Ned med antallet af køer og svin til det halve frem mod 2030

Danmark er plastret til med svine- og kvægfarme. I industristaldene står millioner af dyr stuvet sammen, og ud af dyrene og fra deres gødning emmer klimagasser konstant ud i atmosfæren.

Langt det meste klimagas, der udledes fra landbruget, kommer fra dyrene, deres gødning og dyrkningen af deres foder.

Det skriver Kristian Sloth, Landbrugspolitisk Rådgiver i Greenpeace.

Hvert eneste år udleder alene køer og svin og deres gødning samt foderdyrkning til dem over ni millioner tons klimagasser. Det svarer til næsten 20 procent af Danmarks samlede udledning.     

Da regeringen i efteråret fremlagde sin klimaplan, erkendte den, at den ikke har en løsning på, hvordan landbruget skal bidrage til Danmarks opfyldelse af Paris-aftalens 1,5 gradersmål eller på, hvordan landbruget i 2030 skal have leveret sin del til Danmarks opfyldelse af EU`s krav om en 39 procents reduktion af klimagasudledningerne fra de såkaldte ikke-kvotebelagte sektor (biler, bønder og boliger) i forhold til udledningen i 2005.

Ny Greenpeace-analyse leverer løsningen

Men det har Greenpeace en løsning på. I en helt ny klimaanalyse foreslår vi, at antallet af køer og svin i Danmark gradvist halveres frem mod 2030. Det vil gavne klimaet og det danske klimaregnskab på to måder.

For det første vil den direkte udledning fra dyrene og gødningen blive halveret, og det vil give en årlig reduceret udledning på tre millioner tons klimagasser.

Da 80 procent af vores landbrugsareal bruges til at dyrke foder til dyr, vil en halvering af antallet af dyr også omtrentligt halvere behovet for jord til foderdyrkning.

I vores analyse frigives derfor en million hektar jord, som vi i regnestykket bruger til CO2-absorberende skov og natur, en tre-dobling af det økologiske areal samt mere jord til plantebaseret menneskeføde. I analysen levnes der også plads til, at vi kan standse den på mange måder skadelige import af sojaskrå fra Sydamerika og USA.

Ifølge regeringens plan skal landbruget i 2030 kun reducere sit udslip med 0,2 millioner tons CO2-ækvivalenter. Hvis tiltagene i vores plan gennemføres, vil udledningen fra landbruget i 2030 nedbringes med 4,4 millioner tons.

Andre gevinster ved at reducere antallet af dyr

Ud over en markant reduktion i landbrugets udledning af klimagas vil en halvering af antallet af køer og svin medføre en lang række andre gevinster.

Halvdelen af Danmarks samlede landareal – eller 80 procent af landbrugsarealet – er præget af store, monokulturelle marker, der bruges til foderdyrkning. Biodiversiteten er trængt, fordi der ikke er plads til, at den kan genskabe sig selv.

Når vi kun skal dyrke halvt så meget foder og derfor får en million hektar fri, bliver der plads til, at natur og biodiversitet forbedres markant.

Danmark er verdens største producent af kød per indbygger samt verdens svinetætteste land per indbygger, og en række miljøproblemer er direkte relateret til den kolossale kød- og mejeriproduktion.

Hvis vi halverer antallet af køer og svin, vil vi også groft sagt halvere disse problemer.

Danmarks forurening fra udledning af ammoniak vil falde betragteligt, fordi langt det meste af ammoniakken kommer fra staldene og fra gødning. Forskere fra Aarhus Universitet anslår, at ammoniakforureningen fra dansk landbrug koster 10-11 milliarder kroner årligt i sundhedsudgifter. Heraf betaler de danske skatteydere cirka 1,7 milliarder – resten af ammoniakken falder så at sige ned i andre lande. Det vil altså styrke folkesundheden og spare betydelige sundhedsudgifter at halvere ammoniakudslippet.

De konventionelle fodermarker gennemsprøjtes med gift, der forurener grund- og drikkevand og skader biodiversiteten. Samfundet bruger store summer på nye vandboringer og overvågning af vandkvaliteten, og hvis vi dyrker mindre konventionelt foder, vil også disse problemer blive mindre.

Dertil kommer mindre kvælstof- og fosforforurening af vandmiljøet og mindre zinkforurening af landbrugsjorden.

Det sædvanlige modargument holder ikke

Forslag om at reducere den animalske produktion i Danmark afføder altid den samme enslydende reaktion fra regeringen og industrien: “Det skader klimaet at reducere dansk kødproduktion, fordi produktionen bare vil flytte til andre lande, der producerer mere klimaskadeligt end os”.

Det er af mindst tre årsager et hult argument.

For det første skal alle lande, der har teknologi, viden og erfaring til at overtage en reduceret dansk kødproduktion, også reducere deres klimagasudledning for at leve op til Paris-aftalen. Det er derfor langtfra givet, at andre lande automatisk vil videreføre en klimaskadelig reduceret dansk kødproduktion.

For det andet breder trenden om at spise mindre kød og mere grønt sig med lynets hast. Vegetariske restauranter og vegansk fastfood er ikke længere et særsyn – tværtimod. Selv giganter som amerikanske Tyson, McDonalds og Burger King satser stort på vegetarisk og vegansk mad, så kød er godt på vej til at blive en gammeldags og fortidig fødevare. Det er også af denne grund ikke en selvfølge, at en reduceret dansk kødproduktion vil blive videreført af andre.

For det tredje har Danmark sit eget nationale klimaregnskab, der skal gå op. Vi har skrevet under på Paris-aftalen, og vi har forpligtet os til at reducere markant i klimagasudledningerne fra blandt andet landbruget. Der er i det danske klimaregnskab simpelthen ikke plads til, at vi skal være hele verdens kødfabrik blot fordi vi producerer et par procent mindre klimaskadeligt end rumænerne eller ukrainerne.   

Gode ideer om udtag af landbrugsjord

Såvel politiske partier som organisationer taler om at udtage lavbundsjorde for at få plads til mere skov og natur.

Selv Landbrug & Fødevarer er på banen med sit og Danmarks Naturfredningsforenings rosværdige forslag om at udtage 100.000 hektar til natur.

Der er også en bred forståelse for, at vi ikke længere bør importere dyrefoder i form af sojaskrå fra blandt andet tidligere sydamerikanske regnskovsarealer større end arealet af Sjælland og Falster

Så mange taler altså om at udtage landbrugsjord, men stort set ingen taler om at reducere antallet af landbrugsdyr og ikke mindst gevinsterne ved at gøre det.

Men det gør Greenpeace, og vi har oven i købet regnet på det. Regnestykket viser, at færre dyr for alvor tæller i klimaregnskabet. Vores analyse, der er lavet med god hjælp fra Danmarks Skovforening, kan læses her:

Vi opfordrer den kommende regering og Folketinget til at arbejde for at gennemføre en markant reduktion i antallet af landbrugsdyr. Det kan redde vores klimaregnskab og har altså utallige andre sidegevinster.

Og det haster.