Biolog Søren Wium-Andersen, Hillerød, skriver:
Miljøministeren ser åbenbart ikke de kritiske breve, der skrives til hende. De opsnappes tilsyneladende behændigt af departementet og besvares med juridisk set tvivlsomme argumenter, hvorfor ministerens intentioner om at beskytte biodiversiteten ikke fremmes. I den konkrete sag undlader departementet at leve op til EU-medlemslandenes forpligtelser til at sikre fredede fugle en fuldstændig jagtbeskyttelse som formuleret i en præjudiciel EU-dom. Departementet privatiserer ansvaret herfor til den enkelte jæger. Derfor forsøger jeg nu med følgende åbne brev til ministeren for at støtte ministeren i bestræbelse for at bevare biodiversiteten.
Danmark følger ikke EU-retten på jagtområdet
Kære Lea Wermelin
I april 2020 sendte du en ny jagttidsbekendtgørelse i høring. Bekendtgørelsen indebar bl.a. en fredning af tre globalt truede arter af ænder, som Danmark har forpligtet sig til at frede, da regeringen for nogle år siden tilsluttede sig FNs Verdensmål. Et meget positiv skridt, der på sigt vil gavne biodiversiteten.
I et høringssvar påpegede jeg nødvendigheden af at frede yderligere fire arter, da der er nogle meget velbeskrevne forvekslingsmuligheder mellem to af de fredede arter og fire andre jagtbare arter. Efterfølgende bemærkede ministeriet i et høringsnotatet, at mit høringssvar ikke gav anledning til ændringer i bekendtgørelsen.
Dette lapidariske svar gav mig anledning til at skrive et brev direkte til dig, hvor jeg påpegede, at den danske jagtlovgivning ikke følger en præjudiciel dom fra EU, nemlig C-435/92. Departementets svar, forholder sig hverken til EU’s ”Vejledning om jagt i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle” fra 2008, eller til de konsekvenser for medlemsstaternes jagtlovgivning, som en række EU-domme skal have og som nævnes i vejledningen. Her omtales specielt EU-rettens dom C-435/92 ikke mindre end 10 gange. Dommen omhandler bl.a. forvekslingsproblematikken mellem fredede og jagtbare arter.
Derfor sender jeg dig nu et åbent brev i håbet om, at du får det at se, da jeg ved, at du prioriterer biodiversitet.
I stedet for at diskutere substansen i EU-dommen og EU-vejledningen og dermed forvekslingsproblematikken afviste dit departementet min henvendelse med, at danske jægere på grund af en jagtprøve er så veluddannede, at de ikke skyder på fredede arter. Desuden argumenteres der for, at dykænder almindeligvis er aktive fra solopgang til og med solnedgang. De argumenter holder ikke i byretten, da der henvises til en jagtprøve, der blev indført i 1969, hvorfor alle danske jægere ikke har gennemført denne teoretiske prøve, og da dykænder må jages 1½ time før og efter 1½ efter solnedgang. På denne bekvemme måde privatiserer dit ministerium ansvaret for overholdelsen af EUs direktiv til den enkelte jæger. Samtidigt undlader departementet at leve op til de forpligtelser, som EU-rettens dom C-435/92 har lagt over på medlemslandene. For af EU vejledningen fremgår det: ” medlemsstaterne fastlægger jagtsæsonen, så den giver sikkerhed for en fuldstændig beskyttelse af de omhandlede arter”. Ordlyden kan jeg ikke fortolke anderledes end, at det er medlemslandene, der skal udforme reglerne for jagten på en sådan måde, at jagten på forvekslingsarterne skal ophøre for at beskytte de globalt truede og nu fredede fløjls- og taffelænder. Departementet kan ikke privatisere et myndighedsansvar til den enkelte jæger i klar modstrid med en EU dom.
På den baggrund ser jeg frem til en fredning af forvekslingsarterne. Du kan nå det endnu, da jagten først går ind den 1.10.2020. En fredning vil ikke belaste statens finanser.
Med venlig hilsen
Søren Wium-Andersen
Redaktionen har 15.9. 2020 anmodet Lea Wermelin om en kommentar til dette åbne brev. Vi har modtaget nedenstående svar, der er departementets svar på Søren Wium-Andersens oprindelige henvendelse til ministeren. Svaret er dateret 21. august d.å., og pressesekretær Rune Glerup oplyser, at “der er ikke mere at tilføje på nuværende tidspunkt”. Her kan du også læse svaret i afskrift:
Kære Søren Wium-Andersen,
Tak for din henvendelse til miljøminister Lea Wermelin af d. 6. juli 2020 vedrørende forveksling af jagtbare dykænder og beskyttelse af ikke-jagtbare dykænder. Ministeren modtager mange henvendelser og har ikke mulighed for at besvare dem alle selv. Miljø- og Fødevareministeriet vil derfor besvare din henvendelse. Vi beklager det sene svar.
I din henvendelse sætter du spørgsmålstegn ved, om den nye jagttidsbekendtgørelse, der trådte i kraft d. 1. juli 2020, er i overensstemmelse med EU-Domstolens præjudicielle afgørelse i C435/92 vedrørende fortolkningen af artikel 7, stk. 4, i fuglebeskyttelsesdirektivet, herunder særligt præmis 18. Af dommens præmis 18 fremgår det, at fuglebeskyttelsesdirektivets 7, stk. 4, tredje pkt., har til formål at undgå, at visse arter, som ikke længere kan jages, indirekte decimeres som følge af forveksling med arter, som endnu lovligt kan jages.
Din sag har været forelagt Miljøstyrelsen, der oplyser, at en forudsætning for, at man kan gå på jagt, er at jagtprøven skal bestås. Til jagtprøven omfatter 10 ud af 40 spørgsmål billeder af vildtkending, hvor eksempelvis relevante dykænder og svømmeænder skal artsbestemmes. En forsvarlig jagtudøvelse er altid afhængig af en korrekt artsbestemmelse, og det følger af de jagtetiske regler, at man skal kende sit vildt og kun skyde, når man ved, hvad man skyder efter. Derudover er det strafbart at nedlægge vildt, hvor der ikke er jagttid.
Desuden oplyser Miljøstyrelsen, at ænder må jages 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang, hvor lysforholdene er begrænset. Dykænder er almindeligvis først aktive fra solopgang til og med solnedgang, hvilket betyder, at jagtsituationer med ringe lysforhold ved jagt på dykænder er begrænset set i forhold til jagt på svømmeænder. Det medfører gode muligheder for artsbestemmelse i forbindelse med jagt på dykænder. Derudover optræder dykænder som udgangspunkt i flokke af samme art, hvormed det samlede overblik bedres. Desuden er det under jagt på dykænder almindeligt, at der optræder andre andefugle, som er fredede, hvormed det at lade fugle flyve forbi er ganske almindelig jagtlig adfærd.
Forvekslingsmulighed mellem den fredede fløjlsanden og sortanden kan ved uopmærksomhed ske, men Miljøstyrelsen fremhæver, at disse dykænder jages på fiskeriterritoriet, hvor fuglenes indflyvning til jægerne normalt giver jægerne god tid til artsbestemmelse. Nok er de to arter sorte, men sortanden er mindre end fløjlsanden, og fløjlsanden er derudover særligt karakteriseret ved de tydelige hvide vingespejl og hvid plet ved øjet. På den baggrund er det Miljøstyrelsens vurdering, at kendetegnene for den fredede fløjsand er tydelige at få øje på i en jagtsituation, hvor fuglene som udgangspunkt nedlægges inden for en afstand af 30 meter.
Forvekslingsmulighed mellem den fredede havlit og taffeland i forhold til troldand, bjergand og hvinand anser Miljøstyrelsen ikke som værende problematisk, idet både havlit og taffeland adskiller sig fra de nævnte dykænder med tydelige kendetegn, som adskiller arterne entydigt.
På baggrund af ovenstående vurderer Miljøstyrelsen, at dykænders adfærd og jagtens afvikling, sammenholdt med de gode muligheder for artsbestemmelse af de nævnte jagtbare og fredede dykænder, bør kunne sikre en forsvarlig beskyttelse af de fredede dykænder.
I forlængelse af Miljøstyrelsens vurdering finder Miljø- og Fødevareministeriet, at den samlede implementering af fuglebeskyttelsesdirektivet, herunder jagttidsbekendtgørelsen, er i overensstemmelse med formålet med direktivets artikel 7, stk. 4, som beskrevet i EU-Domstolens præjudicielle afgørelse i C-435/92, for så vidt angår forveksling af de pågældende arter i forbindelse med jagt.
Med venlig hilsen
Katrine Barnkob Lindgreen
Kontorchef
Mange jægere har bondeanger over ikke at udnytte kødet fra det nedlagte vildt fuldt ud; men ikke jagtskribent Jens Ulrik Høgh, der ,som iøvrigt mange jægere, kun udnytter brystkødet på nedlagte andefugle og gladeligt kasserer resten, dvs 75 procent af fuglens spiselige del . Madspild af værste slags. Derfor bør jagten på vores andefugle udfases og man kunne starte med dykænderne.
Den altafgørende grund til samfundets accept af jagt, er at jagten skal have et fornuftigt formål.
Er det fornuftigt, at drive jagt på andefugle og KUN udnytte en lille del af det spiselige kød, typisk kun brystkødet, der udgør ca 25 % af det spiselige kød. NEJ . Det er kødspild af værste skuffe. Og uacceptabelt.
Jagtskribent Jens Ulrik Høgh står frem på sin facebookside , Green Team, og forsvarer dette madspild. Men han er absolut ikke alene om denne despekt for vildtet og dets værdi. Oftere og oftere kommer der beretninger i medierne om fund af store mængder kasseret vildt i naturen og i affaldssække.
I forbindelse med andejagt er det velkendt, at der sker anskydninger og mange ænder lider en pinefuld død.
Disse anskydninger sammen med de senere års skred i retning af at kassere store mængder spiseligt kød er ganske enkelt ikke holdbart, og det strider i den grad med formålsparagraffen i Jagtloven, nemlig at vildtet skal anvendes fornuftigt.
Ved de folk i departemente hvad de har med at gøre, altså rent praktisk – det her lugter da af at den ene djøf dækker over den anden. Hvad er det for mennesker der laver de tåbelige ting.