År efter år tøver kommuner og vejvæsen med at slå kanterne langs vejene indtil en gang i juni, men så er det ofte for sent at redde en smule biodiversitet for blomster og bier. Det er, som om man venter på, at vegetationen skal vokse sig høj nok, til at det ser ud af noget, når den bliver slået. Også selvom slagleklipperne så må køre med nedsat effekt på grund af faren for forstoppelse i den meterhøje vegetation. En tidligere slåning vil gavne flora og fauna, glæde mange borgere og spare vejvæsenet for både diesel og mandetimer
En hær af traktorer kæmper i disse uger for at forvandle vejkanternes meterhøje bevoksninger af stridbare græsarter til vissen pulp. Ikke en fugl, frø eller farvestrålende blomst overlever den årlige massakre på 74.000 kilometer kommunale og statslige veje, som også koster millioner af skattekroner og tonsvis af diesel til de store græsslåmaskiner. Og alt for ofte udløser nedklipningen rasende protester fra mange af beboerne langs de ramte vejstrækninger.
Sådan behøver det ikke være. En regulær, forskningsbaseret indsats har påvist, at slås vejgrøfterne i begyndelsen af maj i stedet for midten af juni, så får alle hensyn både glæde og gavn af indsatsen. Det gør man faktisk i Rudersdal Kommune med stort udbytte.
Slå de store og beskyt de små
Et flerårigt forsøg (1996-2007) med forskellige tidspunkter for slåning har for længst demonstreret og med overbevisende styrke, at den tidlige slåning sikrer lavt voksende blomsterplanter, grønne vejkanter hele sommeren, masser af blomster i sensommeren til bl.a. anden generation af sommerfugle og insekter samt reducerer produktionen af græspollen kraftigt. Og tidlig slåning betyder i maj måned, gerne første halvdel.
Forvaltningen af vejkanterne, der inkluderer slåning i maj på næringsrige strækninger, fremmer dermed en alsidig natur, rekreative oplevelser og reducerer problemer med græspollen. Hvis næringsrige vejkanter ikke slås eller kun slås om efteråret, fremmes konkurrencestærke arter som vild kørvel og draphavre. Det sker på bekostning af de lavt voksende og mindre konkurrencestærke arter, så vejkanterne mister artsmangfoldighed – og antallet af beboerklager vokser. Ligeledes begunstiges invasive arter som sildig og kanadisk gyldenris af en sen slåning.
Tommelfingerregel
Man kan sige, at jo mere produktiv en vejkant, dvs. masser af især vild kørvel og draphavre, jo tidligere slåning. To gange slåning (tidligt og sent) kan være nødvendigt i disse vejkanter.
For vejkanter med naturpotentiale, men som også er domineret af draphavre og har en relativ stor biomasse produktion, vil en tidlig slåning, dvs. når vild kørvel er i knop fremme dette potentiale. Som tommelfingerregel betyder det slåning i første halvdel af maj. Så kommer hverken kørvel eller draphavre igen, hvorimod en endnu tidligere slåning vil være nyttesløs. De uønskede planter skal være i vækst, før de hugges ned.
Vejkanter med en mindre produktion af biomasse, og hvor de dominerende græsarter er langsomt- og lavt voksende arter som alm. hvene, engrottehale og rød svingel kan man faktisk tillade sig flere års overspring. Den slags vejkanter slås mest for at sikre, at der hverken kommer buske eller træer. Der er forskningsmæssig erfaring for, at det fremmer biodiversitet og blomstring at springe over en gang i mellem.
Som det er langt de fleste steder ”forkæler” den sene slåning (efter midten af juni) de problematiske arter, vild kørvel og draphavre. Disse arter er nærmest tilpasset det gængse kommunale system. Jo senere der slås, jo bedre og højere vokser de. Vandløbsfolk kender det samme fænomen med den dominerede vandløbsplante pindsvineknop.
Jeg tror hovedproblemet er den massive kvælstofforurening. Jeg har lige været en tur i Sverige, og der var vejkanterne mange steder smukkere end noget nogen havearkitekt kunne have udtænkt. Jeg tror ikke vejkanterne slås før til august da de simpelthen ikke udsættes for så meget kvælstof.
Overordnet har jeg det sådan, at vejrabatter i princippet ikke bør slås. Her lever en masse insekter, sommerfugle og andet godt som vores efterhånden betrængte fugle kan nyde godt af, da markerne efterhånden er sprøjtet for alt levende.
Har forståelse for, at der er steder hvor der af trafikmæssige hensyn skal slås rabatter, men eller kunne man måske nøjes med at at slå rabatterne ca. ½ meter ind.
Og så er hæren af brølende havetraktorer, som næsten alle i næsten alle familier elsker at køre rundt på. Alle rabatter ved og i nærheden af egen matrikel bliver rundbarberet – måske skal der spilles golf?
Tag selv ud og se i landskabet, der er tusindvis af kilometre – cirka.
………….. og så burde alt græs samles op – sammen med det affald der bliver klippet i stykker
det er afklippede græs er jo en omgang gødning mer – hvert år
kan græsset ikke køres i et biogasanlæg?
og resterne brændes – det vil sige affaldet som kom med i samme omgang
og rigtig – der er vildt forskel på græsset i Skåne og Struer kommune – har selv lige oplevet det – det betyder – jeg har set det – de nye vejkanter der dukker frem efter klipningen rundt Struer
er majsmarker med gult ugræs imellem – det er farvet af Roundup – hvis man kan sige sådan
men snart er det jo meterhøj monokultur
finn
Klip kun der hvor det trafikmæssigt er nødvendigt, fugle og insekter og andet kravl har brug for det.
Hmmmmm………..hvad med de fugle der ruger i rabatterne og grøfterne? Skal de ikke også have lov at være der og blive færdige med dét, de har gang i?
Det er efterhånden sådan, at når ordene biodiversitet/artsmangfoldighed nævnes, så er det kun blomster og insekter det handler om. Hvad med det “helt almindelige” der er i naturen – er det ikke mere fint nok til at blive taget hensyn til? Uanset om det er flora eller fauna. Jeg gentager lige: hmmmmm………
Niels Henriksen har sendt denne kommentar, som hans egen PC ikke vil videreformidle. Det gør redaktøren så gerne…
“Efter at havetraktoren er blevet hver mands eje – og dette kære eje skal helst bruges hver dag så længe som muligt – så er ikke bare folks egne haver, men også store arealer langs vore landeveje, blevet til golfbaner. Disse miljøterrorister på deres selvkørende klippere slår store strækninger på begge sider af landeveje og ødelægger livsmulighederne for bl.a. bier, en lang række andre insekter samt vore trængte fugle i det åbne land, og de er fuldstændig uden for rækkevidde, når det handler om at forklare dem, at disse mikroskopiske arealer er vitale for det, vi har tilbage af biodiversitet ude på landet. “Det skal være pænt!” og ordet biodiversitet kender de, men de kender ikke betydningen af det.
Kommunale arealer bør slås mindst muligt, og helst først i oktober. Kun i de tilfælde, hvor en specifik indsats er krævet overfor invasive arter, bør man bruge en model som beskrevet i indlægget her.
Det er i øvrigt ulovligt at slå kommunens arealer. Bornholms Kommune indførte en ret skrap kampagne for et par år siden mod lovbryderne, men DF og V har presset på for at folk skal have lov til at bryde loven, som de lyster, og nu er kampagnen droslet ned til kun oplysning – så meget for respekten for naturen – det billige skidt!”