Forårets blomsterflor på et nyskabt overdrev. Privatfoto

Besluttes det at omlægge 15.000 – 100.000 hektar dyrket agerjord til naturformål som f.eks. blomsterrige overdrev, vil der være stort behov for at trække på erfaringer fra projekter med konvertering af tidligere markarealer til natur.

Naturstyrelsen Fyn har igennem en årrække udlagt agerjord og ryddede nåletræsplantager til vedvarende græsningsarealer. Formålet har været at beskytte eksisterende værdifulde naturarealer og samtidig etablere nye overdrev til gavn for plante- og dyrelivet og friluftsinteresserne.

Miljøstyrelsen Fyn og Naturstyrelsen Fyn har i samarbejde undersøgt, hvorledes arealerne har udviklet sig og hvilke faktorer, der er mest betydende, i bestræbelserne på at etablere nye forekomster af habitatnaturtyperne kalkoverdrev og surt overdrev. Her får du et overblik over resultaterne.

Den originale afrapportering fra fagtidsskriftet Vand & Jord kan læses her. Den er fra december 2017.

Kalkoverdrev og surt overdrev indeholder mange forskellige plante- og dyrearter. Begge naturtyper er optaget på Habitatdirektivets bilag 1, dvs. at Danmark er forpligtet til at sikre en gunstig bevaringsstatus. I den seneste afrapportering i 2013 blev begge naturtyper vurderet til stærkt ugunstige både for deres samlede arealmæssige forekomst og deres struktur. Endelig fremgår det, at arealerne af de to overdrevstyper er for små.

Fredningen af Stevns Klint blev stadfæstet i oktober 2020, og den påbyder, at naturen får lov at herske fra klinten og 25 meter ind i landet på en 18 kilometer lang kyststrækning. Indtil nu har den kalkrige jord ovenover klinten til dels været dyrket, men nu bliver det altså forbudt at gødske, sprøjte og pløje. På de nærmeste 25 meter af denne rapsmark skal et kalkoverdrev have lov at udvikle sig, og Stevns Kommune vil stå for den fremtidige pleje af de nye naturområder. Foto: Tine Gjerløv

En vigtig udfordring for naturforvaltningen af overdrev er, at de ofte ligger isolerede i landskabet. Det betyder større randeffekter fra det dyrkede land, mindre spredningsmuligheder for plante- og dyrearter tilknyttet overdrevene, og dermed større risiko for lokal uddøen af små bestande. Det er derfor vigtigt, at der skabes større sammenhængende naturarealer.

“Forskningen tyder på, at det vil tage lang tid at etablere overdrev på tidligere agerjord,  og det er usikkert om resultatet overhovedet vil være succesfuldt”

I flere danske Natura 2000-planer fra 2011 er der da også angivet indsatser, der har til formål at øge arealet med de to overdrevstyper, og ifølge planerne 2016-2021 skal der arbejdes på at opnå størst mulig robusthed og sammenhæng i områdernes natur.

Den spinkle Bakke-Gøgeurt er en af det tørre overdrevs orkideer, der næsten er forsvundet fra Danmark. Privatfoto

Forskningen tyder på, at det vil tage lang tid at etablere overdrev på tidligere agerjord,  og det er usikkert om resultatet overhovedet vil være succesfuldt. Nogle af de faktorer, der kan forhindre en succesfuld genopretning, er højt næringsindhold (især fosfor) i jordbunden, begrænsning af arternes spredningsmulig-heder, mangel på nøglearter, utilstrækkelig pleje og afstand til nærmeste overdrev.

Naturstyrelsen Fyn har siden starten af 1990’erne udlagt større arealer på tidligere dyrkede marker og nåleskov til vedvarende afgræsning med det formål både at beskytte og udvide eksisterende overdrev. Denne undersøgelse belyser, om de udlagte arealer har udviklet sig til kalkoverdrev og sure overdrev og hvilke faktorer, der i givet fald har været bestemmende for en sådan udvikling. (…)

Konklusion

Undersøgelsen har vist, at det er muligt at skabe nye forekomster af kalkoverdrev ud fra tidligere dyrkede marker, og at skabe surt overdrev ud fra både tidligere dyrkede marker og fældede nåletræsplantager indenfor en årrække på 11-23 år. Selv om flere af de karakteristiske plantearter er til stede, har de yngste af de undersøgte overdrev dog ikke udviklet karakteristiske strukturer som tuer af gul engmyre, store sten i jordoverfladen, bidformede træer og buske mm.

Forskerne har desuden udelukkende fokuseret på overdrevenes indhold af plantearter og ikke medtaget øvrige organismegrupper som fx svampe, insekter, fugle og krybdyr.

Etablering af nye artsrige overdrev er afhængig af en række faktorer.:

Nikkende Kobjælde er en anden overdrevsplante, der er på retur. Foto: Karen Secher

For det første viser flere undersøgelser, at udvikling af artsrige overdrev forudsætter, at jordbunden skal have et lavt fosfortal og et generelt lavt næringsstofindhold.

For det andet skal der være gode muligheder for, at overdrevsplanter kan sprede sig til de nye overdrev, og at antallet af problemarter begrænses. Her er det vigtigt, at der er kort afstand til gamle overdrev med forekomst af typiske overdrevsplanter, og at der er et relativt stort areal af gammelt overdrev tæt på det nye.

Endelig er det vigtigt, at der i omgivelserne omkring det nye overdrev ikke forekommer større arealer med dyrkede marker. Hvis disse betingelser er opfyldt, kan der udvikles overdrev med mange stjernearter, relativt få problemarter og et højt artsindeks For det tredje skal der være en effektiv afgræsning af de nye overdrev. En effektiv afgræsning har en positiv effekt på artsindeks og begrænser antallet af problemarter.

Perspektivering

Denne undersøgelse indikerer, at der er behov for en detaljeret planlægning, når der i fremtiden udlægges nye arealer til udvikling mod de to overdrevstyper. Placeringen af arealerne bør ske under hensyntagen til, at jordbunden er relativt næringsfattig  og at der er kort afstand til eksisterende artsrige og gerne store forekomster af samme overdrevstype samt stor afstand til dyrkede marker.

Læs hele artiklen: NyeOverdrev_NST_arealer

Bannerfoto: Trampestien langs Stevns Klint. Foto: Tine Gjerløv

Visited 16 times, 12 visit(s) today

Kommentarer

  1. Steen Jensen

    …jeg syntes jeg har lagt mærke til de arealer der er udelagt “naturpleje”, afgræsset af får eller kvæg i det store og hele ender med at ligne indhegnet, utilgængelig græsmark…hvad med bare lade naturen være og lade den udvikle den flora og fauna der trives bedst…eller er der for få fonds og EU midler i det?

    • Gustav Krog Søbygaard

      Jeg tror meritten er at hvis ikke disse ‘utilgængelige græsmarker’ blev afgræsset af dyrene, så ville de høje græsser skygge mere nøjsomme blomstrende arter væk. Jeg tror ydermere at man ikke blot bør ‘lade naturen være og lade den udvikle den flora og fauna der trives bedst’ – da dette netop ville give de næringselskende, skyggende græsser og invasive arter frit spil. At man så måske kan få tilskud ved at holde dyr er vel næppe et problem, når det gælder, hvad der vist på vores breddegrader må betegnes, et kulturlandskab.

Skriv en kommentar