Politikens artikel.

Fire ud af 10 danske landbrugere overtræder reglerne for brugen af sprøjtegifte. Det viser tal fra Miljøministeriet, skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse 12. september 2024

Landbrugsstyrelsen udførte sidste år pesticidkontrol ved 612 landbrugere, hvor af cirka 40 procent overtræder reglerne. Det viser tal, som Politiken har modtaget fra Miljøministeriet.

Regelbrud, der sker år efter år. Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, kalder antallet af overtrædelser chokerende højt.

– Det er jo fuldstændig uacceptabelt og dybt, dybt bekymrende, at man finder så mange lovovertrædelser i forhold til pesticider, siger hun.

Det er et politisk mål at styrke kontrollen for brugen af pesticider og mindske antallet af overtrædelse, hvilket konkret Sprøjtemiddelsstrategien fra 2022 skal være økonomisk garant for.

– Vi har brug for en skærpet kontrol, så myndighederne i højere grad både holder øje med, hvad landmændene er i besiddelse af, og hvad der faktisk foregår ude på markerne, siger præsident i foreningen Maria Reumert Gjerding.

Sprøjtegifte skal opbevares forsvarligt, men ikke alle agroproducenter gør det. Privatfoto.

Øger truslen for grundvandsforurening

Brugen af pesticider på markerne øger risikoen for, at kemiske stoffer på sigt kan sive ned til grundvandet.

– På over halvdelen af de steder, man går ud og tager en prøve af det grundvand, som senere bliver til drikkevand, finder man pesticider. Så det er jo et udbredt problem, og det er rigtig store dele af vores grundvandsmagasiner, som er påvirket af anvendelsen af pesticider, siger professor og ekspert i forurening af vandmiljø Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Sustain til Politiken.

Ifølge præsident i Danmark Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, har vi brug for endnu mere kontrol på området. En holdning, der får opbakning fra Christiansborg:

– Det er langtfra tilfredsstillende. Der er behov for, at området har vores fokus i den kommende tid, siger miljøminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til Politiken.

Tidligere er der også blandt pesticidforhandlerne fundet brud på reglerne ved tre ud af fire kontrolbesøg.

Bannerbillede: Der sprøjtes som aldrig før og med masser af ulovlige midler, viser den seneste kontrol. Skærmbillede.

Her kan du støtte kampagnen for at redde noget af det rene drikkevand. Klik her eller på billedet.
Visited 182 times, 182 visit(s) today

Kommentarer

  1. Henrik Kjaer Hansen

    Landmænd der gentagende gange overtræder reglerne bør kunne fradømmes retten til at drive landbrug. Som det gælder i andre erhverv.

  2. Jan Stampe Nielsen

    Mon ikke fru Gjerding igen formår at forhandle en aftale med landbruget. Måske når vi helt ned på 3,9 overtrædelser pr. 10 landbrug og det med DNs velsignelse. Og så er alt vel godt.

  3. Det er jo en meget gammel nyhed, for ude på landet har det da altid været sådan, at landmændene gør lige nøjagtig hvad der passer dem.

Skriv en kommentar