ØkodagDanJ
Hvad skal der til for at sikre bedre velfærd for køer – flere tilskud eller strammere lovgivning? Det var Dan J.’s dilemma på Økodagen.

Den økologiske bølge er begyndt at rulle baglæns. Stadig flere økologiske mælkeproducenter siger stop og lægger tilbage til konventionel drift. Det skriver Jyllandsposten 21. april 2014.

Tilbageslaget for økologien begyndte i 2013 og accelererer tilsyneladende i år. I løbet af hele 2013 meddelte ni af Arlas økologiske andelshavere, at de ville lægge tilbage til konventionel produktion, men allerede i 1. kvartal af 2014 har yderligere ni frafaldne meldt sig.

Økologisk mælk er ellers en af de mest markante salgssuccesser i det økologikse sortiment, og den økologiske mælkeproduktion har meget stor forbrugeropbakning.

Senest deltog 193.000 forbrugere i årets økodag, hvor også fødevareminister Dan Jørgensen (S) erklærede sin kærlighed til økologien. Alligevel negligerer et stigende antal mælkeproducenter denne klare forbrugerprioritering.

Direktør Søren Gade, Landbrug & Fødevarer, deltog også i løjerne på årets økodag, hvor han lukkede 500 økokøer ud på græs i Vojens, if’ølge Maskinbladet. Gade har ofte understreget, at landbruget kan levere ligeså meget økologi, som forbrugerne ønsker, men at en eventuel vækst i økologien bør være markedsdrevet og ikke drevet af politikerne.

Gade har tidligere hævdet, ifølge Effektivt Landbrug, at politikerne ikke nødvendigvis ved, hvad fremtidens forbrugere vil have. Han ser også klare begrænsninger for den samlede økoproduktion, som han mener, vil forurene for meget.

– Med en stor økologisk produktion i Danmark vil vi desuden ikke kunne opretholde den produktion, vi har i dag, fordi det vil give en alt for stor belastning med fosfor og kvælstof, sagde Søren Gade.

Visited 8 times, 5 visit(s) today

Comments are closed.