Tidselfugle flokkes især på duftende merian og sommerfuglebuske. Foto: Peter Bonne Eriksen.

Mag.scient. Carsten Murmann skriver den 5. august i år i Frederiksborg Amts Avis om de fremmede fra syden. Med forfatterens tilladelse bringer vi tekst og billeder.

Ret upåagtet er vi blevet invaderet af 1000’er af sommerfugle fra Nordafrika / Mellemøsten, der nu pryder vores haver og natur.

Selvom  vores insektbestand er drastisk decimeret (med ca. 70 %) over de senere årtier, gæster den smukke sommerfugl, TIDSELFUGL, os stadig.

Netop i år måske i millionvis ! 

Her i haven  ses op til 7 eksemplarer og fra Værløse haver meldes om mindst 20 stk  på solrige eftermiddage. Dvs at tilflyverne faktisk kan være  talrigere end vores faste indvånere som fx dagpåfugløje og andre takvinger.

Tidselfuglene ankom i forsommeren med tydeligt slidte, falmede vinger efter den lange trip over bjerge og åbent hav. Mange er lykkedes med på kort tid at yngle på tidsler og  andre planter, så  en  ny generation med  helt friske farver og perfekte vinger kan nydes netop nu.. 

Carsten Murmann

Det er anslået, at milliarder af tidselfugle i nogle år tilflyver Europa. Sommerens forekomster her i Nordsjælland tyder på, at millioner er tilfløjet  Norden i 2019.

De flokkes især på duftende merian og sommerfuglebuske, hvor de stille og roligt blander sig med de lokale indvånere.

Tidselfuglene tåler ikke vinterkulde. Efter et nordisk sommereventyr er meget få  iagttaget på vej sydpå om efteråret.

Det tager vejret fra én  at tænke på, at disse sommerfugle efter sugerørsoptankning af energi fra blomsterkroner tilbagelægger 1000’er af kilometer !

Visited 17 times, 8 visit(s) today

Skriv en kommentar