Nyt slag for troværdigheden: Lunde Larsen fifler løs med forureningstal fra landbrugspakken

Miljø-og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) kan ikke kende forskel på “primo” og “ultimo” – eller kan han?

NOVANA 2016-rapporten skulle egentlig udkomme i november, og den er ventet med spænding, for den vil med stor sandsynlighed fortælle, at kvælstof-forureningen af de danske have er steget efter Landbrugspakken, som gav landmændene ret til at sprede mere kunstgødning fra februar 2016.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) så derfor gerne, at frigivelsen af rapporten blev udsat, og FORSKERforum kunne for nogle uger siden afsløre, at Miljøstyrelsen havde udsat offentliggørelsen til 31. marts med henvisning til, at der var lavet ”fejlanalyser” af nogle vandprøver.

Og 24. oktober kunne FORSKERforum så afsløre, at Esben Lunde Larsen havde mørkelagt disse kvælstof-tal i et helt år. Aarhus Universitets vandforskere ville angiveligt først have en korrektionsfaktor for ”total kvælstof” i ”ultimo 2018”, stod der i ministerens orientering af Folketingets Miljøudvalg.

Men to dage senere berigtigede/tilbagekaldte ministeren sin første orientering, fordi der angiveligt var en fejl heri: Der skulle ikke have stået ”ultimo 2018” (ved udgangen af) men ”primo 2018” (i starten af).

Hvor store mængder kvælstof strømmer ud i vandmiljøet efter den forøgede forurening med landbrugspakken? Det drejer striden sig om.

Hvor er troværdigheden ?

FORSKERforum kalder berigtigelsen for mystisk, for hvis den passe, så kunne alle de embedsmænd, som har kvalitetssikret ministerens første orientering – Miljøstyrelsen, departementets embedsmænd og departementschefen – ikke kende forskel på ”primo” og ”ultimo”?

Berigtigelsen er også mystisk fordi de nye tidsfrister ikke giver mening. I ministerens første orientering var offentliggørelsen skilt ad i to tidspunkter, hhv. for NOVANA-data (30. april) og for ”total kvælstof” (december). I den anden udgave falder tidspunkterne nærmest sammen, så det ikke giver mening at skille offentliggørelsen i to:  ”total kvælstof-data” skal nu offentliggøres ”primo 2018” (januar-marts), så hvorfor frigives den samlede NOVANA-rapport ikke samtidig?

Forud for forvirringen i Miljøministeriet undrede en anonym vandmiljø-ekspert – anonym, fordi ”de data er en politisk hvepserede” – sig over udsættelserne over for FORSKERforum, for AU har med stor sandsynlighed data, der kan ”kvalitetssikres”, og disse tal bliver ikke bedre ved at vente: ”nye data vil kun ændre marginalt ved den viden, som AU-DCE allerede har i dag til at ’kvalitetssikre’…”

Eksperten frygter, at fejlanalysen kan bruges af Miljøstyrelsen til at skabe så stor usikkerhed om data, så der ligefrem ikke offentliggøres (kvælstof-) data for 2016, angiveligt med en begrundelse om, at disse data ”ikke kan kvalitetssikres – usikkerheden er for stor”. Eksperten mener, at AU allerede nu har data, som AU kan bruge til at ”kvalitetssikre”, og indhentning af nye data vil kun ”ændre marginalt ved den viden, som AU-DCE allerede har i dag til at ’kvalitetssikre’…”

Christian Poll, MF.

Lunde Larsens egen vilje

Alternativets miljøordfører Christian Poll stillede i sidste uge spørgsmål til ministeren om sagen (20.okt). Poll har bedt ministeren udrede, hvad konsekvenserne er af fejlanalyserne for NOVANA 2016-rapporteringen. Og så spørger han, om udsættelsen er sket på ministerens foranledning – underforstået om dette er sagligt og fagligt støttet af AUs myndighedsbetjening?

Og så stillede Poll et spørgsmål, som går direkte ned i problematikken om ”total kvælstof”. Han beder nemlig ministeren frigive de ”afstrømningsnormaliserede data” bag NOVANA 2016, som AU har nægtet FORSKERforum aktindsigt i med henvisning til at disse data ”XX.XXX tons N-udledning” ikke findes.

Poll har fulgt Esben Lunde Larsens gøren og laden i Landbrugspakken, fiske-kvotekongerne og havbrugssagen. Han ønsker kvælstof-data udleveret, så Folketingen kan få ”en slags første evaluering på Landbrugspakkens konsekvenser…”

AU har 375 mio. grunde til at mørkelægge
Miljøministeriets udsættelse af NOVANA 2016 skaffer minister Esben Lunde Larsen et pusterum før et forventeligt stormvejr. Og når ministeren bruger AU-DCE som alibi for udsættelsen, så sætter han AU i en grim klemme, forklarer miljøekspert for FORSKERforum.

Esben Lunde Larsen varslede i sommeren 2017, at universiteternes myndighedsbetjening skal udliciteres i konkurrence. AU står altså konkret til at miste nogle af de 375 mio. kr., som man i dag tjener på bl.a. miljøanalyser til Miljøministeriet. Og hermed har ministeren en klemme på AU, som må lade idealer om ”forskningsfrihed” hvile for at undgå at komme i ”bad standing” hos ministeren ved at frigive data, som kan være ubekvemme for ministeren – selv om tilbageholdelse også strider om Miljøoplysningsloven. Miljøeksperten forklarer:

”Den kommende NOVANA-rapport indeholder med stor sandsynlighed data, som vil være belastende for Landbrugspakken og for Danmarks overholdelse af EU’s vandramme-konventioner. Ministeren har derfor en interesse i, at disse data mørkelægges, foreløbig i 4-6 måneder, og det er AU-DCE så instrueret om. Og med truslen om udlicitering hængende over hovedet, så adlyder de selvfølgelig, for de har 375 mio. grunde til at adlyde.”

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.