Tiden er løbet fra Vildtforvaltningsrådet – det bør nedlægges
Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Miljøministeren bliver rådgivet af Vildtforvaltningsrådet, der består af repræsentanter fra land- og skovbrug, Danmark Jægerforbund, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Dyrenes Beskyttelse. En række af rådets medlemmer indgik i 1991 det såkaldte Køkkenbordsforlig. Siden 1990 har ikke mindre end 20 arter af de jagtbare fugle haft bestandsnedgange i perioden frem til 2018. Heraf har 17 arter haft en nedgang på mere end 30 %. På den baggrund er der et behov for at modernisere beskyttelsen af vore fugle. Det kan ske ved at få jagtloven inkorporeret i en ny lov, der sikrer biodiversiteten, og ved at der nedsættes et uafhængigt biodiversitetsråd med kendskab til EU-juraen på området og med den bedste viden om biodiversitet. Rådet skal fremover rådgive miljøministeren på biodiversitetsområdet.
Vidste du?
- at bestandene af 20 jagtbare arter af fugle er blevet reduceret siden 1990, heraf 17 med mere end 30 %?
- at Vildtforvaltningsrådet (VFR) ikke har respekteret jagtlovens §3 stk .2.1 om at beskytte nabolandenes fugle på trækket gennem Danmark?
- at VFR ikke har levet op til deres egne regler om, at fugle ikke må jages, dersom de kan forveksles med fredede arter?
- at VFR ikke har defineret, hvor stor en fuglebestand skal være, før der kan tillades jagt på den?
- at der skydes fugle i de Fuglebeskyttelsesområder, der er udlagt i de åbne marine områder?
- at 34 arter af danske fugle kan skydes her i landet?
- at 27 arter har en egentlig jagttid?
- at de resterende 7 arter kan skydes efter Bekendtgørelsen om vildtskader?
I en positiv pressemeddelelse fra miljøminister Lea Wermelin blev det oplyst, at jagten på tre arter af globalt truede ænder stoppes. Men ministeren indførte desværre ikke et generelt jagtforbud i de marine Fuglebeskyttelsesområder, hvor de tre arter raster og fouragerer. For det havde Vildtforvaltningsrådet (VFR) ikke indstillet til ministeren – måske på grund af ”Køkkenbordsforliget”? Forliget blev indgået i 1991 mellem Dansk Ornitologisk Forening(DOF), Danmarks Naturfredningsforening(DN) Friluftsrådet og de tre jægerorganisationer: Dansk Strandjagtforening, Dansk Jagtforening og Landsjagtforeningen af 1923. Se Bilag 1: Faktaboks
Forligets betydning for VFRs politik er blevet beskrevet i tre artikler i Danmarks Jægerforbunds blad Jæger (12/2019, 1+2/2020). I bladet beskrives VFRs position som værende unik pga af forliget. Jægerforbundets strandjagtskonsulent siger således om forliget: ”Det sikrede, at vi bevarede mulighederne for at drive jagt i reservaterne på den lange bane”, mens DN er citeret for at sige ”…at reservaterne blev oprettet mod, at vi fredede udsætningerne.” Mens DOF slår på, at ”rådets omdrejningspunkt er faglighed”.
En af VRFs opgaver er at tage stilling til de gældende jagttider. Hvert år indberetter den enkelte jæger sit vildtudbytte, hvilket der er en pligt til at gøre efter, at der i 2014 kom en ændring af jagtloven. I lovens bemærkninger står der: ”Jægernes vildtudbytteindberetning udgør grundlaget for fastsættelsen af jagttider med henblik på at sikre en fortsat bæredygtig bestandsudvikling.” Dette sker ved, ”at ændringerne i bestandsstørrelse fra år til år normalt vurderes ud fra 1) ændringer i jagtudbytte (vildtudbyttestatistikken) og 2) ændringer i forekomster baseret på standardoptællinger), hvor forekomsterne er beregnet efter en standardiseret metode (ynglefugleindeks)”.
En gennemgang af vildtudbytterne siden 1990 bør derfor give et fingerpeg om, hvorledes VFR har evnet at beskytte de jagtbare arter, se Bilag 2: Bestandsændringer efter Køkkenbordsforliget 1990 – 2018 der viser vildtudbytterne i 2018 sammenholdt med vildtudbyttet fra 1990, året før ”Køkkenbordsforliget” blev indgået.
Læs restenEndnu et stort naturområde etableres af privat naturfond
AAGE V. JENSEN NATURFOND har indgået aftale med ejeren af Søholt Gods, Frederik Lüttichau, om erhvervelse af 1.130 hektar natur ved Søholt Gods på Lolland. Det oplyser naturfonden i en pressemeddelelse den 2. oktober 2019.
Naturfonden har i mere end 30 år erhvervet naturområder med det formål at sikre og udvikle natur med høj kvalitet. Søholt Storskov, som området vil blive kaldt, er i forvejen et af de mest artsrige naturområder i Danmark. Søholt Storskov vil fortsat være en del af Naturpark Maribosøerne, og det er Naturfondens ambition at gøre området endnu mere attraktivt for besøgende.
Søholt Storskov ligger indenfor cykelafstand til Maribo og er i dag en del af Søholt Gods og en central del af Naturpark Maribosøerne. Området består af 602 hektar skov (heraf 232 hektar urørt skov), 378 hektar sø, 120 hektar agerjord og 30 hektar naturarealer.
”Naturfonden har med den indgåede aftale om erhvervelse af Søholt Storskov – betinget af myndighedernes tilladelse – sikret sig et stort og sammenhængende godslandskab med fantastiske naturværdier. Området er et af de mest artsrige i Danmark, og rummer store partier af gammel skov bl.a. med over 2-300 år gamle ege og bøge. Søholt Storskov indeholder også rene og meget værdifulde søer, som er omkranset af store skov- og landbrugsarealer, som kan udvikle sig til værdifuld natur – ikke mindst på grund af, at der i området allerede er rig biodiversitet, som nu har mulighed for at sprede sig ud på de tidligere landbrugsjorder” siger Leif Skov, formand for AAGE V. JENSEN NATURFOND.
”Søholt gods er rammen om en vidunderlig natur, og et varieret og smukt landskab, som min familie og jeg er så privilegerede at bo i, og som vi har udviklet og passet på siden vi købte Søholt i 2003. Vi er glade for at AAGE V. JENSEN NATURFOND med deres professionalisme vil højne og sikre natur og liv i og omkring Søholt Storskov. Et stort sammenhængende naturområde på Søholt med Fondens evne til at passe og formidle naturen passer særdeles godt ind her på Lolland. Det bliver rigtig spændende at følge fondens initiativer”, siger Frederik Lüttichau og fortsætter: ”Søholt og Ulriksdal Gods vil fortsat være koncentreret om landbrugsdriften, hvor der i den fortsættende driftsenhed vil være ca. 475 ha landbrug og 250 ha skov og natur. Vi gennemfører samtidig et generationsskifte, hvor vi glæder os over, at vores søn Filip vil tage udfordringer og udviklingsmuligheder op i det ”nye” Søholt. Jeg fortsætter som forpagter af landbruget. For vores ansatte er der ikke ændringer, vi fortsætter i de samarbejdsaftaler og forpagtninger vi har, hvor vi samlet driver godt 1400 ha landbrug.”
Læs resten
|
|
