»Den indsats, som man har gjort for at forbedre forholdene i søer og vandløb bliver modvirket af temperaturstigninger. Vores forskning viser, at opvarmning af søerne har samme type effekt som udledning af næringsstoffer,« siger Erik Jeppesen, som er professor ved Institut for Bioscience–Sø-økologi ved Aarhus Universitet.
Jeppesen har stået i spidsen for flere internationale forskningsprojekter, som igennem en årrække har undersøgt klimaforandringers effekt på søer, og som for nyligt vakte opsigt på blandt andet National Geographic. Det skriver Videnskab.dk 19. oktober 2014.
Danmark har i de seneste årtier postet milliarder af kroner i kampen for at reducere udledningen af næringsstoffer som fosfor og kvælstof fra husholdninger, industri og landbrug. Alligevel har vi haft problemer med at leve op til kravene i EU’s Vandrammedirektiv, som siger, at Danmark skal have en god økologisk tilstand i såvel søer som grundvand, åer og kystnære farvande i 2015.
Og med de forventede klimaforandringer vil Danmark få endnu sværere ved at efterleve EU’s krav, mener Erik Jeppesen.
»Når temperaturen stiger, sker der en udvikling i søerne, som svarer til, hvad der sker, når man udleder næringsstoffer. Det er et problem på den måde, at det bliver sværere at leve op til kravene fra vandrammedirektivet,« siger Erik Jeppesen.
På Københavns Universitet er professor emeritus Morten Søndergaard enig i, at temperaturstigninger kan have nogenlunde samme effekt på søerne som udledning af de udskældte næringsstoffer. Men han mener alligevel ikke, at udsigten til klimaforandringer er en alvorlig trussel mod de danske søer.
»Hvis der sker en markant ændring i temperaturerne over de næste 50 år, så siger vores nuværende viden, at ja; næringssaltene vil omsættes hurtigere, og nogle organismer vil få en fordel frem for andre. Men vil det være katastrofalt? Ikke efter min overbevisning,« siger Morten Søndergaard fra Biologisk Institut.
Fakta om vandmiljøet
Danmark fik sin første vandmiljøplan i 1985 – den såkaldte NPO-handlingsplan, som skulle begrænse udledningen af næringsstofferne N (nitrat) og P (fosfor). Siden kom Vandmiljøplan I (1987), Vandmiljøplan II (1997) og Vandmiljøplan III fra 2004-15.
Essensen af aftalerne er, at landbruget, industrien og rensningsanlæg skal tage hånd om vandmiljøet for at beskytte vores grundvand, søer, floder og de omkringliggende have mod forurening.
De danske vandplaner udspringer til dels af EU’s regler om beskyttelse af vandmiljøer – herunder Nitratdirektivet (1991) og Vandrammedirektivet, som trådte i kraft i 2000.
Tidligere i år oplyste EU-kommissionen, at den trak Danmark i retten for at nøle med at opfylde EU’s vandrammedirektiv. I 1997 fik Danmark også en alvorlig påtale af EU-kommissionen for sin gennemførelse af Nitratdirektivet.
