I slutningen af marts 2017 vedtog Scott Pruitt, chef for den amerikanske miljøstyrelse, U.S. Environmental Protection Agency (EPA), at hans agentur ikke ville lave et direkte forbud mod pesticidet chlorpyrifos, der fremstilles af Dow Chemical. I begyndelsen af juli gik fem amerikanske delstater og Washington D.C. (hovedstaden i USA) med i et sagsanlæg mod EPA, der anklages for, at agenturet ikke gjorde det nødvendige forarbejde, inden beslutningen om chlorpyrifos blev taget. Det skriver EcoWatch, 13. juli 2017.
Beslutningen kom efter en føderal domstol beordrede EPA til at tage en endelig beslutning om, hvorvidt pesticidet, som Obama administrationen havde foreslået forbudt i 2015, skulle forbydes eller ej. Kemikaliet har været på det amerikanske marked siden 1965 under mærket Lorsban, og indendørs brug af det har været forbudt i mere end et årti.
Ved at tillade den fortsatte brug af pesticidet i USA gik EPA imod dets eget agenturs konklusioner om, at pesticidet udgjorde en unødig risiko for amerikanske borgere. Og selvom Pruitts EPA embedsmænd ikke benægtede disse konklusioner, så påstod de, at yderligere studier om kemikaliet var nødvendige, før de kunne forbyde det, og dermed tillod de den fortsatte brug af produktet.
”Tilfældigt” møde med kemigiganten
I de tre og en halv måned siden EPAs chlorpyrifos vedtagelse er historien blevet meget mere kompleks end den normale ”embedsværket tager industriens parti”-handling, der alt for ofte ses.
Én af de mest interessante udviklinger kom fra en rapport i starten af juli, der indikerede, at Pruitt mødtes med Dow Chemicals administrerende direktør, Andrew Liveris, få uger før hans beslutning om ikke at forbyde chlorpyrifos. Selvom EPA påstår, at mødet blot var en hurtig introduktion, da de to mænd i marts stødte på hinanden i en gang under en konference i Houston, har timingen for det ”tilfældige” møde affødt snak om, at det potentielt kunne have påvirket Pruitts beslutning om kemikaliet, som kom blot få uger senere.
Oprindeligt havde Pruitt og Liveris aftalt et officielt møde under konferencen, men en talsmand for EPA fortalte Associated Press, at mødet var blev aflyst pga. planlægningsproblemer, og at de to mænd ikke talte om chlorpyrifos under deres korte interaktion i gangen.
Sagsanlæg fra fem delstater
Øjeblikkeligt efter Pruitts chlorpyrifos beslutning, lagde en sammenslutning af grupper, ledet af nonprofit gruppen Natural Resources Defence Council (NRDC), sag an mod EPA for at omgøre beslutningen. Sagsanlægget påstår, at agenturet ikke nåede til en egentlig videnskabelig konklusion om pesticidet, fordi EPA gav det grønne lys før alle relevante studier kunne blive færdige og videregives.
I begyndelsen af juli gik fem stater og Washington D.C. (hovedstaden i USA) med i NRDCs sagsanlæg, der hævder, at agenturet ikke gjorde det nødvendige forarbejde inden beslutningen om chlorpyrifos blev taget.
Chlorpyrifos er en nervegift, der bruges til at slå insekter ihjel, men eksponering hos mennesker er blevet forbundet med ødelæggende bivirkninger, som Earthjustice påpegede:
Ingen sikker brug
”Chlorpyrifos er akut giftigt og forbundet med neurologiske skader hos børn. Prænatal eksponering af chlorpyrifos forbindes med lavere fødselsvægt, nedsat IQ, tab af arbejdshukommelse, opmærksomhedsforstyrrelse og forsinket motorisk udvikling.
Akut forgiftning undertrykker det enzym, der regulerer nerveimpulser i kroppen, og det kan forårsage kramper, åndedrætslammelse og i ekstreme tilfælde medføre døden. Chlorpyrifos er et af de pesticider, der oftest forbindes med pesticidforgiftning.”
Earthjustice påpegede også, at EPA selv har indrømmet, at der ikke er nogen sikre eksponeringsniveauer af chlorpyrifos for mennesker.
Sagsanlæggene fra staten og uafhængige organisationer er sandsynligvis den bedste chance for at omgøre EPAs beslutning via retssystemet. Det eneste skuffende faktum er, at de er nødvendige. EPAs mistænkelige kovending omkring et kemikalium som chlorpyrifos skaber et ledelsesmæssigt tomrum i beskyttelsen af folkesundhed og miljøet. I stedet viser dens handlinger en regering, der er alt for villig til at sætte virksomheders interesser over offentlighedens sundhed.
Oversættelse og bearbejdning: Addie Hansen.
Den danske vinkel
Eksperter: Chlorpyrifos er et grimt stof
To eksperter kalder fundet af den forbudte insektgift Chlorpyrifos i danske vandløb chokerende. Utroligt at nogen vil snyde med den slags, lyder det. Det skrev journalist Kristian Sloth for DR Nyheder, 16. december 2015.
Forskere fra Aarhus Universitet fandt i sommeren 2012 den forbudte insektgift Chlorpyrifos i syv ud af 19 undersøgte danske vandløb. Det fremgår af en videnskabelig artikel fra sommeren 2015.
– Der er en grund til, at det er forbudt at sprøjte med Chlorpyrifos på markerne. Det er et rigtig grimt stof og en særdeles potent nervegift, siger lektor i miljømedicin ved SDU, Helle Raun Andersen.
Det har aldrig været tilladt at bruge sprøjtegifte, der indeholder Chlorpyrifos, på friland eller i fødevareproduktion i Danmark, men i de fire af vandløbene blev sprøjtegiften fundet op til fem gange over EU`s grænseværdi i såvel vand- som bundprøver.
-De fundne mængder af Chlorpyrifos overstiger klart, hvad man kan forvente kommer fra atmosfærisk transport, så der er ingen tvivl om, at dette pesticid er havnet i vandløbene, fordi det har været anvendt i det dyrkede opland, siger en af projektets hovedforskere, Postdoc ved Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Jes Rasmussen.
Professor: Chokerende at det findes i vandløb
Professor i miljømedicin ved SDU, Philippe Grandjean er rystet over, at giften har kunnet findes i danske vandløb i mængder langt over grænseværdierne.
-Det er chokerende, at det kan findes i danske vandløb. Chlorpyrifos er et af de bedst undersøgte giftstoffer, og vi ved fra omfattende studier, at stoffet påvirker børns hjerneudvikling og intelligens negativt. Jo mere Chlorpyrifos, en kvinde har fået i sig under graviditeten, jo tyndere hjernebark får barnet, siger Philippe Grandjean.
-Vi ved fra amerikanske undersøgelser, at Chlorpyrifos hæmmer hjernens udvikling langt op i skolealderen, hvis moderen udsættes for giften under graviditeten, siger lektor i Miljømedicin ved SDU, Helle Raun Andersen.
