Regeringen foreslår en række lempelser for landbruget, som både er visionsløse og kortsigtede. Det skriver cand.agro. Poul Erik Pedersen, Middelfart, i en kronik i Fyens Stiftstidende, 21. oktober 2015. Med forfatterens tilladelse bringes den tankevækkende kronik her.
Venstre vil fjerne kravet om randzoner, tillade mere gødning, give tilladelse til flere slagtesvin pr. hektar jord, på sigt forhindre at EU-regler bliver implementeret i Danmark og give lempelser i planloven. Oveni vil de skære i en lang række ordninger der gavner naturen. Problemet med resistente bakterier tages heller ikke alvorligt. Samtidig taler vores fødevare- og miljøminister Eva kjer Hansen om en synergieffekt imellem landbrug og miljø!
Regeringens tiltag får mig til at tænke på min barndoms bæk. Et stykke unik natur der fuldstændig var underlagt landmandens handlinger og økonomiske interesser.
Jeg var grædefærdig over det, som skete med denne lille biotop så fuld af liv. I hvert eneste sving og hul stod der bækørreder, havørreder trak op i bækken for at gyde, der var ål, flodkrebs samt en mangfoldighed af mindre vanddyr.
Engang i halvfjerdserne var der en bonde, som med fuldt overlæg lod gylle løbe direkte ud bækken, som aldrig blev levende igen.
Ovenstående historie viser, at miljø ikke skal være en underafdeling af landbruget. Den viser samtidig nødvendigheden af, at der skal være en handlekraftig instans, som tager over, når borgere i dette land sviner natur og miljø til for økonomisk vindings skyld.
I 1990 blev jeg cand. agro. På Landbohøjskolen havde jeg specialiseret mig i miljø og økologi. Da jeg søgte job indenfor landbruget, blev jeg set skævt til, fordi jeg havde koncentreret mig om disse ting. Det er en underlig tanke, at fordi man er agronom, må man i manges øjne ikke være uenig i, hvad det konventionelle landbrug står for.
Da jeg er opvokset i landbrugsmiljøet, var jeg ofte sammen med mennesker herfra. De sad så og bekræftede hinanden i, at alle der kritiserede det konventionelle landbrug eller kom med forslag til, hvordan tingene kunne gøres på andre måder, var nogle røde sataner – især biologerne. Stillede jeg forsigtigt og ydmygt spørgsmål til, hvordan de dog kunne sige sådan og påpegede, at et eller andet godt kunne hænge sammen på en anden måde, blev der rystet ulykkeligt på hovedet. De gik aldrig ind på det jeg sagde.
Det som er mest forstemmende, er at “Bæredygtigt Landbrug” stadig nedgør økologisk landbrug. I stedet for at vise interesse og bakke op virker fravalget af kunstgødning, gmo og pesticider som en rød klud på denne organisation. Sammen med andre ligesindede kommer de løbende med usande historier om toksiner i økologiske produkter og om økologisk produktion i det hele taget.
Lige nu ser landbruget kun på deres syge økonomi, hvilket betyder at dyrevelfærd, miljø, mangfoldighed og natur bliver de store tabere. “Bæredygtigt Landbrug” vil ikke indse, at det industrialiserede landbrug har spillet fallit. De bliver ved med at kræve lempeligere rammevilkår og effektiviseringer tillige med de får store beløb i støtte fra EU hvert eneste år. Derfor skal vi så hurtigt som muligt have en jordreform, som forhindrer at landbrugsjorden er et spekulationsobjekt. Samtidig skal unge landmænd have lettere ved, at komme i gang med at udøve godt landmandskab.
I en nær fremtid bliver det miljø- og energiregnskabet, der afgør om en gård har en god økonomi. Vi skal opbygge et alsidigt landbrug med plads til nær natur. Dette kræver vi opstiller nye samfundsmodeller i den vestlige verden. Det at styrke landbrugslandets mangfoldighed og naturskønhed er ikke romantisk føleri. Det at ødelægge natur og miljø for øjeblikkelig vindings skyld er derimod særdeles brutalt.
I fremtiden vil mangesidige landbrugssystemer blive mere og mere almindelige. Disse bevarer en betydelig mangfoldighed i landområderne. Det er ikke blot mangfoldigheden i naturen, der højnes, men også i selve landbruget. Gamle husdyrracer og gamle knap så udbytterige landbrugsafgrøder kommer til deres ret igen, da de er bærere af unikke gener. Disse har samtidig stor værdi som fødevarer af høj kvalitet.
Antallet af gårde vil igen stige. Der vil opstå flere små skovområder, som forbindes af naturlige korridorer, hvor dyr, insekter og vilde planter trives. I det åbne land kommer der flere læhegn og mindre søer bliver genskabt.
I fremtiden vil fremsynede landmænd og deres rådgivere tænke i blandingskulturer med skovlandbrug, frugt, grønsager, bær og svampe. I år fik Svanholm Gods lov til at drive skovlandbrug og i fremtiden bliver der flere og flere af denne type landbrug. Samtidig hermed tænkes der i store og små husdyr og en landbrugets baghave, der gør det muligt at bevare tusinder af vilde og dyrkede arter. Langsomt opbygges der en sund balance imellem antallet af dyreenheder og planteproduktion på gårdene. Fornuftige sædskifter bliver mere og mere almindelig og jorderne forbedres med kompost, staldgødning og grøngødning.
Min barndoms bæk vakte min interesse for landbrugets påvirkning af natur og miljø. Den synergieffekt, der skal være mellem landbrug og natur, er beskrevet ovenfor. Lige nu har vi derfor brug for et stort og betydningsfuldt miljøministerium, som ikke er en underafdeling af landbruget.
