Danmarks Statistik har opgjort den laveste svinebestand i 25 år, og alt tyder på, at den positive nedtur fortsætter. Ikke bare i Danmark men i det meste af Europa fravælger forbrugerne svinekødet, og i en stor svinenation som Tyskland er der udsigt til en halvering af industrien over det kommende tiår. Denne udvikling frigør landbrugsjord til andre formål end fremstilling af svinefoder. Samtidig har regeringen udpeget den første bestyrelse for en statslig fond til at fordele 675 mio. kroner for at sætte gang i produktionen af planteproteiner og med en klar hensigt om at forfordele giftfrie dyrkningsmetoder. Endelig kan ledig landbrugsjord også gøre det muligt at anlægge solcelle- og vindmølleparker i større stil samt egentlig grundvandsparker til beskyttelse af drikkevandet. Denne positiv udvikling er dog i fare for at blive blokeret, hvis svineindustriens politiske venner beslutter at gribe ind med nye tilskudsordninger for at ”redde” produktionen
Bestanden af svin i Danmark blev optalt til 11,5 mio. stk. den 1. januar 2023. Det er 1,6 mio. færre svin end på samme tidspunkt sidste år. På et år er bestanden af svin dermed faldet 12,2 pct. – og er nu den laveste i 25 år.
Nedgangen i svinebestanden skyldes angiveligt dårlig økonomi i produktionen, som har betydet at flere producenter lukker produktionen helt eller delvist, mens andre producenter vælger perioden til at sanere deres besætninger for sygdomme som PRRS.
Fortsat stor nedgang i antallet af søer og pattegrise
Antallet af søer er opgjort til 915.000 stk., hvilket er et fald på 10,3 pct. Det svarer til 105.000 færre søer på bare et år.
Det største fald ses i antallet af diegivende søer, som faldt 10,6 pct. til 186.000 stk., og antallet af pattegrise ved søerne faldt 9,9 pct. til 2.332.000 stk. Antallet af andre drægtige søer faldt 10,4 pct. til 517.000 stk., mens antallet af sopolte faldt mindst med 5,1 pct. til 203.000 stk. Konsekvensen af den faldende sobestand vil være, at antallet af slagtninger og eksporten af smågrise vil falde i Danmark.
Stort fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin
Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 11,5 pct. til 5.357.000 stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 16,6 pct. til 2.718.000 stk. Opgørelsen af slagtesvin de seneste år er påvirket af, at en del af disse har gået et par uger mere i stalden pga. kapacitetsproblemer på slagterierne og samtidig kan der i forbindelse med årsskiftet ske flytning af slagtningerne.
Der blev slagtet 4.267.000 danske svin i fjerde kvartal 2022, hvilket er 9 pct. færre end i samme kvartal 2021. Det lavere antal slagtninger skyldes en mindre bestand af svin i Danmark. Den 1. januar 2023 var der 11,5 mio. svin, hvilket var et fald på 1,6 mio. svin på et år, se Nyt fra Danmarks Statistik 2023:37. Ifølge Finans er der tale om det laveste antal slagtninger i 38 år.
De foreløbige tal for eksporten af svin, som primært er smågrise til opfedning i udlandet, udviste derimod kun et minimalt fald på 1 pct. Antallet af svin falder både herhjemme og i resten af Europa.
Forbrugerne lukker og slukker
Danske svinekødsfabrikker har Tyskland som sit største marked, så derfor er det opløftende, at tyskerne også i stigende grad fravælger svinekødet. Ja, du læser rigtigt – vores sydlige naboer er ikke længere pølsetyskere.
Forbruget er faldet med mere end ti kilo pr. tysker de seneste ti år, og med de nyeste tal ligger forbruget af svinekød i Tyskland opgjort pr. indbygger et pænt stykke under det europæiske gennemsnit, som i perioden 2020-2022 lå på 32,4 kilo. Tal fra tyske AMI indikerer et forbrug af grisekød i 2022 på 29,2 kilo pr. indbygger. Dermed fortsætter forbruget med at styrtdykke.
I 2011 indtog en tysker i gennemsnit 40,1 kilo grisekød. I 2018 var forbruget faldet til 35,7 kilo, og i 2020 var forbruget omkring 31,7 kilo. Forbruget af svinekød er med andre ord faldet med mere end 25 procent på 11 år.
Hver anden tysk svinefabrik lukker og slukker
Resultaterne af en undersøgelse foretaget af de tyske svineproducenters interesseorganisation (ISN) i november 2021 om fremtiden for tysk svineopdræt viste, at omkring halvdelen af alle svineavlere planlægger at lukke deres svinefabrik inden for de næste ti år. Hvorfor? Hør nu godt efter, fordi her får du strategien for en succesfuld aflivning af den danske svinekødsindustri. Hovedårsagerne for de tyske svinebaroner til at opgive virksomheden:
- summen af myndighedernes krav (72,7%)
- mangel på perspektiv og planlægningssikkerhed (66,8%)
- mangel på politisk støtte (58,9%)
- kritikken fra det omgivende samfund (47,4%)
- hvorimod smittetruslen fra Afrikansk Svinepest kun spiller en beskeden rolle (8,7%).
En grøn fremtid
I takt med udfasningen af svinekødsindustrien vil der frigøres landbrugsarealer til mere bæredygtige produktioner, og holdet, der skal sende Danmark ud på et nyt planteeventyr, er sat. Ni nye bestyrelsesmedlemmer i Fonden for Plantebaserede Fødevarer under ledelse af formand Marie-Louise Boisen Lendal trækker nu i arbejdstøjet, og de får til opgave at vurdere og træffe afgørelse om, hvordan fondens 675 mio. kr. på bedst mulig vis får danske landmænd og virksomheder til at producere og udvikle mange flere plantebaserede fødevarer.
Det skrev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i en pressemeddelelse 31.3.2023.
Samtlige partier i Folketinget blev den 23. februar i år enige om at oprette Fonden for Plantebaserede Fødevarer, der både har til formål at sikre en dansk førerposition for produktion og udvikling af plantebaserede fødevarer – og samtidig at langt flere af dem havner på danskernes tallerkener. Fondens nyudnævnte bestyrelse er derfor sat i verden for at forvalte de 675 millioner kroner, der fulgte med fondens oprettelse. Det svarer til 85 mio. kr. om året frem til 2030. Det glæder minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
”Vi var et helt enigt Folketing, der for godt en måned siden besluttede, at langt flere plantebaserede fødevarer fremover skal finde vej til danskernes tallerkener. Det kræver nytænkning, innovative løsninger og ikke mindst den helt rigtige håndsrækning til de gode virksomheder, organisationer og universiteter, der gør en kæmpe indsats for at udbrede plantebaserede fødevarer. Jeg har stor tillid til, at lige netop det her stærke hold med hver deres udgangspunkter og kompetencer med Marie-Louise Boisen Lendal i spidsen kan bidrage til at løse den opgave og sikre langt flere plantebaserede fødevarer i både danske og udenlandske indkøbskurve fremover”.
Den nyudnævnte formand for Fonden for Plantebaserede Fødevarer Marie-Louise Boisen Lendal sagde:
”Plantebaserede fødevarer skal være fremtidens fødevarer. Det byder kloden os. Derfor er jeg meget stolt og ydmyg over for den opgave, det er at uddele offentlige midler til at fremme den branche. Jeg har et mål om, at midlerne skal være med til at sætte gang i et nyt bæredygtigt eksporteventyr for Danmark og et langt større plantebaseret forbrug blandt danskerne”.
Redaktionen har ønsker tillykke med posten som formand for den nye bestyrelse for fremtidens planteproteiner og spurgt hende, hvor står det sprøjtefrie landbrug i dette nye statsstøttede landbrugseventyr? Vil der blive anvendte flere eller færre sprøjtegifte, når vi skifter fra at dyrke svinefoder til planteproteiner?
Svaret var en anelse mystisk, men døm selv:
”Målet med plantebaserede fødevarer er jo, at vi kan frigive store arealer, som kan blive til vild natur uden monokultur – dermed mindre input af både kemi og gødning og mekanisk behandling af jorden,” skrev formand Marie-Louise Boisen Lendal i sin svarmail uden at nævne lovgivningens klare anvisning af fortrin for støtte til økologisk avl.
Forbrugerrådet Tænk melder klart ud, at der skal være fokus på giftfri dyrkning, sådan som lovgivningen foreskriver. Rådets repræsentant hedder Vagn Jelsøe og svarer i en mail til redaktionen:
”I forhold til den nye fond – som endnu ikke har holdt sit første møde – er hovedformålet, som det ligger i fondens navn, at fremme plantebaserede fødevarer, hvilket efter min og Forbrugerrådet Tænks opfattelse er vigtigt i forhold til at nå i mål med klimaindsatsen. At det ikke sker på bekostning af pesticidindsatsen, burde være sikret ved at det indgår i fondens kommissorium, at det skal tilstræbes, at mindst halvdelen af fondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer – hvilket jo er en hel del mere end det økologiske landbrugs nuværende andel af det samlede landbrug (vist nok pt 11 % af arealet).”
Fakta om den nye fond:
Folketinget vedtog enstemmigt at oprette Fonden for Plantebaserede Fødevarer den 23. februar 2023.
Der er i alt sat 675 mio. kr. af til fondens arbejde fra 2023 til og med 2030.
Fonden for Plantebaserede Fødevarer er en del af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fra oktober 2021, indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.
Fonden har et sekretariat i Landbrugsstyrelsen, der betjener bestyrelsen og står for åbning af ansøgningsrunder, sagsbehandling og lignende.
Fondens bestyrelse består af følgende medlemmer:
- Jakob Lave (indstillet af Landbrug & Fødevarer)
- Trine Krebs (indstillet af Økologisk Landsforening)
- Lasse Vinderslev (indstillet af Plantebranchen)
- Søren Sand Kirk (indstillet af Fødevareforbundet NNF)
- Hanne Thorsøe (indstillet af Dansk Industri)
- Rune Christoffer Dragsdal (indstillet af Dansk Vegetarisk Forening)
- Marin Lysák (indstillet af Klimabevægelsen)
- Vagn Jelsøe (indstillet af Forbrugerrådet Tænk)
- Rasmus Pape (indstillet af Dansk Erhverv)
At erstatte svineproduktion med store industrianlæg med vindmølle- og solcelleparker vil være ødelæggende for det danske landskab, for naturen og for muligheden for det gode aktive liv på landet.
Tager man hele miljøregnskabet med ved vindmøller og solceller, ser det i øvrigt knapt så grønt ud, som energiindustrien promoverer det
De nye vurderinger af mindre landbrug, som vil betyde voldsomme ejendomsstigninger og fraflytning fra landdistrikterne, kan muligvis ses som led i en langsigtet plan, hvor naboer til det nye industrieventyr fjernes. Danmark skal være “grøn stormagt”, som statsministeren siger.
Klimaminister Lars Aagaard udtalte i Berlingske i går, at naboer til de planlagte solcelle- og vindmølleparker, var som forkælede teenagere, når de klager..
Det er værd at bemærke, at regeringen opererer med at importere biobrændsel i stor stil fortsat – her i blandt træ fra gamle østeuropæiske skove og fra den brasilianske regnskov. Der bliver brug for en stabil basis for den “grønne” produktion, når ikke det blæser, og når solen ikke skinner.
At tælle afbrændinger af skove med som co2 neutralt og grønt kritiseres af EU og stadigt flere miljøorganisationer. Også Enhedslisten forholder sig kritisk iht DR nyheder dd.
Endnu en Fond. Endnu en bestyrelse. At den får sæde i Landbrugsstyrelsen siger jo en del! Og forkvinden som har læst en masse teori har og er særdeles aktiv for konventionelle landbrug. Dansk nytænkning – Gud fader – og Modraterne og Venstre som styrer det ganske land hygger sig. Det var så de 675 millioner skattepenge som måske er taget fra noget særdeles mere vigtigt?