Det forekommer os helt naturligt at fratage de såkaldte produktionsdyr det, vi selv skatter som den allerstørste værdi: frihed. Vi fratager simpelthen dyrene friheden til at leve et liv, som imødekommer deres artsspecifikke, fysiologiske, sundhedsmæssige og adfærdsmæssige behov
”Så længe der findes slagtehuse, vil der også være slagmarker.” Sådan lyder et citat af den russiske forfatter Leo Tolstoj (1828-1910).
KOMMENTAR af Jette Rosenkvist, selvstændig
Leo Tolstoj er blot én af talrige forfattere og tænkere, som siden tidernes morgen har anset drab på dyr for værende uværdigt for mennesker. Således fortæller de gamle, religiøse, indiske Veda-skrifter (ca. 1400 f Kr.) om vigtigheden af beskyttelse af dyr. I det antikke Grækenland var vegetarisme et højt respekteret ideal, og matematikeren, universalgeniet og filosoffen, Pythagoras (ca. 570-495 f.Kr.) regnes for vegetarismens urfader i Europa. Senere i antikken fulgte mange prominente filosoffer i hans vegetariske fodspor, blandt de mest kendte er græske Sokrates, Platon og Epikur samt romerske Horats, Ovid og Seneca.
I renæssancen udtalte den italienske videnskabsmand og multikunstner Leonardo da Vinci (1452-1519): ”Jeg har allerede i mine unge år afsvoret at spise kød, og tiden vil komme, da menneskene, ligesom jeg, vil betragte dyremorderne med samme øjne, som de betragter menneskemordere.”
I oplysningstiden slog talrige intellektuelle til lyd for vegetarismen af (dyre-)etiske årsager, blandt andre Voltaire (1694-1778), Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) samt Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832).
Den tysk-amerikanske fysiker og Nobelprismodtager, Albert Einstein (1879-1955) tilsluttede sig også tanken om en plantebaseret kost: ”Alene gennem den fysiske virkning på det menneskelige temperament, ville den vegetariske levevis kunne få yderst positiv indflydelse på menneskehedens skæbne. Det forekommer mig bestemt, at mennesket slet ikke er født som rovdyr.”
”Ikke nok med at vi nu fratager dyrene livet i eksorbitant milliardantal, vi fratager dem også retten til et liv FØR døden”
Kan man overhovedet forestille sig den bestyrtelse, græmmelse og sorg, det ville afstedkomme hos ovennævnte store forfædre, hvis de kunne se, hvordan det såkaldt moderne menneske mishandler sine medskabninger som industrialiserede produktionsenheder? Ikke nok med at vi nu fratager dyrene livet i eksorbitant milliardantal, vi fratager dem også retten til et liv FØR døden.
Den østrigske adfærdsforsker og Nobelpris-modtager i medicin, Konrad Lorenz (1903-89), oplevede i modsætning til ovenfor omtalte notabiliteter industrialiseringen af vore medskabninger og ytrede i den henseende: ”Den industrielle samlebåndsholdning overfor dyr er uden tvivl et af de mørkeste, mest skamfulde kapitler i den menneskelige kultur.”
Professor i historie, den verdenskendte, nulevende forfatter Yuval Noah Harari (født 1976) istemmer. Han udtalte i 2015 til den britiske avis The Guardian, at vort industrielle dyreopdræt måske er historiens værste forbrydelse.
”Er det måske ikke på tide, at vores højt besungne evne til empati bredes ud til også at omfatte dem, vi har påtvunget etiketten produktionsdyr?”
Samtidigt med at vi ser os selv som de mest højtstående og civiliserede væsner på denne klode, holder vi milliarder af vores medskabninger i et bogstaveligt talt jerngreb, mere eller mindre fikserede i metalstativer og tæt sammenstuvede i bokse og gigantiske fabrikshaller. Det forekommer os helt naturligt at fratage de såkaldte produktionsdyr det, vi selv skatter som den allerstørste værdi: frihed. Vi fratager simpelthen dyrene friheden til at leve et liv, som imødekommer deres artsspecifikke, fysiologiske, sundhedsmæssige og adfærdsmæssige behov, hvilket selvsagt og veldokumenteret medfører talrige sygdomme og lidelser.
Samtidigt med denne afstumpede adfærd, leder vi med lys og lygte, teleskoper og rumfartøjer efter intelligent liv i rummet. Vi har en underforstået forventning om, at eventuelle væsener fra andre kloder, som måske er os fysisk og mentalt overlegne, naturligvis vil behandle os godt: humant, empatisk, med respekt og værdighed.
Er det ikke en temmelig naiv og uberettiget forventning set i lyset af, hvordan vi behandler visse af vores medskabninger, som vi har magten over? Ville vi finde det retfærdigt at blive udnyttet og udpint, blot fordi ”de andre” var stærkere end os? Er det måske ikke på tide, at vores højt besungne evne til empati bredes ud til også at omfatte dem, vi har påtvunget etiketten produktionsdyr?
Veganer bliver jeg aldrig. Sværen på en spidskål bliver aldrig god! Men jeg er helt enig i, at den måde som VORE dyr behandles i industrilandbruget er skammelig og vel i grunden burde afstedkomme politianmeldelser.
De forskellige dyrevelfærds-ordførere i folketinget burde gå forrest, men de har andre interesser, som er bundet op på noget helt andet end dyrenes velfærd. Gæt selv.
For industrilandbruget er et dyr en foderenhed/produktionsenhed – kun fortjeneste tæller.
Forsøger nogen at ændre dette, får den logrende presse naturligvis den vanlige besked: Uden os vil alle dø af sult, uden os vil bruttonationalproduktet falde betydeligt – og flere andre ammestuehistorier som alle læsere er velkomne til efterprøve.
Jeg fortsætter med at spise kød et par gange om ugen, men det er fra frigående høns og svin. Fra havfiskede fisk som har levet frit i havet og fra køer/kreaturer som ikke har stået i en stald hele deres liv.
Jo det koster – så jeg har ikke den nyeste mobil, det nyeste smart TV, de nyeste møbler og har for længe siden opsagt mit abonnement på “ude og Hjemme”!!
Tak for et aldeles velskrevet, rammende og præcist billede af hvor depraveret en stor del af folk på vores overbefolkede klode lader hånt om klodens andre skabninger. Den dag kommer hvor disse kan æde deres penge og se om de kan overleve på dem…..
Det største problem er nok, at dyrlægerne som kommer regelmæssigt i staldene og ikke kan undgå, at se hvordan landmændene mishandler deres husdyr, de er så meget i lommen på landbruget, at de slet ikke tør rejse en ellers velbegrundet kritik, af dyrevelfærden i industrilandbruget.
Og de få gange, hvor der er dyrlæge, som har taget bladet fra munden, da er han blevet ‘blacklistet’ af industrilandbruget, og han har været henvist til, at han kun har kunnet få private kunder, som har skullet ha’ behandlet deres kæledyr.
Når udnyttelse og mishandling af dyr der lever under industrielle forhold har varet i lang tid, tager ligegyldigheden over, og respekten for dyrene som medskabninger holder op.
Jeg er meget enig med skribenten. Vores forhold til dyr er et “might is right” forhold hvor vi tillader os at gøre alt vi vil, alene fordi vi kan. Den måde vi behandler dyrene, især dem i landbruget, er under al kritik. Derfor lever jeg selv vegansk og har det rigtigt godt med ikke at udsætte andre levende og følende væsener for unødig lidelse eller død. Det er lettere end man umiddelbart tror at leve vegansk og man behøver heller ikke købe erstatningsprodukter hvis man ikke vil. Gode solide bonderetter med grønsager, bælgfrugter og nødder foruden bær og frugter er al rigeligt – og der er masser af gode opskrifter på nettet hvis man søger efter dem.