Forsiden på dagbladet Politiken blev ryddet 2. december 2017 af en femspaltet overskrift, der lød: ”27 procent af danske grøntsager indeholder rester af sprøjtegift.”
Nogen nyhed var det sådan set ikke, bortset fra at der er tale om en tredobling af giftrester siden 2011. Den virkelige nyhed var puttet ind i avisen på side 8, hvor den løb over hele seks spalter: ”Man behøver ikke sprøjte, men det er sværere og dyrere uden gift.”
Læs lige de to sætninger endnu en gang: det er altså slet ikke nødvendigt med det al den sprøjten, men det er nemmere og billigere…
Ordene stammede fra gartner Lars Christiansen, der ejer gartneriet Hedegaarden i Østsjælland, hvor han og hans medarbejdere producerer otte millioner agurker årligt i væksthuse.
Hedegaarden er i fuld gang med at erstatte mange af de sædvanlige sprøjtegifte med rene alternativer, som f.eks. at bruge citrusolie mod svampeangreb og bakteriekulturer i stedet for det af Miljøstyrelsen hyppigt fundne kemiske middel propamocarb.
Avisen stillede Lars Christiansen spørgsmålet: Hvad skal der til, for at du helt dropper sprøjtning? Og det overraskende svar kommer prompte:
”Vi kunne sagtens leve med ikke at sprøjte overhovedet, hvis bare vi fik lidt mere for det. Det drejer sig om 20-25 øre mere per agurk. Så ville der være den luft, der skal til.”
Sprøjteriet kan sagtens undværes
Det er den virkelige nyhed. Sprøjtegiftene er ikke nødvendige. Sprøjteriet er blot et spørgsmål om økonomi på bundlinjen for gartneren. Dermed gennemhulles en af de helt store myter om dansk landbrug og verdens fødevareforsyning – og nødvendigheden af at sprøjte.
Den private lobbyistorganisation Landbrug & Fødevarer, der organiserer en ukendt andel af de danske landmænd og gartnere, afviser derimod, at der skulle være noget at komme efter. Selvom danske grøntsager med rester af sprøjtemidler er tredoblet på bare fem år, så er det ikke noget landbrug kan gøre for. Landmændenes talsmand forsikrede i landbrugsavisen.dk, at ”de sprøjter forsvarligt”.
”De danske landmænd gør alt, hvad de kan, for at sprøjte afgrøder effektivt og forsvarligt,” lød det fra Torben Hansen, formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer. ”Derfor bruger vi kun de absolut nødvendige mængder,” udtalte Torben Hansen i en skriftlig kommentar, hvor han pointerede, at de danske landmænd er blandt de landmænd i Europa, som sprøjter mindst, uden at han kom ind på, hvad der skal forstås ved ”absolut nødvendige mængder.”
Imidlertid er det nu helt åbenlyst, at sprøjtning af mange grøntsager udelukkende sker, fordi det er nemmere og billigere end at anvende biologiske metoder. Især indtjeningen per produceret enhed betyder meget i konkurrencen med billige udenlandske produkter, fordi de ofte sprøjtes med kemiske midler, der ikke er tilladte i Danmark.
Imidlertid vil de danske myndigheder ikke gribe ind overfor udenlandsk frugt og grønt med betydelige rester af sprøjtegifte, selvom det ofte er fra midler, der er forbudt i Danmark.
Allerede i november 2005 henvendte gartner Lars Christiansen fra Hedegaarden sig til daværende miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) med en bøn om mere fair konkurrence. Her er essensen af henvendelsen:
”Vi mener at fødevaresikkerheden på grøntsager importeret til Danmark også fra EU-lande er yderst kritisabel. Begrundelse: I andre lande er pesticid- og fungacid-midler på et stade vi havde i Danmark for 20 til 30år siden (Holland, Spanien og Sverige) for at nævne nogle få. Vi skriver ikke dette for at få flere sprøjtemidler tilladt i Danmark, da vi selv er tilsluttet I.P. konceptet med overvejende brug af biologisk bekæmpelse.
Når dette er sagt kan vi ikke forstå at udenlandske grøntsager godt må sælges i supermarkeder og butikker når de kan være sprøjtet med kemikalier som ikke må bruges i Danmark. Vi ved jo at der er og skal være en sundhedsmæssig vurdering af de midler der er tilladt, og andre midler der ikke opfylder denne vurdering er farlige for forbrugeren og er dermed forbudt i Danmark.
Vi opfordrer derfor fødevareministeren til at sørge for at udenlandske grøntsager der sælges i Danske butikker overholder Dansk lovgivning med hensyn til brug af sprøjtemidler. Således at forstå at grøntsager ikke må importeres til Danmark og sælges, hvis de er behandlet med andre midler end Danske producenter må bruge.”
Henvendelsen gav dog ingen resultater. Der importeres og sælges stadig store mængder udenlandsk frugt og grønt med rester af forbudte sprøjtegifte.
Dansk landbrug kræver flere sprøjtegifte
På den ene side peger landbruget fingre af de belastede udenlandske produkter, mens man i det skjulte kræver adgang til nøjagtig de samme midler. Sådan lød det allerede i 2007:
”Frit valg på flere hylder. Med et udspil til nye EU-regler om sprøjtemidler øjner landbruget muligheden for at kunne vælge mellem et langt større udvalg af midler i jagten på ukrudt, insekter og svampe i korn, grønsager og frugt. Udspillet rummer nemlig mulighed for, at landbruget får adgang til et betydeligt større marked for bekæmpelsesmidler end det danske, der af hensyn til drikkevandet, er blevet et af Europas mindste.”
Så sent som i april 2017 gik et flertal af Folketingets partier ind for flere sprøjtegifte til danske gartnere og landmænd. Det skete, da regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale og SF indgik en aftale om en ny strategi for sprøjtemidler fra 2017 til 2021.
Aftalen betyder blandt andet, at grænseværdierne for nedbrydningsprodukter fra sprøjtegift i grundvandet bliver øget. Det betyder i praksis, at nogle sprøjtemidler, der i dag er ulovlige i Danmark, fremover vil kunne blive lovlige for landbruget at anvende.
