Industriel dyreproduktion øger risiko for smitsomme sygdomme

Jo tættere dyrene skal leve med hinanden, desto større mulighed har mikroorganismer for at blive overført mellem dyrene. Og tæt på hinanden lever hundreder til tusindvis at kvæg, svin og fjerkræ i nutidens industrielle landbrugsbedrifter. Foto: DB Pressefoto

Coronakrisen minder os om, at industriel dyreproduktion skal fylde mindre, og at vores dyr skal have meget mere plads, hvis vi vil undgå nye farlige sygdomme, skriver Frie Bønder – Levende Land

Af Ole Færgeman, Tonny Hansen og Henrik Kuske Schou, hhv. bestyrelsesmedlem, formand og næstformand i Frie Bønder -Levende Land.

Kan Coronakrisen lære os noget om vores landbrug? Ja, det kan den, omend ikke så direkte som kritikere af dansk landbrug måske forestiller sig. Sygdommen skyldes godt nok vores kontakter med dyr, men det virus (SARS-CoV-2), som forårsager sygdommen (COVID-19), ser ud til at stamme fra vilde dyr i Kina, formentlig flagermus. Det stammer ikke fra landbrugets dyr.

Ole Færgeman

Alligevel er Coronakrisen relevant for diskussioner om industriel landbrugsproduktion baseret på dyr. Det er den af to grunde.

Henrik Kuske Schou

For det første viser den os hvor alvorligt selv et mindre farligt virus som SARS-CoV-2 kan påvirke vores komplicerede samfund. En del, overvejende ældre mennesker er døde, verdensøkonomien er ude i sin værste krise siden anden verdenskrig, og vi er i gang med omkalfatring af samfundsinstitutioner som transport, kultur, skoler, mm.

Pest fra gnavere og aids fra aber

Hele dette postyr skyldes en infektionssygdom, som de amerikanske sundhedsmyndigheder (National Institute of Allergy and Infectious Diseases) har klassificeret som en kategori C sygdom, hvad angår farlighed. Det er langt bagefter sygdomme i kategori A som kopper, miltbrand, og pest, og det er noget bagefter sygdomme i kategori B som tyfus og salmonella.  

Tonny Hansen

Dødeligheden af COVID-19 ser foreløbigt ud til at være højst nogle få procent, mens dødeligheden af kopper, som stammer fra køer, er omkring 30%.

For det andet stammer næsten alle af vores infektionssygdomme fra dyr. Sådanne sygdomme kalder vi ”zoonoser” (zoion = dyr, nosos = sygdom). Nogle af dem kan vi takke vilde dyr for. Foruden COVID-19 fra flagermus er det eksempelvis pest fra gnavere, aids fra aber og hundegalskab fra flere forskellige dyrearter.

Mindre plads, mere smitte

Men de fleste zoonoser kan vi takke vores husdyr og landbrugsdyr for. Det er eksempelvis kopper, miltbrand, mæslinger, salmonella og influenza. Og det er ikke underligt. Jo tættere vi lever med dyr, desto større er muligheden for, at det mindste småkravl som orme, parasitter, bakterier og virus kan overføres mellem os og dyrene.

SARS (Akut luftvejssyndrom eller Severe Acute Respiratory Syndrome på engelsk) er en sygdom der opstod i Kina (Guangdong) i 2002. I dette område er der en række gunstige betingelser for at nye vira kan opstå, blandt andet fordi mennesker, fjerkræ og grise lever tæt opad hinanden. Også i Danmark lever vi tæt på dyrene. Pressefoto fra L&F

Og desto tættere dyrene skal leve med hinanden, desto større mulighed har mikroorganismer for at blive overført mellem dyrene. Og tæt på hinanden lever hundreder til tusindvis at kvæg, svin og fjerkræ i nutidens industrielle landbrugsbedrifter.

Sådanne bedrifter blev først udviklet i USA, fjerkræbedrifter i 1950’erne og svine- og kvægbedrifter i 1970’erne og 1980’erne. Amerikanerne kalder dem slet og ret ”bedrifter til opfodring af indespærrede dyr” (Confined Animal Feeding Operations eller CAFO’er).

Virus overføres fra dyr til mennesker

Siden er CAFO’er blevet den gængse form for animalsk produktion verden over, ikke mindst i Danmark, og den er som skabt til formering af mikroorganismer med forskellige, undertiden farlige egenskaber. Det er fordi der hele tiden sker småændringer af arvematerialet i bakterier, virus, mm.

Sådanne småændringer, eller mutationer, betyder, at en bakterie eller et virus, f.eks. et influenzavirus, måske finder lidt bedre livsbetingelser, når det bliver overført fra et dyr til et andet dyr. Og bedre livsbetingelser betyder formering.

Influenzapandemien i 2009, som dræbte nogle hundrede tusinde mennesker, udgik fra svin. Eksperter har i det hele taget været mest bekymrede for at mutationer i influenzavirus kan føre til alvorlig sygdom som pandemien i 1918-20, bl.a. fordi mutationer sker to-fire gange så hurtigt i influenzavirus, som de gør i SARS-CoV-2. Foto: Wikipedia

Indimellem vil sådanne mutationer i bakteriens eller virus DNA eller RNA også øge muligheden for, at bakterier eller virus kan overføres til og forårsage sygdom hos mennesker.

Nødvendige ændringer i landbrugspolitikken

Influenzapandemien i 2009, som dræbte nogle få hundrede tusinde mennesker, udgik eksempelvis fra svin. Eksperter har i det hele taget været mest bekymrede for at mutationer i influenzavirus kan føre til alvorlig sygdom som pandemien i 1918-20, bl.a. fordi mutationer sker to-fire gange så hurtigt i influenzavirus som de gør i SARS-CoV-2.

Når industriel dyreproduktion i Danmark, ligesom CAFO’er overalt i verden, øger risikoen for smitsomme sygdomme, som er mindst ligeså alvorlige som COVID-19, turde den nødvendige ændring af landbrugspolitikken være indlysende.

Dyreproduktionen skal være meget mindre end den er i dag. Bedrifterne skal være meget mindre end de er i dag. Og dyrene skal have meget bedre plads end de har i dag.

Dette indlæg har været bragt på Altinget.dk den 29. april 2020. Vi bringer det med forfatternes tilladelse.

Comments

comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.