skat

Fakta: Landbruget sidder på 60 pct. af Danmarks areal, men leverer kun 0,9 % af bruttoværditilvæksten

MF Zenia Stampe, Rad.

Hvad er dansk landbrug værd? Hvor mange årsværk er der i erhvervet? Hvad betaler agroproducenterne i skat? Søger du fakta, så er her svar fra fødevareministeren selv.

Takket være en forespørgsel fra MF Zenia Stampe foreligger der nu ret pålidelige, uafhængige tal for landbrugets økonomiske betydning for samfundet. De fortæller en helt anden historie end de forvrængede budskaber, der vælter ud som reklamekampagner fra landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København.

Lad os se på nogle kolde kendsgerninger om dansk landbrugs betydning ifølge fødevareminister Mogens Jensen. Hvor der ikke er opgivet andet, er tallet fra 2016:

Til trods for at landbrug og gartnerier disponerer over 60 pct. af Danmarks samlede areal, er der kun 63.000 beskæftigede i erhvervet, og antallet er faldet med 2.000 siden 2007. Men, men – tallet er stærkt overdrevet. MF Zenia Stampe spørger ganske konkret om antallet af årsværk i landbruget, men ministersvaret opgiver antallet af ”beskæftigede”, og det er noget ganske andet.

Det fremgår imidlertid kun af en fodnote i ministerens svar. Tabel 1 gengiver antal beskæftigede i fødevarekomplekset, som landbrug er en mindre delmængde af, men det fremgår af fodnoten, at der særligt i landbruget er mange på deltid, men det er der ikke taget højde for, så antallet af reelle heltidsjobs i landbruget er lavere end antallet af ”beskæftigede” i landbruget. Hvor stor afvigelsen er, opgiver ministeren ikke, men faktum er altså, at der er færre end 63.000 årsværk i dansk landbrug og gartneri, selvom det er dette antal, der opgives igen og igen.

Hvad får vi som samfund så ud af landbruget? Nationaløkonomisk burde man kunne forvente et betydeligt økonomisk bidrag til samfundshusholdningen fra dansk landbrug, da Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og danske landmænd regner sig selv for nogle af de mest effektive i verden. Men bidraget er forsvindende lille.

Fødevareministerens svar fastslår koldt og kontant, at hele fødevarekomplekset blot bidrager med 2,7 % til bruttoværditilvæksten – og sågar med et fald fra 3,4% i 2012. Fødevarekomplekset er et kunstigt begreb, som udover landbrug og gartneri omfatter hele fødevareindustrien, dvs. slagterier, fiskeindustri, mejerier, bagerier, brødfabrikker mv. samt anden fødevareindustri og drikkevareindustri. Isolerer man bidraget fra landbrug og gartnerier, så leverer de to primærerhverv blot 1/3 af den samlede bruttoværditilvækst fra fødevarekomplekset, altså 0,9 %. Det erhverv, der disponerer over 62 % af landets areal skaber blot en bruttoværditilvækst på 0,9 %.

Så er der eksporten. Her henvises atter til det kunstige begreb fødevarekomplekset, som angiveligt tegner sig for en eksport på 101 mia. kr. i løbende priser. Det svarer til 11,1 % af den samlede vareeksport inkl. tjenesteydelser, hvilket er en nedgang fra 12,6 % i 2009. Men, men – isolerer vi landbrugs og gartneriers andel af fødevarekomplekset, så er der blot tale om 16 mia. kr. og endda efter en nedgang fra 19 mia. kr. i 2013. De 16 mia. kr. svarer til blot 1,8 pct. af eksporten.

Og sådan fortsætter de nedslående kendsgerninger fra fødevareminister Mogens Jensens redegørelse. Samlet bidrag til statskassen i form af skatter og afgifter – småpenge; samlet omsætning – beskedent, samlet overskud – nærmest ikke-eksisterende, andel af Danmarks BNP og andel af samfundets værditilvækst – yderst begrænset.

Du kan hente hele redegørelsen her.

Læs også dette debatindlæg af Zenia Stampe

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.