nogen af de bedste eksisterende naturarealer

  6. Jan Rasmussen

    Der er eksperter alle vegne men det er påfaldende at W’er,elin stadig giver dispensation til sprøjtegifte som er forbudt EU.Disse påvirker i høj grad andre( insekter osv) som også er nødvendige for en natur hvor større dyr kan overleve.Natur er en balance som vi forlængst har ødelagt.Håber der bliver noget tilbage til vores børnebørn men er ikke optimistisk!

  7. Lene Larsen

    Stæren kan nu også godt findes i nordvestsjælland, hvor den holder af at fouragere på enge og overdrev. Og faktisk er netop stærens levesteder arealmæssigt øget i DK inden for de sidste 20 år. Men der er desværre meget naturlovgivning, der er alt for national og som til tider kan spænde ben for en mere lokal naturpleje.

  8. Klaus Flemløse

    Skovlandbrug med kvæghold
    Det er overordentlig positivt, at Regering og Folketing ønsker at genoprette naturen. Det skal ske i form af Natur National Parker (NNP) og urørt skov. Det er langt fra at det vil lykkes, snarer tvært imod.
    Den nationale identitet.

    I denne forbindelse skal jeg gøre opmærksom på, at Skoven er knyttet til den danske nationale identitet med alt hvad den tilhører, nemlig 1802, 1807, 1848, 1864 og 1920 med ”Hvad udad tabes, skal indad vindes.” samt guldaldermalerier, flådeege, hedens opdyrkning, sandfygning, plantning af skov, plantning læhegn og fredninger. Mange opfatter at skoven har en sjæl, som det kommer til udtryk i Nationalsangen. En tur i skoven kan give sjælefred. Dette har man på ingen måde taget højde for i forslaget til NNP, men bygger på en ren biologisk fundamentalistisk opfattelse. Efter min mening behandler man skoven foragteligt med de forslåede NNP, nedbidning og veteranisering af bl.a. flådeege, som på sigt vil ødelægge skoven.
    Hvis nogen ikke forstår: Ja så læs, hvad der står ovenfor, igen.

    Natur National Parker
    Udfordringen i forbindelse med oprettelse af NNP ligger i, at med den viden vi har i dag, er det sandsynligt, at det vil have den modsatte effekt. I stedet for at opbygge en større biodiversitet, kan man nå frem til en mindre. Biodiversiteten vil afhænge af græsningstrykket.
    Man arbejder med 3 niveauer for græsningstrykket:

    Lavt græsningstryk: reduceret biodiversitet
    Middel græsningstryk: størst biodiversitet
    Højt græsningstryk: reduceret biodiversitet
    Ved et græsningstryk over et vist niveau, vil al genvækst stoppe og skoven ødelægges på langt sigt.

    I princippet vil man blot oprette indhegnede områder, hvor der skal udsættes hjorte, kvæg, bison eller elge.
    De udsatte dyr skal så klare sig selv. Over en tidsperiode på f.eks. 20 år, vil man kunne opleve massedød af hjorte og kvæg et antal gange. Dette kan indtræffe som følge af topstyring, vejrlig og en massiv vækst i antal hjorte. Man ved at en hjortepopulation kan vokse op til 30% p.a. svarende til en fordobling på 2.6 år. Man vil ikke opdage dette før det er for sent, idet optælling af hjorte i et naturområde er meget usikker.

    Man må forvente et vægttab for kreaturer fra efterår til forår på op til 20%-25% og en dødelighed på 20% og 30 % er normal, men dødelighed på op til 50 % forekommer også hyppigt på store hegnede arealer, og på øer. I det store billede vil hjorte kun have en begrænset effekt. Til gengæld vil det udsatte kvæg være afgørende.

    I Natur National Parkerne vil man i første omgang se, at alle grenene på de store træer under 2 meters højde vil forsvinde og alt græs vil blive bidt ned. Med det manglende græs vil det gå udover de mindre gnavere og nogle rovfuglene vil have det lidt sværere med at finde føde. På den længere bane, vil al genvækst forsvinde og de jordrugende fugle og nogle rovfugle vil blive reduceret. Se f.eks. Jægersborg Dyrehave og Æbelø.

    Altså: Skoven, som vi kender den i dag, kan blive ødelagt på grund af et stort græsningstryk. Urørt skov vil over de næste 50-100 år udvikle sig til den storskov, som vi kender så godt i dag. Det afhænger af om den urørte skov bliver indhegnet eller ej og antallet af hjorte/kvæg.

    Generelt arbejder man med et græsningstryk på 70-250 kg pr ha ved helårsgræsning. Et område på én ha, hvor der er udsat 1 stk. kvæg på 600 kg vil have et græsningstryk på 600 kg pr ha ved sæsongræsning og 200 kg pr ha ved helårsgræsning.

    Anvendes græsningstrykket på det samlede areal af Natur National Parkerne, dvs. 16,000 ha og vi antager, at der kun sættes storkreaturer ud med en vægt på 600 kg, skal der udsættes 5600 – 20000 stk. storkreaturer ved sæsongræsning og en tredjedel ved helårsgræsning. Det er ikke muligt at undgå en systematisk dyremishandling medmindre man fodrer i vinterhalvåret eller hegner dyrene ud af skoven i vintertiden.

    Gribskov NNP er på 1300 ha og man forventer et græsningstryk på ca. 5 gange større end hvad det er i dag. Dette betyder, at der skal udsættes mellem 455 og 1625 storkreaturer til sæsongræsning og en tredjedel ved helårsgræsning.

    Dyrevelfærd
    Der mindst 3 elementer i begrebet dyrevelfærd i indhegnede NNP, nemlig følgende. De udsatte dyr skal være genetisk sunde, der skal være den rigtige demografi og der skal være både tilstrækkelig føde med læ muligheder. Hvis der sker overtrædelse blot på et af disse punkter, kan man tale om dyremishandling. Eksempler hvor dyrevelfærden lider: Bison på Bornholm, Molslaboratoriet, …

    Skovlandbrug
    De foreslåede NNP vil kræve en omfattende organisation med tilsyn, høst af foder, opbevaring af foder, udlægning af foder og dyrlægekontrol samt flytning af kvæg fordelt på 15 lokaliteter. I Gribskov NNP skønner man en årlig omkostning til vedligeholdelse af hegn på 7 mio.dk. Hertil kommer køb af kvæg, køb af hø og det egentlige tilsyn med dyrene. Derfor vil de samlede årlige omkostninger være på minimum 100 mio. kr. for alle 15 NNP.
    Det vil være krævende at beregne og holde en bestand af hjorte, kvæg, bison og elg i en NNP uden at løbe ind i problemer med dyrevelfærd og at sikre at skoven ikke går til grunde.
    Dette betyder, at der ikke er tale om natur eller om rewilding, men om kultur eller rettere sagt et skovlandbrug med kvæghold.

    Arrogance og uvidenhed
    Fortalerne for Natur National Parker, har ved populisme, uvidenhed og arrogance skabt en polarisering i befolkningen, som vi ikke har set i mange år. Det er specielt en aktivistisk forskergruppe ved Århus Universitet, Miljøminister Lea Wermelin, Danmark Naturfredningsforening og en personkreds omkring idehistorikeren Rune Engelbreth Larsen, der er årsagen til polarisering. Alle der ikke mener det samme bliver hånet udelukket fra både at læse eller skrive på de Facebook sider, der administreres om de nævnte personer. Desuden betegnes modstandernes argumenter som myter.

    Dette har skabt en sådan vrede, at der kan opstå selvtægt i form af ødelæggelse af hegn, fodring af dyr og genplantningen af den ødelagte skov. Det er derfor væsentlig, at de mest ekstreme tiltag stoppes nu og at man forsøger over nogle år at skabe et kompromis.

    Afsluttende bemærkning.
    På et eller andet tidspunkt, vil man stoppe NNP i den foreslåede form. Om 100 år eller mere vil man opdage, at der mangler en generation eller to af store træer, men skoven er på langt sigt uovervindelig.

    Som gamle skovfolk siger: Vi ser aldrig resultatet af vores arbejde, men vi kan kun rette vore forgængernes fejl.

    Link:
    [1] BIODIVERSITETSEFFEKTER AF REWILDING
    https://dce2.au.dk/pub/SR425.pdf
    [2] Vejledende græsningstryk for udvalgte naturtyper
    https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Miljoe_oekologitilskud/2015_Miljoe-_og_oekologitilsagn/Nedsat_graesningstryk.pdf

Skriv en kommentar