Sars

Danmark – du må vågne op: svine- og kyllinge fabrikker er rugekasser for fremtidens pandemier

Vi kender endnu ikke den fulde historie om fremkomsten af ​​Covid-19, denne bestemte stamme af coronavirus, der nu truer os. Men efter de nylige pandemivirus-trusler fra influenzavirus som H1N1 (svineinfluenza) eller H5N1 (fugleinfluenza) er der ingen tvivl: Disse virus udviklede sig fra høns og fra svinefabrikker. Genetiske analyser har vist, at de afgørende komponenter i H1N1 opstod fra en virus, der cirkulerer i nordamerikanske svin, selvom det var de kommercielle fjerkræfabrikker, der ser ud til at have været ”Silicon Valley” for udviklingen af denne virus.

Covid-19s oprindelse er endnu ikke fuldt ud kortlagt, men sammenhængen mellem dyrs og menneskers sundhed kan ikke være tydeligere

Af Jonathan Safran Foer og Aaron S. Gross, debatindlæg 20. april 2020 i den britiske avis The Guardian

Jonathan Safran Foer er en 43-årig amerikansk forfatter, der er bedst kendt for sine romaner “Alt bliver oplyst” og “Ekstremt højt og utrolig tæt på”. I 2010 udkom “Om at spise dyr” på dansk. Foto: Wikipedia

Det kan føles forkert eller simpelthen umuligt at fokusere på andet end at komme igennem denne den mest udfordrende situation med COVID-19. Det er rimeligt at hævde, at foredrag og debat ikke reducerer vores øjeblikkelige lidelser, og derfor bør vi vente med dem, indtil vi er igennem dette. Men sårbarheden, der gør den aktuelle situation så smertefuld, er netop grunden til, at nogle diskussioner ikke bør vente.

Forestil dig, at mens dit land praktiserer social afstand (to meter til nærmeste medskabning), reagerede dit naboland på Covid-19 ved at samle borgerne sammen i kæmpehaller med titusinder af individer. Forestil dig, at de desuden indledte genetiske og farmaceutiske tiltag, der hjalp deres borgere til at opretholde produktiviteten under disse ugunstige forhold, selvom det ville have den uheldige bivirkning at ødelægge deres immunsystem. Og for at fuldende denne dystopiske vision, forestil dig, at dine naboer i nabolandet samtidig reducerede antallet af læger med en faktor 10. Sådanne beslutninger ville radikalt øge dødsraterne ikke kun inden for deres eget land, men også i dit. Sygdomskim respekterer ikke de nationale grænser. De er hverken spanske eller kinesiske eller svenske. De er globale.

Aaron S. Gross er religionshistoriker ved University of San Diego. Foto: USD

Sygdomskim som virus respekterer heller ikke artsgrænser. Influenza og coronavirus bevæger sig frit mellem mennesker og dyr, ligesom de bevæger sig frit mellem nationer. Når det kommer til pandemier, er der ikke noget, der hedder dyresundhed og menneskers sundhed – ikke noget der kan kaldes koreansk sundhed og fransk sundhed. Social afstand fungerer kun, når alle praktiserer det, og ”alle” inkluderer også husdyr.

De kødprodukter, som vi spiser i dag, stammer i overvældende grad fra genetisk ensartede, immunkompromitterede og regelmæssigt medicinerede husdyr, som i titusindvis opdrættes i lukkede fabrikker eller stablede bure – uanset hvordan kødet er mærket. Vi ved dette, og de fleste af os foretrækker stærkt, at det var anderledes. Men vi foretrækker en masse ting i verden, der ikke er tilfældet, og for de fleste af os står fremtiden for husdyravl lavt på vores liste over prioriteter, især nu. Det er forståeligt at være mest optaget af sig selv. Problemet er bare, at vi ikke gør et godt stykke arbejde ved at være egoistiske.

Læs resten

Industriel dyreproduktion øger risiko for smitsomme sygdomme

Jo tættere dyrene skal leve med hinanden, desto større mulighed har mikroorganismer for at blive overført mellem dyrene. Og tæt på hinanden lever hundreder til tusindvis at kvæg, svin og fjerkræ i nutidens industrielle landbrugsbedrifter. Foto: DB Pressefoto

Coronakrisen minder os om, at industriel dyreproduktion skal fylde mindre, og at vores dyr skal have meget mere plads, hvis vi vil undgå nye farlige sygdomme, skriver Frie Bønder – Levende Land

Af Ole Færgeman, Tonny Hansen og Henrik Kuske Schou, hhv. bestyrelsesmedlem, formand og næstformand i Frie Bønder -Levende Land.

Kan Coronakrisen lære os noget om vores landbrug? Ja, det kan den, omend ikke så direkte som kritikere af dansk landbrug måske forestiller sig. Sygdommen skyldes godt nok vores kontakter med dyr, men det virus (SARS-CoV-2), som forårsager sygdommen (COVID-19), ser ud til at stamme fra vilde dyr i Kina, formentlig flagermus. Det stammer ikke fra landbrugets dyr.

Ole Færgeman

Alligevel er Coronakrisen relevant for diskussioner om industriel landbrugsproduktion baseret på dyr. Det er den af to grunde.

Henrik Kuske Schou

For det første viser den os hvor alvorligt selv et mindre farligt virus som SARS-CoV-2 kan påvirke vores komplicerede samfund. En del, overvejende ældre mennesker er døde, verdensøkonomien er ude i sin værste krise siden anden verdenskrig, og vi er i gang med omkalfatring af samfundsinstitutioner som transport, kultur, skoler, mm.

Pest fra gnavere og aids fra aber

Hele dette postyr skyldes en infektionssygdom, som de amerikanske sundhedsmyndigheder (National Institute of Allergy and Infectious Diseases) har klassificeret som en kategori C sygdom, hvad angår farlighed. Det er langt bagefter sygdomme i kategori A som kopper, miltbrand, og pest, og det er noget bagefter sygdomme i kategori B som tyfus og salmonella.  

Tonny Hansen

Dødeligheden af COVID-19 ser foreløbigt ud til at være højst nogle få procent, mens dødeligheden af kopper, som stammer fra køer, er omkring 30%.

For det andet stammer næsten alle af vores infektionssygdomme fra dyr. Sådanne sygdomme kalder vi ”zoonoser” (zoion = dyr, nosos = sygdom). Nogle af dem kan vi takke vilde dyr for. Foruden COVID-19 fra flagermus er det eksempelvis pest fra gnavere, aids fra aber og hundegalskab fra flere forskellige dyrearter.

Mindre plads, mere smitte

Læs resten

Mogens Jensen er i fuld gang med at finansiere den næste pandemis opståen

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat med nye millioner af kroner til flere svinestalde. Foto: Regeringen

Det står skræmmende klart, at Danmark kan være rugekassen for den næste globale pandemi

I disse dage har de fleste af os nok at gøre med at komme helskindet igennem covid-19-krisen, så hvem har overskud til at tænke på tiden efter krisen? Well, det burde vi forvente, at de folkevalgte politikere har. Men i stedet er de i fuld gang med at finansiere den næste pandemi. ​

Det gælder i hvert fald fødevareminister Mogens Jensen (S).

Politikere vælger vi bl.a. til at udvise den rettidige omhu, der f.eks. kan forebygge nye pandemier. Så netop nu, hvor covid-19-krisen er ved at klinge af, burde vi med stor styrke kunne forvente, at de debatterer, fokuserer og forebygger de næste pandemier. Men gør de det?

“Hvad nu, hvis den næste virus ikke skåner børn? Dødsraten for børn smittet med H5N1 – også kaldet fugleinfluenza – var på 50 procent”

Siden 2003 har verden fået sars, mers og nu covid-19, men det er kun optakten. Fremtidens globale viruspandemier kan komme fra Danmark. Det skyldes vores ekstremt store husdyrindustri. Videnskabeligt er sammenhængen mellem fabrikslandbrug og risikoen for pandemier for længst dokumenteret.

Den helt aktuelle påvisning af covid-19 i hollandske mink er det første alvorlige eksempel i et EU-land, men der vil komme flere. Så det står skræmmende klart, at Danmark kan være rugekassen for den næste globale pandemi, netop fordi vi er det land i verden, hvor der er flest produktionsdyr i forhold til antallet af indbyggere. Og netop den ratio mellem dyr og mennesker er afgørende. ​

Godt spørgsmål – men vil politikerne lære noget, mens tid er? Reklamemateriale fra den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer.

I Danmark huser landbrugets husdyrfabrikker en stående svinebestand på 12,6 mio. dyr, og danske landmænd producerer årligt 120 mio. slagtekyllinger. Når den næste pandemi rammer, vil de 5,8 mio. danskere være ilde stedt, hvis arnestedet er en dansk husdyrfabrik. Med 217 inficerede svin for hver 100 danskere har du næppe en chance. ​

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.