Mystikken fortsætter i retssagen mod Hjarnø Havbrug ved Horsens Fjord. Anklagemyndigheden kræver 191 mio. kr. konfiskeret, som de mener Hjarnø Havbrug har tjent uretmæssigt på grund af falske indberetninger for, hvad de i virkeligheden har opdrættet af fisk i deres havbrug, men 5 reolmeter ringbind med bevismaterialer er forsvundet på politigården i Horsens

I marts i år blev straffesagen ved retten i Horsens udsat til den 25. august. Årsagen var den, at 77 ringbind med regnskaber, som politiet havde konfiskeret hos Hjarnø Havbrug, pludselig var forsvundet på Politigården på Holmboes Alle i Horsens. Mystisk, fordi de 77 ringbind – alt efter tykkelse – svarer til omkring 5 reolmeter.

Politiet vil ikke fortælle, om de har fundet ringbindene

Chefanklager Michael Møller Hansen. Foto: Linkdin

Chefanklager Michael Møller Hansen. Foto: LinkdinRedaktionen på www.gylle.dk har derfor nu her 14 dage før straffesagens genoptagelse spurgt anklagemyndigheden i Horsens, om man har fundet ringbindene. Chefanklager Michael Møller Hansen er netop kommet tilbage fra ferie og er endnu ikke helt opdateret. Han henviser derfor til Kommunikationsafdelingen i Sydøstjyllands Politi i Horsens. Han er i øvrigt overrasket over, at vi er kommet direkte igennem til ham på telefon.

Vil først fortælle noget om ringbindene i retssalen

Som det efterhånden er blevet sædvanligt for offentlige myndigheder, skal kommunikationen nemlig foregå pr. mail. Journalister kan ikke bare ringe op og få et svar med det samme på deres spørgsmål. Derfor lyder vores spørgsmål på mail:

”Jeg vil gerne vide, hvordan det går med de 77 ringbind, der forsvandt i foråret? Har I fundet dem, hvordan og hvor?”

Anklagemyndigheden kræver konfiskation af 191 mio. kr. fra Hjarnø Havbrug, samt en bøde og fængselsstraf til ejeren. Privatfoto

Vil redegøre for ”de 77 ringbind” på førstnævnte retsmøde

Mail-svaret kommer dagen efter fra kommunikationschef Ulla Kaspersen, Sydøstjyllands Politi i Horsens:

”På det førstnævnte retsmøde (onsdag den 25. august –red.) vil anklagemyndigheden over for retten redegøre for ”de 77 ringbind”, og du er velkommen til at komme i retten og høre med”.

Redaktionen på www.gylle.dk  siger tak for indbydelsen. Det er et offentligt retsmøde, så alle har jo adgang. Denne skribent kommer også.

Hjarnø Havbrug tilstår falske indberetninger – afkræves 191 mio. kr.

Har erkendt at have indgivet falske erklæringer

Som nævnt kræver anklagemyndigheden konfiskation af 191 mio. kr. fra Hjarnø Havbrug, samt en bøde og fængselsstraf til ejeren. Han hedder Anders Østergaard Pedersen, og han har i retten erkendt, at han i en årrække i 31 tilfælde har indgivet falske erklæringer til myndighederne om opdræt af fisk i havbruget.

Et eksempel på overproduktionen af fisk stammer fra Hundshage Havbrug ud for Endelave. Her har man indberettet 70.030 kg fisk. Men det reelle tal var 418.435 kg, mener anklageren. Altså seks gange så mange og dermed langt større foderforbrug og forurening end tilladt.

Kan ikke huske, hvordan han kom frem til de forkerte tal

Anders Østergaard Pedersen har tidligere i retten i Horsens sagt, at han ikke kan huske, hvordan han er kommet frem til de forkerte tal, som han har indberettet. Når han alligevel har erklæret sig ”ikke-skyldig” i de falske indberetninger og ”systematisk organiseret og med henblik på at opnå økonomisk vinding”, skyldes det muslinger.

Journalist Flemming Seiersen, gylle.dk

Forureningen blev fjernet af muslinger

Anders Østergaard Pedersen mener, at han er uskyldig, fordi den ulovlige udledning af kvælstof og fosfor er blevet fjernet af muslinger. Havbrugsejeren har også trukket kvælstof fra, som edderfugle skulle have fjernet, når de åd muslingerne. Han har dog ikke taget højde for, at edderfugle skider kvælstoffet ud igen. Endelig har flere vidner oplyst, at der ikke har været den store produktion af muslinger ved Hjarnø Havbrug.

Måske bliver vi klogere på sagen, når den genoptages i retten i Horsens onsdag den 25. august kl. 09.00.

Bannerbillede: Pressebillede/Peter T, Staggemeier/Politiet

Visited 27 times, 8 visit(s) today

One Comment

  1. Torben Aagesen

    Det er for dårligt, når dem der sørger for at vi andre skal overholde loven – skjuler hvad der sker når de selv laver fejl. Det gælder også andre myndigheder i Danmark, herunder politikere.

Skriv en kommentar