Forskere fra Syddansk Universitet har kørt et storskalaforsøg i en årrække, og de har kunnet konstatere, at når der står ferskvand i et vådområde – om der så står bare 10 cm vand – så foregår der en kraftig metan-frigivelse. Det samme sker ikke i et område, der er oversvømmet med saltvand
Med planerne om at tage 100.000 hektar lavbundsjorde ud af drift inden 2030 og omdanne dem til vådområder, er der lagt op til store CO2-besparelser på klimabudgettet. Det skyldes, at den iltfrie jordbund i vådområder udleder mindre CO2 end iltholdige, dyrkede jorde.
Det skriver Birgitte Svennevig for magasinet Aktuel Naturvidenskab 4/2023.
Men den omlægning kan risikere at koste overraskende meget på klimabudgettet, advarer biologer fra SDU nu. Problemet opstår specifikt, når der kommer til at stå ferskvand i det nye vådområde, for det har vist sig, at der kan slippe store mængder af drivhusgassen metan ud til atmosfæren, når man oversvømmer med ferskvand og laver lavvandede søer. Hvis man nøjes med at holde området fugtigt, som for eksempel en mose, falder udslippet af metan markant.
”Metan-producerende bakterier trives i det ferske vand, men hæmmes i det salte vand. Deres aktivitet er også stor, når jorden kun er fugtig, men her vil atmosfærens ilt hjælpe iltkrævende bakterier, så de kan spise metanen nær overfladen, og derfor slipper der kun små mængder metan ud fra fugtige jorde”
Professor i økologi Erik Kristensen fra Syddansk Universitet har sammen med kolleger fra Biologisk Institut i en årrække fulgt oversvømmelsen af det store landområde på Nordfyn, Gyldensteen Strand. I 2014 blev områdets dyrkede lavbundsjorde oversvømmet som led i en naturgenopretning udført af Aage V. Jensen Naturfond. Da projektet er enestående i Danmark og Europa, finansierede fonden en række forskningsprojekter, der har til hensigt at lære mere om, hvad der sker, når tidligere landbrugsjord omdannes til vådområder.
Forskerne har kørt dette storskalaforsøg i en årrække, og de har kunnet konstatere, at når der er stående ferskvand i et vådområde – om der så står bare 10 cm vand – så foregår der en kraftig metan-frigivelse. Det samme sker slet ikke i et område, der er oversvømmet med saltvand.
Gyldensteen er i dag oversvømmet i to portioner; en del blev efter fjernelse af diger oversvømmet med havvand, og en anden del blev oversvømmet med ferskvand. Og det er altså målinger af de to forskellige vådområders udslip af drivhusgasser, der har vist, at udledningen af metan er vidt forskellig.
Årsagen skal findes i det iltfrie mudder under det salte og det ferske vand, hvor forskellige bakterier er på spil. Metan-producerende bakterier trives i det ferske vand, men hæmmes i det salte vand. Deres aktivitet er også stor, når jorden kun er fugtig, men her vil atmosfærens ilt hjælpe iltkrævende bakterier, så de kan spise metanen nær overfladen, og derfor slipper der kun små mængder metan ud fra fugtige jorde.
Ifølge forskernes målinger udledes der hvert år 303 tons metan (svarende til 8400 tons CO2-ækvivalenter) fra den 144 hektar store Engsøen (der er den ferskvandsoversvømmede del af Gyldensteen). Hvis man ekstrapolerer denne udledning af metan til de 100.000 hektar lavbundsjorde, der planlægges at gøres til vådområder, vil det frigive metan svarende til knap 6 millioner tons CO2-ækvivalenter om året, hvis alle områder får et åbent vandspejl. Herfra skal så trækkes den forventede CO2-gevinst ved, at områderne bliver oversvømmet med vand, på cirka 3 millioner tons CO2-ækvivalenter. Dermed bliver nettoresultatet 3 millioner tons flere tons CO2-ækvivalenter, end hvis landmanden havde beholdt arealerne under plov. Dette er vel at mærke under den antagelse, at arealerne andre steder i Danmark vil opføre sig på samme måde som ved Gyldensteen.
Erik Kristensen og kolleger mener, at den viden, de har opnået ved Gyldensteen, skal med i fremtidige vandmiljøplaner, så man kan designe nye vådområder på en intelligent måde. Hvilket for eksempel vil sige, at man skal oversvømme med saltvand og ikke ferskvand i kystnære områder, hvis der er mulighed for dette.
Læs den historiske beretning om inddæmningen og opdyrkningen i 1800-tallet af Gyldensteens Enge.
Så det er altså ikke kun landmandens kvæg der udleder metan. Statens planer om nettop flere vådområder med ferskvand og kvæg, burde også pålægges samme afgift
Dette er ikke enestående tilfælde hvis man ser på ådalen fra Bruunshåb ved Viborg hele vejen til Randers ( Nørreådalen) der er åens vandspejlet nu så højt at engene er mere eller mindre oversvømmet, hvilket også resultere i at den omsætning der foregår i det tykke spagnum lignende muldlag, og bliver ilt frit og derved også udleder store mængder metan (sumpgas).
Der ville være bedre hvis vandstanden var blevet sænket ved at skære grøden væk og grave gruset væk hvor der var aflejringer og lade kvæg græsse engene som man gjorde for i tiden.