Når det gælder livets begyndelse for de 246 mio. svin i EU, bliver der ingen chancer taget. De undfanges stort set alle i en pøl af antibiotika, og søerne får dermed også et skud antibiotika, hver gang de insemineres.
EU har dekreteret i 1990, at al ornesæd til kunstig inseminering skal tilsættes antibiotika. Formålet er især at bekæmpe den smitsomme herpesvirusinfektion blandt svin, der er kendt som Aujeszkys sygdom. Den har dog været udryddet i Danmark siden marts 1991.
Alligevel overvåges og kontrolleres produktionen af ornesæd intenst af myndighederne, og ingen portion ornesæd forlader danske sædfabrikker uden et officielt sundhedscertifikat, der garanterer, at produktet er fri for kim til svinesygdomme.
Derimod er der ingen krav om bekæmpelse af bakterier og vira, der kan overføres til mennesker og skabe alvorlig sygdom. Den risiko interesserer hverken sædfabrikanter eller EU sig ikke for.
Hvad siger Fødevarestyrelsen?
Vi har stillet fem spørgsmål til Fødevarestyrelsen om denne anvendelse af antibiotika i Danmark. Her kommer spørgsmål og svar:
1. Hvad er formålet med at tilsætte antibiotika til sædvæsken?
Antibiotika tilsættes sædfortynder navnligt for at slå især leptospirer og mycoplasmer ihjel, jf. EU-reguleringen om ornesæd (konserveringsmiddel)
2. Foreligger der undersøgelser, der dokumenterer nødvendigheden af denne anvendelse?
Fødevarestyrelsen har ikke umiddelbart kendskab til sådanne undersøgelser
3. Hvilke antibiotika er lovlige at anvende til formålet? Kan der henvises til lovgivning for denne anvendelse?
Af bekendtgørelsen fremgår, at man til sædfortynder skal tilsætte antibiotika, der har en effekt svarende til en koncentration i den endeligt fortyndede sæd på:
• mindst 500 μg streptomycin pr. ml endelig fortynding,
• mindst 500 IU penicillin pr. ml endelig fortynding,
• mindst 150 μg lincomycin pr. ml endelig fortynding,
• mindst 300 μg spectinomycin pr. ml endelig fortynding
Der er i bestemmelserne ikke angivet præcist hvilke antibiotika, der må anvendes.
4. Hvilke mængder anvendes pr. år?
Fødevarestyrelsen estimerer ud fra de oplysninger, styrelsen har om brug og fremstilling af sædfortynder, at forbruget af antibiotika til sædfortynder til ornesæd er under 500 kg om året. Forbruget er derfor af begrænset omfang. Fødevarestyrelsen følger forbruget af antibiotika – herunder også forbruget af antibiotika til fremstilling af sædfortynder
5. Kontrollerer Fødevarestyrelsen det specifikke forbrug, f.eks. ved stikprøver eller lignende?
Fødevarestyrelsen fører tilsyn med handyrstationer, hvor sædtapning og –fortynding foregår, herunder om antibiotika anvendes i overensstemmelse med reglerne
Det er værd at hæfte sig ved, at Fødevarestyrelsen ikke har kendskab til undersøgelser, der dokumenterer, om det overhovedet er nødvendigt at lade danske EU-svin begynde livet i en pøl af antibiotika (# 2). Angiveligt fører Fødevarestyrelsen tilsyn med sædfabrikkerne (# 5), men alligevel kender man ikke den præcise mængde antibiotika, der anvendes (# 4).
Svarene er formuleret af sektionsleder, Tim Petersen, der er dyrlæge i afdelingen for Dyrevelfærd & Veterinærmedicin.
Tavs som en østers
De samme fem spørgsmål har vi forsøgt at stille til den ansvarlige direktør Per Nyby Pedersen hos den danske ornecentral Hatting A/S, men trods gentagne henvendelser har direktøren valgt at udlade at svare.
Hatting er den største sædfabrikant i Europa og ligger i Horsens. Hatting er en del af Danish Agro-koncernen, som består af en række agroindustrielle selskaber i ind- og udland.
Hatting er en landsdækkende virksomhed med 10 afdelinger i Danmark med i alt ca. 280 medarbejdere. Man forventer i 2017 en omsætning på ca. 370 mio. kr. Virksomhedens primære kunder er ca. 2.000 svineproducenter i Danmark, og markedsandelen for salg af ornesæd i Danmark er over 73 pct. Desuden sælges sæd i Tyskland, og der eksporteres sæd til flere lande i både Øst- og Vesteuropa. Hatting KS sælger 5,4 mio. sæddoser om året, der alle tilsættes antibiotika.
Bilag 5 Sundhedscertifikat
Som betingelse for at kunne handle med ornesæd skal alle sæddoser ledsages af et sundhedscertifikat, der garanterer, at ”ovennævnte sæd er opsamlet, behandlet og opbevaret efter de i direktiv 90/429/EØF fastsatte normer.”
Ifølge teksten i sundhedscertifikatet garanterer dette, at sæddoserne stammer fra dyr ”i en ornestation, hvori der kun findes dyr, som ikke er vaccineret mod Aujeszkys sygdom, og som udviser negativ reaktion på serumneutralisationsprøven eller Elisa-undersøgelsen for Aujeszkys sygdom.”
Det er alt. Ingen kim til Aujeszkys sygdom, der blev erklæret udryddet i Danmark for 27 år siden. Men ikke et ord om MRSA-bakterier eller vira, der kan overføres til mennesker med alvorlige konsekvenser.
Aujeszkys sygdom er en herpesvirusinfektion. Svin er hovedvært, hvilket vil sige, at kun svin kan bringe smitten videre til andre dyr, såsom kvæg, små drøvtyggere, hjorte, hunde, katte, ræve, mink og gnavere. Disse dyr er alle blindgydeværter, dvs. de kan ikke viderebringe smitten til nye dyr.
Sygdommen præges af nervøse forstyrrelser pga. hjernebetændelse. Aujeszkys sygdom kaldes også falsk hundegalskab (pseudorabies), hvilket er noget misvisende, da sygdommen intet slægtskab har med rabies. I USA kaldes sygdommen hos kvæg ‘mad itch’ (vanvittig kløe).
Aujeszkys sygdom blev først beskrevet af ungareren Aujeszky i 1902 og findes over hele verden, men er udryddet i Danmark. I Danmark er sygdommen blevet bekæmpet gennem undersøgelse af slagteblodprøver samt slagtning af smittede dyr og besætninger. Bekæmpelsen startede i 1980 og i marts 1991 blev det sidste tilfælde af Aujeszkys sygdom konstateret i bekæmpet. I 1991 blev Danmark erklæret officielt fri for Aujeszkys sygdom.
