MF Zenia Stampe, Rad.

Hvad er dansk landbrug værd? Hvor mange årsværk er der i erhvervet? Hvad betaler agroproducenterne i skat? Søger du fakta, så er her svar fra fødevareministeren selv.

Takket være en forespørgsel fra MF Zenia Stampe foreligger der nu ret pålidelige, uafhængige tal for landbrugets økonomiske betydning for samfundet. De fortæller en helt anden historie end de forvrængede budskaber, der vælter ud som reklamekampagner fra landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København.

Lad os se på nogle kolde kendsgerninger om dansk landbrugs betydning ifølge fødevareminister Mogens Jensen. Hvor der ikke er opgivet andet, er tallet fra 2016:

Til trods for at landbrug og gartnerier disponerer over 60 pct. af Danmarks samlede areal, er der kun 63.000 beskæftigede i erhvervet, og antallet er faldet med 2.000 siden 2007. Men, men – tallet er stærkt overdrevet. MF Zenia Stampe spørger ganske konkret om antallet af årsværk i landbruget, men ministersvaret opgiver antallet af ”beskæftigede”, og det er noget ganske andet.

Det fremgår imidlertid kun af en fodnote i ministerens svar. Tabel 1 gengiver antal beskæftigede i fødevarekomplekset, som landbrug er en mindre delmængde af, men det fremgår af fodnoten, at der særligt i landbruget er mange på deltid, men det er der ikke taget højde for, så antallet af reelle heltidsjobs i landbruget er lavere end antallet af ”beskæftigede” i landbruget. Hvor stor afvigelsen er, opgiver ministeren ikke, men faktum er altså, at der er færre end 63.000 årsværk i dansk landbrug og gartneri, selvom det er dette antal, der opgives igen og igen.

Hvad får vi som samfund så ud af landbruget? Nationaløkonomisk burde man kunne forvente et betydeligt økonomisk bidrag til samfundshusholdningen fra dansk landbrug, da Danmark er det mest intensivt dyrkede land i EU, og danske landmænd regner sig selv for nogle af de mest effektive i verden. Men bidraget er forsvindende lille.

Fødevareministerens svar fastslår koldt og kontant, at hele fødevarekomplekset blot bidrager med 2,7 % til bruttoværditilvæksten – og sågar med et fald fra 3,4% i 2012. Fødevarekomplekset er et kunstigt begreb, som udover landbrug og gartneri omfatter hele fødevareindustrien, dvs. slagterier, fiskeindustri, mejerier, bagerier, brødfabrikker mv. samt anden fødevareindustri og drikkevareindustri. Isolerer man bidraget fra landbrug og gartnerier, så leverer de to primærerhverv blot 1/3 af den samlede bruttoværditilvækst fra fødevarekomplekset, altså 0,9 %. Det erhverv, der disponerer over 62 % af landets areal skaber blot en bruttoværditilvækst på 0,9 %.

Så er der eksporten. Her henvises atter til det kunstige begreb fødevarekomplekset, som angiveligt tegner sig for en eksport på 101 mia. kr. i løbende priser. Det svarer til 11,1 % af den samlede vareeksport inkl. tjenesteydelser, hvilket er en nedgang fra 12,6 % i 2009. Men, men – isolerer vi landbrugs og gartneriers andel af fødevarekomplekset, så er der blot tale om 16 mia. kr. og endda efter en nedgang fra 19 mia. kr. i 2013. De 16 mia. kr. svarer til blot 1,8 pct. af eksporten.

Og sådan fortsætter de nedslående kendsgerninger fra fødevareminister Mogens Jensens redegørelse. Samlet bidrag til statskassen i form af skatter og afgifter – småpenge; samlet omsætning – beskedent, samlet overskud – nærmest ikke-eksisterende, andel af Danmarks BNP og andel af samfundets værditilvækst – yderst begrænset.

Du kan hente hele redegørelsen her.

Læs også dette debatindlæg af Zenia Stampe

Kommentarer

  1. Rene' Dahl

    Ja hvem forbavses over det,men de har en (løgnagtig) stærk lobby.

  2. Torben Alstrup

    Det er jo sådan set ret logisk. Man har jo i årtiet anket landbruget i hovedet med, at de skulle være mere miljørigtige, mere effektive og producere til lavere priser, fordi fødevarer ikke må koste det det reelt koster at producere, set med gnsnl. avance som i andre erhverv. Så set i det lys er det naturligt, at landbrugsektoren er tæt på, at være en non profit organisation.
    Vi kunne selvfølgelig også tte de 63000, eller hvad tallet nu reelt er, bag i arbejdsløshedskøen, og begynde at købe al mad udefra. Så ville det hurtigt vise sig, hvor mange mennesker der er engageret i erhvrv, som er tilknyttet landbruget. Dvs alt fra dyrlæger, slagtere, mejerister, smede, laboranter, produktudviklere etc etc. Gør man det, ser billedet unægtelig noget anderledes ud

  3. Ulrik Johansen

    Landbruget er blot en af de mange tandhjul vi har i fødevarebranchen d. Der er i dag en stor industri der er affødt af den viden der er oparbejdet inden for lanbrugssektoren og som skaffer valuta til landet ved eksport til resten af verden og som bidrager til det velfærdssamfund Zenia sikkert sætter pris på. Vi kan ikke brødføde en hel nation ved udelukkende at arbejde som livsstilseksperter eller trendforskere.

    • Ivan Breinholt Leth

      Ulrik Johansen
      Når vi anvender over halvdelen af landbrugsarealet på at dyrke dyrefodder, og når vi producere 20 millioner svin om året, handler det jo ikke blot om at føde nationen. Og når landbruget står for blot 1,8 procent af eksporten, er det et dårligt argument, at vi er nødt til at subsidiere landbruget af hensynet til eksporten. De offentlige tilskud, som landbruget modtager, svarer stort set til landbrugets overskud. Sidst jeg så efter, var beløbet på 11 milliarder kroner. Vi betaler altså 11 milliarder for en eksport, som giver 16 milliiarder. Giver det mening? Giver det i det hele taget mening, at have et helt erhverv på “kontanthjælp”?

  4. Ivan Breinholt Leth

    Hvorfor er politikere af enhver farve så tøvende med at foretage den nødvendige regulering af et erhverv, som ødelægger vores natur og forurener vores grundvand og som ikke har nogen nævneværdig betydning for realøkonomien? Jeg kan kun finde et svar på det spørgsmål: Hensynet til den finansielle sektor. Med en gæld på 340 milliarder kroner kan landbruget skabe ravage i finanssektoren, hvis der ikke bliver afdraget på gælden. Og hvem kan i sidste ende risikere at hænge på gælden? Skatteyderne naturligvis. Hvem ellers? Når der er krise, tvinges staten til at bail out den finansielle sektor. Det skete i 2008, og det vil gentage sig ved den næste finanskrise, uanset om krisen har udgangspunkt i landbruget eller i boligsektoren.

Skriv en kommentar