Hundredevis af jordarbejdere har knoklet i 1800-tallet med spade, skovl og trillebør i forsøget på at gøre den udtørrede Søborg Sø dyrkbar. Foto: Det Tabte Land, bind II

Gennem frivillige aftaler og efter tre års forhandlinger er det lykkedes at samle alle nødvendige marker og enge, så Søborg Sø i Nordsjælland kan blive genoprettet efter at have været afvandet i 230 år

Onsdag, den 8. september 2021 klokken 13 i Søborg Forsamlingshus kulminerede mange års hårdt arbejde for at få genoprettet, hvad der engang var Nordsjællands fjerdestørste sø.

–  Det er altid noget af en kabale at få de sidste aftaler i hus. I slutningen af projektet har vi forhandlet med de lodsejere, som gerne vil beholde deres jord, men som selvfølgelig skal have en kompensation for, at de ikke kan bruge deres arealer, som de er vant til. Det hele foregår frivilligt, og efter tre års forhandlinger, kan vi endelig sige, at de sidste brikker er faldet på plads, siger chefkonsulent i Landbrugsstyrelsen Lars Grumstrup.

Med en kendelse læst op af en dommer i Søborg Forsamlingshus trådte statens aftaler med lodsejerne endeligt i kraft. Landbrugsstyrelsens opgave har været at finde en god løsning for lodsejere, der enten ville sælge deres jord eller have en kompensation for, at deres mark eller eng kommer til at stå under vand.

Sådan har afviklingen af Søborg Sø fundet sted op gennem 1800-tallet og frem til vore dage. Kilde: Folk & Fortællinger fra Det Tabte Land, bind II

Sket på frivillig basis

Genopretningen af søen blev skudt i gang, da projektet blev en del af regeringsgrundlaget i november 2016. Allerede i regeringsgrundlaget blev der lagt vægt på, at genopretningen skulle ske på frivillig basis, og Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlæggere har lagt puslespillet, hvor landbrugsjord fra 63 lodsejere har skiftet hænder så gnidningsfrit som muligt.

–  Arbejdet går ud på at finde ud af, hvad en lodsejer kunne tænke sig for at lade sin jord indgå i projektet. Den slag jordfordeling er altid på frivillig basis, så det kræver, at vi er godt forberedte og klar til at lytte til lodsejernes ønsker, siger Lars Grumstrup.

Ifølge Lars Grumstrup er velviljen blandt lodsejerne vokset i takt med, at forhandlingerne er skredet frem. Landbrugsstyrelsen har haft et team på tre ansatte på opgaven i de afsluttende forhandlinger, der er foregået siden begyndelsen af året.

Bannerfoto: Traner af Roman Klimenko/Unsplash

Her kan du se præsentationen af projektet, som det tager sig ud i Naturstyrelsens optik

Click to access 2017_05_09_S%C3%B8borg%20S%C3%B8_Pumpelag_m%C3%B8de.pdf

Afvandet siden 1790

Søborg Sø skal genoprettes for at skabe bedre betingelser for fugle- og dyreliv og for planter. Samtidig får besøgende i området mulighed for store naturoplevelser. Søborg Sø blev tørlagt ved etableringen af et omfattende kanalsystem. Det er Naturstyrelsen, der står i spidsen for projektet.

–  Det er en god dag for naturen og fuglelivet i Nordsjælland og et kæmpe skridt videre i realiseringen af et af vores vigtige naturgenopretningsprojekter. Alle gode kræfter har været sat ind for at få jordfordelingen til at gå op ad frivillighedens vej, og det er især lykkedes i kraft af et godt og tæt samarbejde mellem de lokale lodsejere, Landbrugsstyrelsen, Gribskov Kommune og os i Naturstyrelsen, siger Signe Nepper Larsen, vicedirektør i Naturstyrelsen.

Nu skal der findes entreprenører, der kan anlægge søen. Der skal etableres diger og stier og graves vandløb til og fra søen. Det er forventningen, at Søborg Sø kan være fyldes med vand fra 2023.

FAKTA om genopretningen af Søborg Sø

  • Projektet koster cirka 93 millioner kroner og involverer 63 lodsejere
  • Naturgenopretningen omfatter alt i alt et areal på knap 600 hektar. Heraf vil den største del blive en lavvandet sø og resten til ferske enge.
  • Naturstyrelsen arbejder sammen Søborg Sø Landvindingslaug, Gribskov Kommune og Landbrugsstyrelsen om genopretningen.

Læs hele historien om afvandingen af Søborg Sø i tidernes morgen, og nutidens forsøg på at genskabe den store sø.

 

 

Visited 40 times, 6 visit(s) today

Kommentarer

  1. Kurt Valery

    Fantastisk! Sikke en glædelig nyhed og så er den over en måned gammel, men tillykke til os alle

  2. Aage Juhl Jørgensen

    Prisen pr hektar er ca 200.000. Hvorledes harmonerer en sådan pris med de tal som fremgår af det nylige landbrugsforlig? Min lommeregner siger her, at politikerne regner med ca 25.000 kr pr hektar.

Skriv en kommentar