Grågåsen er en af de få arter, der er gået enormt frem i de seneste årtier. Foto: Søren Wium-Andersen

Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:

Søren Wium-Andersen

Miljøministeren bliver rådgivet af Vildtforvaltningsrådet, der består af repræ­sentanter fra land- og skovbrug, Danmark Jægerforbund, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforen­ing, Dansk Ornitologisk Forening og Dyrenes Beskyttelse. En række af rådets medlemmer indgik i 1991 det såkaldte Køkkenbordsforlig. Siden 1990 har ikke mindre end 20 ar­ter af de jagtbare fugle haft bestandsnedgange i perioden frem til 2018. Heraf har 17 ar­ter haft en ned­gang på mere end 30 %. På den baggrund er der et behov for at modernisere beskyt­telsen af vore fugle. Det kan ske ved at få jagt­loven inkorporeret i en ny lov, der sikrer biodi­versiteten, og ved at der nedsæt­tes et uafhængigt biodi­versitetsråd med kendskab til EU-juraen på området og med den bedste viden om biodiver­sitet. Rådet skal fremover rådgive miljøministeren på biodiversi­tetsområdet.

Vidste du?

  • at bestandene af 20 jagtbare arter af fugle er blevet reduceret siden 1990, heraf 17 med mere end 30 %?
  • at Vildtforvaltningsrådet (VFR) ikke har respekteret jagtlovens §3 stk .2.1 om at beskyt­te na­bolandenes fugle på trækket gennem Danmark?
  • at VFR ikke har levet op til deres egne regler om, at fugle ikke må jages, dersom de kan for­veksles med fredede arter?
  • at VFR ikke har defineret, hvor stor en fuglebestand skal være, før der kan tillades jagt på den?
  • at der skydes fugle i de Fuglebeskyttelsesområder, der er udlagt i de åbne marine om­råder?
  • at 34 arter af danske fugle kan skydes her i landet?
  • at 27 arter har en egentlig jagttid?
  • at de resterende 7 arter kan skydes efter Bekendtgørelsen om vildtskader?
Miljøminister Lea Wermelin (S)

I en positiv pressemeddelelse fra miljøminister Lea Wermelin blev det oplyst, at jagten på tre arter af globalt truede ænder stoppes. Men ministeren indførte desværre ikke et generelt jagtforbud i de marine Fuglebeskyttelsesområder, hvor de tre arter ra­ster og fouragerer. For det havde Vildtforvalt­ningsrådet (VFR) ikke indstillet til ministeren – måske på grund af ”Køkkenbordsforliget”? Forliget blev indgået i 1991 mellem Dansk Ornitologisk Forening(DOF), Danmarks Naturfredningsfore­ning(DN) Fril­uftsrådet og de tre jægerorganisationer: Dansk Strandjagtforening, Dansk Jagtforening og Landsj­agtforeningen af 1923. Se Bilag 1: Fakta­boks

Forligets betydning for VFRs politik er blevet beskrevet i tre artikler i Dan­marks Jægerfor­bunds blad Jæger (12/2019, 1+2/2020). I bladet beskrives VFRs posi­tion som væren­de unik pga af forli­get. Jægerfor­bundets strandjagtskonsulent siger således om forli­get: ”Det sikre­de, at vi bevarede mulig­hederne for at dri­ve jagt i reservaterne på den lange bane”, mens DN er citeret for at sige ”…at reser­vaterne blev oprettet mod, at vi fre­dede udsætningerne.” Mens DOF slår på, at ”rå­dets omdrej­ningspunkt er fag­lighed”.

En af VRFs opgaver er at tage stilling til de gældende jagttider. Hvert år indberetter den enkelte jæger sit vildtudbytte, hvilket der er en pligt til at gøre efter, at der i 2014 kom en ændring af jagt­loven. I lovens bemærkninger står der: ”Jægernes vildtudbytteindberet­ning udgør grundlaget for fastsæt­telsen af jagttider med henblik på at sikre en fortsat bæredyg­tig bestandsudvikling.” Dette sker ved, ”at ændringerne i bestandsstørrelse fra år til år normalt vurderes ud fra 1) ændringer i jagtudbytte (vildtudbyttestatistikken) og 2) ændringer i forekomster baseret på stan­dardoptællinger), hvor forekomsterne er beregnet efter en standardiseret metode (ynglefuglein­deks)”.

Gråkragen kan skydes efter Bekendtgørelsen om vildtskader. Foto: Søren Wium-Andersen

En gennemgang af vildtudbytterne siden 1990 bør derfor give et fingerpeg om, hvorledes VFR har evnet at beskytte de jagtbare arter, se Bilag 2: Bestandsændringer efter Køkkenbordsforliget 1990 – 2018 der viser vildtudbytterne i 2018 sammen­holdt med vildtud­byttet fra 1990, året før ”Køkken­bordsforliget” blev indgået.

Oversigten over vildtudbytterne giver et forstemmende billede af den indsats VFR, har ydet for at bevare biodiversite­ten. Det fremgår, at fuglebestandene for ikke mindre end 20 arter er faldet si­den 1990. Det må derfor an­tages, at fuglebestandene enten er blevet mindre, eller at fær­re fugle af disse arter passe­rer Dan­mark på træk­ket. Desuden fremgår det, at selv for de arter, der udsættes i tusind­vis hvert år, som gråand, fa­san og agerhøne, skydes der færre. Det skyldes sik­kert en kombi­nation af, at der udsættes færre fugle og en reel bestandsnedgang, hvilket DOFs overvågning af bestande­ne bekræfter. For 17 fuglearters vedkommende viser afskydningstallene, at nedgangen i bestandene si­den 1990 er over 30%. Dan­mark har i en indberetning til EU oplyst, at til­bagegangen for 13 af de 20 ar­ter del­vist skyldes jagt. Jagtens indflydelse på populationerne er angivet som ”middel” uden, at der fra dansk side er for­søgt en definition af dette gummibegreb, eller om de forstyrrelser, som jag­ten resulterer i, er blevet kvantificeret.

Bjerganden må stadig jages til trods for at den er i tilbagegang. Foto: Wikipedia

I 2018 blev der kun afskudt 11% af det antal bjergænder, der blev skudt i 1990. Hvor­for er ar­ten ikke blevet fredet? Hvor langt skal bestanden af denne art ned, før de grønne organisa­tioner (DOF, DN og Dyrenes Beskyttelse) i VFR indstiller den til en fredning, eller foranstalter undersøgelser af baggrunden for tilbagegangen? Hvorfor har de grønne organisa­tioner i VFR ikke opstil­let nogle kla­re mål for, hvor store bestande, der bør være af de enkelte arter? Det burde de have gjort, men de har været tavse i den offentlige diskussion og har ikke fremlagt deres holdninger til spørgsmålet, og de har en­dog accepteret at sidde i arbejdsgrup­per, hvor forhand­lingerne har været lukket for offent­ligheden.

Fotoet viser et knippe med tre skudte strandhjejler, der var efterladt på en vej ved Nis­sum fjord af en jæger, der åbenbart alligevel ikke ville komme hjem med de fredede fugle. Jægerforbundet ønsker nu jagttid på den almindelige hjejle. Dette på trods af at Danmark har oplyst EU om, at bestanden af almindelig hjejle er vi­gende. Foto: Søren Wium-Andersen

Denne tavshed om VFRs arbejde er ikke blevet bedre af, at VFRs sekretær funktion ligger hos Mil­jø- og Føde­vareministeriets departement, som gennem det sidste år først har lagt mødeindkaldelser og referater fra VFRs møder ud på nettet, når departementet er blevet rykket herfor. Dette på trods af, at mi­nisteriet har en pligt til at leve op til Offentlighedslovens §17 om at give borgerne informa­tion om sin virksomhed.

Når fuglebestande som gæs går frem og æder landbrugets afgrøder, så skal de reguleres ifølge DCE, Århus Universitet, der optræder som det faglige grundlag for VFRs indstillinger. Reguleringen af fx visse gå­searter foregår efter princippet om ”adaptiv forvaltning”. Det er et management princip, som blev indført i USA i 90erne for at afgøre, hvor store dele af bestandene jægerne kan høste sam­tidigt med at bestanden opretholdes. Det er et sy­stem, der kræver megen viden om bestandenes stør­relser og trækveje. Men når en be­stand går til­bage, så anvender VFR ikke dette pricip og har ikke stillet krav om, at det skal anven­des. Når der skal diskuteres arter, der er i tilbagegang, så undlader VFR, der udadtil hylder faglig­hed, at efter­spørge alle de argumenter, der bliver brugt, når der skal dis­kuteres adaptiv gåseforvalt­ning. I stedet tales der så om bæredygtige bestande, uden at VFR eller DCE sætter re­elle tal her­på, selvom det er indly­sende fra vildtudbytterne i Bilag 2, at en række arter har fået reduceret deres be­stand me­get bety­deligt i de sidste 28 år.

I 1975 toppede vildtudbyttet af blishøns med 106.302. Det faldt med 77 % fra 1975 til 1990, hvorfor blishønen, som en række andre arter, hvis be­stande også er i frit fald, burde have været fredet allerede i 1991. Foto: Søren Wium-Andersen

De grønne organisationer burde som minimum have krævet, at man følger forsigtighedsprincippet. Således bør der snarest indføres et jagtforbud på alle arter, der har fået reduceret deres bestande med mere end 30% siden 1990. Dette forbud skal opretholdes indtil, der foreligger et datagrundlag, der til­lader en reel bedømmelse af be­standen af ar­ten og den høst, vi kan tillade af arten her i landet. Som et illustrativt eksempel kan jeg nævne blishønen. I 1975 toppede vildtudbyttet af blishøns med 106.302. Det faldt med 77% fra 1975 til 1990, hvorfor blishønen, som en række andre arter, hvis be­stande også er i frit fald, burde have været fredet allerede i 1991 i forbindelse med indgåelsen af  Køk­kenbordsforliget. Men det undgik jægerne, og jagten fortsatte og bestandsnedgangen for blandt andet blishønen fortsatte. Se figur 1.

Figur 1: I 1975 var vildtudbyttet for blishøns på 106.302 stk. Det højest registrerede. Bestanden af blishøns faldt drastisk inden Køkkenbordsforliget blev indgået. Faldet i vildtudbyttet fra 1975 til 1990 var på 77 %, hvorfor jagten burde være stoppet for at ophjælpe bestanden, mens årsagerne til bestandsnedgangen blev undersøgt. I stedet fortsatte jagten. I 2018 lå vildtudbyttet på 5% af det, det var i 1975 eller et fald i bestan­den på 95%. Jagten på blishøns har ikke været bæ­redygtig. Hvorfor har de grønne re­præsentanter i VFR ikke kræ­vet, at blishønen skal fredes?
Det anvendte datagrundlag for figuren er hentet fra DMUs statistik over vildtudbytter.

De grønne i VFR har endog tilladt, at jægerne ikke respekterer jagtlovens §3, stk 2.1: Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstal­ninger, der er truffet i disses udbredelsesområder. Denne passus kom ind i jagtloven i 2008 efter krav fra EU. Men jagtlovens ordlyd er ikke blevet ef­terlevet hverken af ministeriet eller af VFR. Her i landet er der jagt på en række ar­ter, som burde væ­ret fredet, fordi de er jagtfredede i vore nabolande, hvorfor de efter jagtlovens ordlyd skal fredes. At de også optræder på EU’s og nabolandenes rødliste viser klart, at de har et beskyt­telsesbehov, også selvom mi­nisteriet gerne belærer VFR om at: Rødlister ikke har nogen juridisk gyldighed.

Som tidligere nævnt har miljøministeren fået fredet tre globalt truede arter nemlig havlit, fløjlsand og taffeland, hvoraf to er nævnt på listen med bestandned­gange, Bilag 2. De har alle stået på FNs Ver­densmåls liste, som Danmark lovede at leve op til i 2017. Det er også positivt, at mini­steren ved samme lejlighed frede­de tyrkerduen, hvoraf der nu kun er un­der 20% tilbage af den be­stand, vi hav­de i 1990.

Havde Vildtforvaltningsrådet levet op til de standar­der, de selv har fastsat for jagttider, burde sortanden, bjerganden, troldanden og hvi­nanden også have være fredet. Foto: Søren Wium-Andersen

Men selvom VFR i foråret 2020 indstillede, at de tre andearter skal fredes, levede VFR ikke engang op til sine egne regler for fastsættelse af jagttiderne, når der er en væsentlig risiko for, at fredede ar­ter skydes, fordi de kan forveksles med lignende jagt­bare arter. Havde VFR levet op til de standar­der, de selv har fastsat for jagttider, burde sortanden, bjerganden, troldanden og hvi­nanden også have været fredet. Men ingen i VFR hævede stemmen for at beskyttet naturen ved at leve op til de regler, som VFR selv har fast­sat for jagtudøvelse.

VFR har i deres begrundelse for fredningen af de tre arter af ænder ikke nævnt FNs Verdensmål, men begrundet det med et AEWA krav. Danmark har underskrevet AEWA konventionen, der skal beskytte de trækkende vandfugle, og er forpligtet af konventionen. Disse krav fra AEWA forelå alle­rede i 2015 for fløjlsandens vedkommende, hvilket VFR burde have taget konsekvensen af. Allere­de dengang ac­cepterede VFR, at Danmark tog reservation overfor kravet ved at henvise til, at Dan­mark først skulle revidere jagttiderne i 2018. Her fredede VFR kun hunnerne af fløjlsanden. Hvis der hav­de været en rimelig faglighed i VFR, burde rådet eller dets medlemmer offentligt have på­talt, at Dan­mark ikke fulgte FNs Verdensmål på området. I stedet lod VFR sig rådgive af det mini­sterium, som VFR skal rådgi­ve. VFR lyttede til ministeriets melodi, om at finans­ministeriet ikke havde instrueret miljømini­steriet om, hvorledes man skal fortolke FNs Verdensmål. Se indlæg­get: Miljøministren og vildtforvaltningsrådet spænder ben for FNs Verdenmål.

Fremtiden for VFR

På dagsordenen for VFR for det kommende års arbejde står blandt andet udsætninger og reservater. Diskus­sionerne om udsætningerne vil sikkert være koncentreret om de forureninger, som æn­derne har forårsaget i tusindvis af damme og småsøer landet over. Reservatdiskus­sionen vil koncen­trere sig om jagten i de åbne marine områder, hvor der er udlagt meget store Fuglebeskyttelsesom­råder, hvor fuglene ikke er beskyttede, og hvor der drives en omfattende jagt. Det vil være positivt, om der nu 30 år efter Køkkenbords­forliget om­sider sker en jagtfredning af disse marine Fuglebeskyttelses­områder, og at motorbådsjag­ten i dem forbydes. For den jagt blev kraftigt forøget efter 70erne, hvor de hurtigtgående MOPA båd­typer blev udviklet og muliggjorde jagt på rastende fuglebestande, der lå så langt til havs, at de reelt tidligere havde væ­ret fredet mod intensiv jagt.

VFR skal også i den kommende tid diskutere revisionen af jagttider i 2022. Allerede nu kan man se hvilke ønsker, der er til nye jagttider. Jægerne, der ønsker at sikre mest mulig jagt, har allerede op­lyst, at de gerne ser jagt på regnspove og hjejle diskuteret. Adgangen til jagt på krager, hus­skader og re­guleringen af råger skal forenkles. Dette på trods af, at bestanden af råge er blevet reduceret med 28%, mens den for skadens vedkommende er blevet reduceret til kun 29% fra 1990 til 2018. Allige­vel ønskes jagtti­den udvidet og der ønskes en lettelse af ad­gangen til regulering. Jægerne ser også gerne jagttid på grævling og en udvidet jagt på ræven. For ræven truer de jordrugende fug­le. Så begrebet skade­voldende vildt er nu igen accepteret i jægerkredse. Endelig ønskes der også jagt på svartbag og sil­demåge og udvidet jagttid på en række gåsearter, samt en forenklet reguleringsadgang til skarv og bramgås.

Skal vi stoppe tabet af biodiversitet, så er det på tide at lade andre end Vildtforvaltningsrådet overtage ansvaret ikke blot for vildtet men for hele den danske biodi­versitet. For den viden har VFR ikke i dag. Foto: Wikipedia

Så diskussionerne i et VFR, der ikke kan leve op til kravene i den danske jagtlov om, at nabolande­nes bestande af fugle skal beskyttes her i landet eller sine egne reg­ler om, at fastsættelse af jagttider skal tage højde for forvekslingsproblematikken, vil fortsætte. Det er ikke til gavn for landets biodi­versitet, hvorfor jeg håber, at diskussionerne vil overgå til et nyoprettet biodiversitetsråd med reel ekspertise på biodiversitet og den EU-jura, der kan og skal be­skytte den danske fauna. Alt for man­ge bestande af fugle er under reduktion. Bestandene er truet af blandt andet strukturudviklingen i land­bruget, land­brugets forbrug af sprøjtemidler, forurening, forstyrrelser, byudviklingen, bifangst i forbin­delse med fiskeri, klimaforandringer, intens trafik og jagt. Jagten er væsentlig, for det er me­get enkelt at æn­dre jagttrykket på vigende bestande, mens det er noget van­skeligere at ændre de an­dre faktorer.

Men skal vi stoppe tabet af biodiversitet, så er det på tide at lade andre end VFR overtage ansvaret ikke blot for vildtet men for hele den danske biodi­versitet. For den viden har VFR ikke i dag.

Derfor vil jeg ønske, at regeringen inkorporerer jagtloven i en ny biodiversitetslov, der får tilknyt­tet et uafhængigt biodiversitetsråd med den bedste faglige viden på området og med kendskab til EU-juraen på feltet. Det vil forhåbentlig resultere i et mindre jagttryk til gavn for alle, der har en glæde ved at se på fugle, der ikke ideligt skræmmes væk af jægere.

Bilag 1:

Fakta boks

Køkkenbordsforliget: Blev indgået i foråret 1991 og drejede sig om jagtlovsrevisionen 1990-1993. Forliget blev indgået mellem Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsfore­ning Fril­uftsrådet og de tre jægerorganisationer: Dansk Strandjagtforening, Dansk Jagtforening og Landsj­agtforeningen af 1923.

I det 8 sider lange forlig indgår der en aftale om: lovens navn og formål, jagtretlige forhold, forvaltningsområ­der, jagtbare arter, jagttider, skumringsjagt, skadevoldende vildt, udsætning, fodring, han­del med vildt, fugle i fangenskab, ægsamlinger, indsamling af mågeæg, 300 meters jagtfrie zoner, jagt fra is og vå­ger, bevarelse af mo­torbådsjagten, buejagt, jernhagl, skydeplatforme, jagtprøve, jagttegn, riffel­prøve, jagt på statens area­ler, dyreha­ver, reser­vater, naturopsyn og straf, nedlæggelse af Jagtrådet, styrkelse af VFR og jagttegnsafgif­ter.

Bilag 2

Ko­lonne A og B: Værdierne i skemaet er baseret på DMUs vildtudbyttestatistik. Kolonne D:Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2019. Pilene symboliserer bestands­nedgang. Kolonne E og F: SR 363: Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2019, Artikel 12 rapporterin­gen til Fugledirektivet. *Ederfugl. Hunner blev særfredet i 2004 og 2011 på grund af tilbagegang i bestanden. ** Inkluderer 1-4000 enkelt bekkasin indtil 2003. *** Data fra 1992 til 2018.

Bilag 3: Vildtforvaltningsrådet hvad er det?

Claus Lind Christensen, Danmarks Jægerforbund

Vildtforvaltningsrådet er rådgivende og afgiver indstilling til miljø- og fødevareministeren i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning, som forelægges rådet af mini­steren eller af sty­relsen, eller som rådet selv finder grund til at tage op. 

Vildtforvaltningsrådet er nedsat i henhold til § 51 i lov om jagt og vildtforvaltning

Hvem er medlemmerne af Vildtforvaltningsrådet?

•                         Jan Eriksen formand

•                         Landbrug & Fødevarer (næstformand) Husmand Henrik Bertelsen

•                         Landbrug & Fødevarer, Frederik Lüttichau

•                         Danmarks Jægerforbund, formand Claus Lind Christensen

•                         Danmarks Naturfredningsforening, fhv. præsident Ella Maria Bisschop-Larsen

•                         Dansk Ornitologisk Forening, formand Egon Østergaard

•                         Dansk Skovforening, formand Peter A. Busck

•                         Dyrenes Beskyttelse, cand. scient. Birgitte Heje Larsen

•                         Friluftsrådet, bestyrelsesmedlem Flemming O. Torp  

One Comment

  1. Ved godt det ikke hører til her. Men altså….ER der noget med at hjortebestanden er vokset meget? Her i nordsjælland er der ihvertfald mange af dem. Desværre er der mange som får borelia som jo kan være en aldeles livsødelæggende sygdom. Så hvorfor skal hjortebestanden holdes oppe?

Skriv en kommentar