Den populære Roundup Gel er blandt de glyphosat-holdige gifte, der ikke må sælges efter 1. januar 2021, ifølge Miljøstyrelsens pressemeddelelse.

Den overskrift har mange ventet på i årevis, men nu er det ganske vist: den danske miljømyndighed har skrevet en ny bekendtgørelse, der udfaser i alt 11 sprøjtegifte, hvoraf de 5 er glyphosat-baserede Roundup-produkter. De må ikke længere sælges efter 1. januar 2021, og anvendelse og besiddelse vil være forbudt fra 1. januar 2022.

Det står sort på hvidt i Miljøstyrelsens pressemeddelelse:Og blandt de 11 sprøjtegifte er der ganske rigtigt 5 med varemærket Roundup. Det fremgår af dette bilag 3 til bekendtgørelsen:

Men det er ikke sandt.

Da redaktionen kontakter Miljøstyrelsens chef for kontoret for Pesticider og Biocider for at få oplyst grunden til udfasningen af de 5 Roundup-produkter, viser det sig, at pressemeddelelsen er ”fake news”. Der er ikke tale om et forbud, men blot om en ny registrering. Forklaringen lyder sådan her i en mail fra kontorchefen:

”For produkterne Roundup Gel Max, Roundup Gel (tidl. MON 76258), Roundup Terrasse, Roundup Spray og Roundup Extra (tidl. MON 79346) er produkternes registrering overdraget til en anden godkendelsesindehaver, hvorfor den tidligere godkendelsesindehavers registreringer er afmeldt.”

Og da vi ønsker at være helt sikre på at have forstået kontorchefens lingo og spørger nok en gang:

”Er det korrekt forstået, at de 5 produkter ikke er blevet forbudt. Den hidtidige registrering er blot blevet afmeldt, men produkterne er atter registreret af en ny godkendelsesindehaver?”

lyder det lakoniske svar fra kontorchefen:

”Ja, det er korrekt forstået.”

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Sandelig godt nyt, og så må vi jo håbe de ikke efterfølgende giver dispensation til fortsat anvendelse.

  2. Torben Aagesen

    Ups der var jeg så for hurtig. Beklager.

  3. Preben Kofod

    Der er måske allerede givet dispensation?.

  4. Tjae., styrelsen er vist kun et hvidvaskningsprojekt, noget man kan gemme og glemme problemer i. Det er sket ikke meningen ,at vi skal holde dem ansvarlige for noget som helst.
    Det er meget forkert at sætte spørgsmål.til styrrelsens arbejde de skal jo vaske vores hænder og give en god mavefornemmelse. Det er samfundets nadver, sådan at vi glade kan sende regningen til fremtiden, hvor det ikke koster noget nu. Fantastisk konstruktion… Genialt.
    Hvor de skal få rent drikkevand vand fra i fremtiden er slet, slet ikke vores problem.

    Overdrevet? Lidt måske, men desværre kun lidt. Jeg ville ønske at man tænkte mere på, hvem der skal leve i fremtiden. Jo netop de børn, som vi ellers siger vi passer så godt på, samtidig med vi disponere og forvalter deres drikkevand bort med dispensationer.

Skriv en kommentar