Jordfordeling giver færre landbrugsmaskiner på vejene på Djursland – skatteyderne betaler

Der er bevilget 1.860.000 kr. til Naturpakkejordfordelingen ved Øster Alling. Der forventes udgifter på ca. 1.800.000 kr. Det oplyser Landbrugsstyrelsen. På kortet er blå stiplet linje = projektområde. Rød omkreds = arealer der har skiftet ejer i Naturpakkejordfordelingen. Som det fremgår af kortet, er der ingen geografisk forbindelse mellem det fremtidige vådområde og de begunstigede landmænd.

Et areal på størrelse med næsten 6000 parcelhusgrunde har netop skiftet hænder ved Øster Alling på Djursland. Det gavner både klimaet, landmændene og deres naboer. Det skriver Miljø- og fødevareministeriet i en pressemeddelelse den 7. december 2018.

42 landmænd ved Øster Alling på Djursland skal fremover køre 5.600 færre kilometer om året for at nå deres marker. Det er godt for klimaet og betyder færre traktorer på vejene. Samtidig sparer landmændene mange penge hvert år på blandt andet brændstof.

Venstre-ministeren Jacob Ellemann-Jensen finder det helt i orden, at skatteyderne pålægges at betale for landmændenes kaotiske ejendomsforhold.

Det er resultatet af en kæmpe jordfordeling, der netop har fundet sted på Djursland, hvor 460 hektar jord – eller hvad der svarer til næsten 6.000 parcelhusgrunde – har byttet hænder. Jordfordelingen er gratis for landmændene.

– Det giver rigtig god mening at samle de spredte marker mest muligt. Naboerne slipper for traktor-propper på landevejene, landmanden sparer både tid og brændstof hver eneste gang, han skal arbejde med sin jord, og klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året. Derfor er jeg også glad for, at vi med tørkepakken har fundet yderligere 10 mio. kroner, så vi kan lave meget mere af denne slags jordfordeling i 2019, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Behovet for jordfordeling er et resultat af liberaliseringen af landbrugslovene i 2004, hvor det blev muligt at opkøbe og drive landbrugsjord hvor som helst i landet. Resultatet af lovændringen blev bl.a. nedlæggelse af mange markveje og en markant øgning af trafikken på offentlige veje med store landbrugsmaskiner. Den offentligt finansierede jordfordeling kan for en tid samle den enkelte ejendoms marker, men nye opkøb i de kommende år vil atter skabe problemer på vejene, da landmændene stadig har ret til at købe og drive marker hvor som helst uden hensyn til afstandene eller vejnettet.

Morten Winther, AU.

Ingen klimaeffekt

Miljø- og fødevareminister Jacob Ellemann-Jensen, der står bag projektet til 1,8 mio. kroner, påstår, at “klimaet kan også mærke, når de store maskiner pludselig ruller væsentligt færre kilometer om året.

Spørger man derimod en klimaforsker, så rykker aftalen ikke det store ved klimaproblemerne. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget. Det mener Morten Winther, seniorrådgiver, ved Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet:

Selve CO2-besparelsen i det her betyder jo meget, meget lidt i det samlede regnskab. De besparelser, der er i antallet af kørte kilometer for traktorerne, betyder ikke særlig meget, siger Morten Winther til TV2 Østjylland.

Jordfordelingen ved Øster Alling er finansieret af Naturpakken fra 2016, der er en aftale mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. En forudsætning for at kunne få en sådan jordfordeling har været, at der i nærheden findes et vådområdeprojekt, som er under realisering. Hermed belønnes lodsejere i de områder, hvor man etablerer vådområder til at rense op efter landbrugets forurening af hensyn til vandmiljøet i vores fjorde. Vådområder renser vandet for kvælstof, hvilket betyder bedre levevilkår for planter, fisk mv. Selve jordfordelingen har dog ikke noget at gøre med fremskaffelsen af de konkrete arealer til vådområderne.

Økonomisk gevinst i Øster Alling

Kvægproducent Lars Jensen er en af de 42 landmænd, der har deltaget i jordfordelingen i Øster Alling.

– Mine første beregninger viser, at jeg kan spare mindst 1.600 kr. årligt for hver hektar, som jeg får flyttet tættere på gården. Især for mig som kvægproducent har det en enorm betydning, at mine marker ligger tættere på gården og er samlet, fordi jeg producerer grovfoder, der skal slås, rives og snittes fem gange om året. Jeg håber også, at det vil blive bemærket i Øster Alling, når nu jeg ikke kommer igennem hovedgaden med alle mine maskiner flere gange om året, siger kvægproducent Lars Jensen.

Jordfordeling er et kompliceret puslespil, hvor alle brikker skal falde på plads inden en bestemt tidsfrist. Ved Øster Alling har Landbrugsstyrelsen stået for forhandlingerne med de 42 lodsejere, der alle skal ende med en aftale om køb og salg af arealer, som de kan være tilfredse med, så de mange jordlodder kan skifte hænder på én gang.

I dag anvender mange landmænd det offentlige vejnet som deres “markveje”, hvilket ofte er til gene for almindelige praktikanter.

Fakta

Der er tale om en såkaldt arronderingsjordfordeling, der går ud på at fordele jorden bedre mellem de involverede ejere. Gårdene får dermed en bedre afgrænsning, hvor jorderne ligger mere samlet på den enkelte ejendom end før jordfordelingen.

En analyse fra landbrugets videnscenter, SEGES, viser, at en landmand kan spare mellem 100 og 300 kr. for hver kilometer, afstanden mellem gården og marken bliver reduceret hvert år. Samlet sparer det erhvervet i området ved Øster Alling for udgifter på godt 100.000 kr. Alligevel er jordfordelingen gratis for landmændene.

Projektet betales af skatteyderne med lovhjemmel i Naturpakken fra maj 2016, hvor aftalen om jordfordeling lyder (side 10):

”Jordfordeling er et effektivt redskab til at opnå en bedre og mere robust natur. Jordfordeling sker i en større forhandlingsproces, hvor mange landmænd på samme tid kan bytte jord med hinanden via en uvildig mægler for at opnå en mere hensigtsmæssig placering af arealerne. Der afsættes en national pulje til at supplere den EU-finansierede jordfordelingsindsats i forbindelse med vådområdeindsatsen. Den nationale pulje skal gøre det muligt at supplere de eksisterende vådområdejordfordelinger med jordfordelinger med andre formål, såsom natur og generel arrondering. Dette vil give en større fleksibilitet i jordfordelingsindsatsen. Det kan fx omfatte udgifter til planlægning og den administrative gennemførelse af jordfordelingsprocesser samt til opkøb af erstatningsjord til brug for selve jordfordelingsprocessen.”

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.