Fødevarestyrelsen beskytter sine ansatte mod svine-MRSA i “uren zone” – men hvad med andre?

heldragtI al ubemærkethed har Fødevarestyrelsen indførte drakoniske forholdsregler for at beskytte sit personale mod smitte med MRSACC398-bakterien, der breder sig med epidemisk hastighed i disse måneder. Officielt lyder det ganske vist fra Sundhedsstyrelsens nationale MRSA-oplysningstjeneste, at “god hygiejne og hyppig håndvask” er nok til at klare problemerne, men den køber Fødevarestyrelsen ikke. Man løber ingen risici og har derfor i oktober 2014 udarbejdet et regelsæt for smittebeskyttelse af sine medarbejdere.

HårnetI en intern vejledning på tre sider udpeges alle svinefabrikker, slagterier og samlesteder for eksportsvin som “uren zone”, hvor der skal iagttages skrappe forholdsregler mod de smittefarlige MRSA-bakterier. Alle medarbejdere fra Fødevarestyrelsen, der skal ind i zonen i embeds medfør, pålægges at iføre sig engangstøj samt hårnet og skægbind, der destrueres efter brug. Det er valgfrit, om man ønsker at anvende åndedrætsværn, men vælger man dette, bør der iagttages strenge forholdsregler med desinfektion af hænderne efter berøring af masken.

Fremover er det også forbudt medarbejdere at medbringe mobiltelefon og bærbar PC i “uren zone”. Styrelsen har desuden sat et udviklingsarbejde i gang for at få fremstillet et “desinficerbart cover” til en bærbar PC eller tablet, så der kan sendes kontrolrapporter elektronisk til ejeren af svinefabrikken, uden risiko for overførsel af bakterier ved kontakt med papir.

Mundbind_Dastex_44830_230_mmEneste undtagelse fra de skrappe regler er ejendommeligt nok spisning i “uren zone”. Styrelsens medarbejdere er velkomne til fortære madpakken inde hos svinene. I vejledningen hedder det, at “ifølge den gældende viden bliver mennesker ikke bærere af husdyr-MRSA via fødevarer”. Hvis man vælger at spise i “uren zone” anbefales det dog, at man ikke piller næse samtidig – eller som det hedder i vejledningen: “i forbindelse med spisning skal medarbejderen udgå at berøre næseregionen”.

Sk_gbindIfølge vejledningen omfatter regelsættet alle medarbejdere, der har kontakt til levende svin. Det gælder ved arbejde i svinebesætninger, ved tilsyn i forbindelse med eksport af svin, arbejde på slagterier samt ved udtagning af MRSA-prøver.

Vejledningen opererer med de skrappeste restriktioner i “uren zone”, der kan omfatte en hel svinefabrik eller de afdelinger på et svineslagteri eller samlested for eksportsvin, hvor der håndteres levende svin. Desuden opererer man med en “ren zone”, som er de områder på virksomheden, hvor personalet ikke har kontakt med levende elle udesinficerede svin, og hvor risikoen for at blive kontamineret med svine-MRSA betragtes som “lav”. Her kan man opføre sig normalt. Privatboliger ved svinefabrikker betragtes generelt som “ren zone” ifølge vejledningen.

Maren-Holm-Johansen-a

Veterinærchef Maren Holm Johansen, VeterinærNord.

Vejledningens anbefalinger er langt skrappere, end hvad der normalt tilrådes af myndighederne, når det gælder de ansatte på svinefabrikker. Det hænger sammen med, at dette personale betragtes som permanent kontamineret med de smittefarlige bakterier, da de ansatte opholder sig mange timer dagligt i “uren zone”. Med samme begrundelse har sundhedsvæsenet for flere år siden opgivet at “rense” den slags personer for de smittefarlige bakterier, så længe de blot er raske smittebærere. Rationalet lyder, at de jo skal tilbage på svinefabrikken, hvor de straks vil blive kontaminerede igen. Denne beslutning har vakt nogen opsigt bl.a. hos fagforeningen 3F, der organiserer svinepersonalet.

Den tre sider lange vejledning er hverken dateret eller forsynet med forfatternavn, men gylle.dk har fået den udleveret 28. oktober 2014 af veterinærchef Maren Holm Johansen fra VeterinærNord under Fødevarestyrelsen som resultat af en begæring om aktindsigt.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.