Selvom danske husdyrproducenter er de bedste i verden til at passe deres produktionsdyr, og selvom alle andre lande behandler deres dyre ringere end de danske, så er der alligevel behov for hele 24 lovpunkter til afbødning af de værste pinsler, millioner af produktionsdyr udsættes for
Tilbage i 2014 erklærede den daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) med stolthed i stemmen, at der var indgået en ’historisk’ aftale om en massiv forbedring af produktionsdyrenes velfærdsforhold. Aftalen blev en massiv fiasko, og årsagen var frivillighed. Det var op til kød- og mælkeproducenterne selv at afgøre, om køer, grise, kyllinger, mink og får skulle have det bedre. _
”Det blev slået stort op, men endte som en syltekrukke”. Sådan lød direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis’ dom over landbrugets indsats for bedre dyrevelfærd i sommeren 2022. Dommen faldt, efter foreningen på egen hånd havde evalueret opnåelsen af målene fra det stort anlagte svinetopmøde, der gav landbruget seks år til selv at rette op en række forhold kritisable forhold.
Nu forsøger fødevareminister Jacob Jensen (V) sig med en ny ’sensationel’ pakkeløsning for produktionsdyrenes ve og vel, men også denne gang er udspillet dømt til at mislykkes. Velmenende intentioner og frivillighed er atter i højsædet, så økonomien vil igen og igen overtrumfe dyrevelfærden. Dertil kommer nok så alvorligt at hele xx problemstillinger af alvorlig betydning, slet ikke adresseres af Jensens nye lov, ifølge fem af de mest anerkendte dyrevelfærdsforskere.
I en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet 9. februar 2024 lyder der nok en gang triumferende stolthed over den frivillige aftale, som en række partier – og landbrugets svinesektor -begejstret har tilsluttet sig. Til trods for at ingenting er realiseret, mens det hele er ord på papir, så er Fødevareminister Jacob Jensen (V) ved at revne af stolthed:
”Med aftalen – der når helt ud i både staldene og i hjemmet – løfter vi dyrevelfærden og indleder et nyt kapitel for dansk dyrevelfærd. Det er med stolthed i stemmen, at jeg kan sige, at vi har lavet den første dyrevelfærdsaftale, som skal løfte dyrevelfærden i Danmark,” siger han.
Udvalgte punkter fra dyrevelfærdsaftalen afslører, hvor slemt det står til ude på de danske kødfabrikker
Dyrevelfærdsaftalen indeholder 31 punkter. Her er de 24, der vedrører produktionsdyr:
Tværgående initiativer:
- Styrkelse af Det Statslige Dyrevelfærdsmærke
Aftalepartierne er enige om at afsætte 3,5 millioner kroner årligt i 2024-2027 til at fortsætte og styrke arbejdet med dyrevelfærdsmærket. Midlerne anvendes til kampagner, til yderligere styrkelse af Dyrevelfærdsmærket samt til at undersøge muligheden for et mere forpligtende samarbejde med erhvervet.
- Undersøgelse af strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at undersøge retspraksis og identificere mulige strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet. Med initiativet skal der sættes fokus på, hvordan dyrevelfærden sikres i tilfælde, hvor personer har brudt loven. Det skal bl.a. undersøges, hvordan strafniveauet kan skærpes f.eks. ved længere fængselsstraffe, højere bødestraffe og med henblik på at udvide muligheden for at frakende retten til at holde dyr.
- Bedre afrapportering af Dyrevelfærdsrapporten
Fødevarestyrelsen udgiver en årlig rapport med resultater fra dyrevelfærdskontrollen af besætninger. Aftalepartierne er enige om, at rapporten skal udgives hurtigere, og at rapporten skal opdeles i administrative og direkte dyrevelfærdsmæssige overtrædelser.
- Øget og målrettet dyrevelfærdskontrol med grise og kvæg
Aftalepartierne er enige om at øge kontrolniveauet så en gennemsnitlig grise- eller kvægbesætning som udgangspunkt besøges hvert femte år. Kontrollen fokuseres mod grise- og kvægbesætninger, hvor der er faglig begrundelse for at hæve kontroltrykket.
- Bedre opgørelsesmetode for antibiotika for produktionsdyr
Hidtil har reduktionsmålsætninger og opgørelsen af antibiotikaforbruget i husdyrsbesætninger været opgjort i kilo aktivt stof. Aftalepartierne er enige om at supplere den nuværende opgørelse i kilo gram aktivt stof med en opgørelse i doser.
- Borgerting for dyrevelfærd
Aftalepartierne er enige om at styrke den demokratiske inddragelse i dyrevelfærdsmæssige spørgsmål, idet dyrevelfærd generelt er et emne, der optager befolkningen. Derfor nedsættes en repræsentativ gruppe af borgere, der i løbet af 2025 kan komme med anbefalinger på dyrevelfærdsområdet. Aftalepartierne er enige om at afsætte 0,7 millioner kroner i 2025 til betjening af borgertinget.
Initiativer vedrørende grise:
- Højere overlevelse for pattegrise
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at identificere mulige løsninger til en højere overlevelse for pattegrise, herunder muligheden for at anvende mere robuste avlslinjer samt management-initiativ. Undersøgelsen gennemføres inden udgangen af 2024 med bred inddragelse af relevante aktører, hvorefter aftalekredsen forelægges anbefalinger til drøftelse. - Løse søer i farestalde
Aftalepartierne er enige om, at det ikke længere skal være muligt at fiksere søer, bortset fra få dage omkring faring, hvor risikoen for, at soen lægger sig på pattegrisene, er størst. Aftalepartierne er derfor enige om, at nybyggede farestalde skal anlægges med dette for øje, og at udfase anvendelsen af fiksering i eksisterende farestalde. Anvendelsen af eksisterende farestalde udfases med en overgangsperiode, der fastsættes, så initiativet vurderes ikke at udgøre ekspropriation. - Uddannelseskrav hos medarbejdere i sobesætninger
Aftalepartierne er enige om at indføre et krav om uddannelse af alle medarbejdere i sobesætninger med mere end 10 søer som supplement til det eksisterende uddannelseskrav for besætningsejere. Uddannelseskravet gennemføres i forbindelse med en ændring af dyrevelfærdsloven. - Flere grise med hele haler
Der igangsættes en undersøgelse af muligheden for at indføre en afgift i regi af svineafgiftsfonden, hvor provenuet fordeles til producenter, der kan dokumentere, at de ikke halekuperer. Såfremt afgiftsmodellen har den ønskede effekt, vil aftalepartierne senest 2 år efter etableringen af ordningen vurdere, om modellen kan anvendes til at løse andre dyrevelfærdsmæssige udfordringer, idet afgiften skal håndteres i regi af produktionsafgiftsfonden. - Overbrusning i grisestalde
Aftalepartierne er enige om at indføre regler for brug af overbrusningsanlæg for at fremme grisenes velfærd og bl.a. reducere forekomsten af halebid. - Bedøvelse forud for kastration af grise
Aftalepartierne er enige om at indføre krav om anvendelse af bedøvelse ved kastration. Krav om forudgående bedøvelse fastsættes i bekendtgørelse.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) er parat til at betale producenterne for, at de halekuperer færre grise i fremtiden. I dag bliver 95 procent af alle grise halekuperet, selvom det er ulovligt. Ministeren sagde på pressemødet: “Der er jo i dag allerede forbud mod at lave en systematisk halekupering. Man kan så sige overholder man det, når nu 95 procent bliver halekuperet? Det er nogle af de overvejelser, som vi har gjort os. Det vi gerne vil, er at belønne dem, der arbejder på at undgå halekupering, for det koster noget, og der skal laves nogle tiltag.” I aftalen er der dog intet mål sat for, hvor meget halekuperingen af danske grisebestand skal nedbringes.. Reklamefoto for halekuperingsmaskine Indsats for højere so-overlevelse
Aftalepartierne er enige om at fastsætte krav om, at besætningsejerne løbende skal holde sig opdateret på sodødeligheden i deres besætninger. Hvis besætningen har overtrådt grænseværdien for sodødelighed over en periode på fire måneder, skal besætningsejeren indhente et ekstra rådgivningsbesøg inden for 30 dage og efterfølgende hver fjerde måned, indtil besætningens sodødelighed er under den fastsatte grænseværdi. Der gennemføres endvidere en afdækning af eksisterende viden vedrørende variation i sæsonbestemt sodødelighed og sodødelighed blandt forskellige avlslinjer. Afdækningen gennemføres af Fødevarestyrelsen under inddragelse af relevante aktører. Det kan f.eks. ske ved afholdelse af en høring.
Initiativer vedrørende kvæg:
- Flere løsdriftsstalde og udfasning af bindestalde for kødkvæg
Aftalepartierne er enige om at udvide forbuddet mod nybygning af bindestalde til kødkvæg samt at udfase anvendelsen af eksisterende bindestalde. Anvendelsen af eksisterende bindestalde udfases med en overgangsperiode, der fastsættes, så initiativet vurderes ikke at udgøre ekspropriation. - Længerevarende smertedækning ved afhorning af kalve
Aftalepartierne er enige om at indføre krav om, at kalve, ud over lokalbedøvelsen, skal have længerevarende smertestillende behandling i forbindelse med afhorning. Krav om længerevarende smertedækning fastsættes i bekendtgørelse.
Initiativer vedrørende fjerkræ:
- Støtteordning til udfasning af burægproduktion
Aftalepartierne noterer sig, at fødevareministeren i 2023 har taget initiativ til, at der udstedes en bekendtgørelse, der udfaser den danske produktion af buræg pr. 1. juli 2035. Aftalepartierne er enige om, at de producenter, der ønsker at udfase produktionen hurtigere, skal understøttes i dette.
Aftalepartierne er derfor enige om at undersøge muligheden for at oprette en frivillig støtteordning inden for rammerne af landbrugsstøtten, der skal understøtte en udfasning af produktionen af buræg i Danmark før 1. juli 2035. Aftalepartierne er enige om at afsætte 2,5 mio. kr. årligt i 2025 og 2026 til initiativet.
- Screening mod brystbensfrakturer hos æglæggende høner
Aftalepartierne er enige om at igangsætte en screening af brystbensfrakturer hos æglæggende høner. I muligt omfang indgår racer, der ikke er almindeligt brugt i nuværende produktion f.eks. såkaldte dual-purpose racer. Screeningen har til formål at kortlægge omfanget af brystbensfrakturer og tilvejebringe et bedre grundlag for eventuelle opfølgende initiativ til at modvirke brystbensfrakturer. Aftalepartierne er enige om at afsætte 0,2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2027. - Markedsføringsindsats for langsommere voksende kyllinger
Med initiativet igangsættes en kampagne i regi af det statslige Dyrevelfærdsmærke. Kampagnen vil have til hensigt at fremme kendskabet til langsommere voksende kyllinger hos forbrugerne. Med Dyrevelfærdsmærket tydeliggøres de dyrevelfærdsmæssige forhold, som slagtekyllinger produceres under. Med kampagnen kommunikeres, hvordan Dyrevelfærdsmærkets 1-, 2- og 3-hjertede produkter er udtryk for bedre dyrevelfærd. Aftalepartierne er enige om at afsætte 1,0 mio. kr. årligt i 2024-2027. - Statsligt stop for køb af hurtigt-voksende kyllinger
Aftalepartierne er enige om, at indkøb i regi af statslige kantiner skal have den gode dyrevelfærd for øje. Med initiativet indrettes kommende aftaler, så statens kantiner under Statens Facility Management-ordning ikke har mulighed for at indkøbe hurtigt-voksende kyllinger. Det implementeres ved forhandling af kommende kontrakter. - EU-forbud mod hurtigt-voksende kyllinger
Aftalepartierne er enige om, at Danmark på EU-niveau skal arbejde for en udfasning af produktionen af hurtigt-voksende kyllinger. Arbejdet gennemføres bl.a. i forbindelse med, at EU-Kommissionen fremsætter forslag til forordning på dyrevelfærdsområdet. - Fokus på dyrevelfærden i den danske slagtekyllingeproduktion
Aftalepartierne er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal belyse de dyrevelfærdsmæssige forhold i den danske slagtekyllingeproduktion. Arbejdsgruppen skal bl.a. samle input fra relevante interessenter og inddrage erfaringer fra Dyrevelfærdsmærket og sammenlignelige lande. Det forventes, at arbejdsgruppen afrapporter inden for 6 måneder fra den officielle nedsættelse. - Undersøgelse af alternativer til aflivning af hanekyllinger
Aftalepartierne er enige om at igangsætte en undersøgelse af muligheden for udfasning af denne praksis. Der igangsættes derfor en undersøgelse af alternative tiltag i øvrige lande, f.eks. in-ovo selektering.
Øvrige initiativer:
- Vidensyntese om fiskevelfærd
Der igangsættes en vidensyntese hos DTU Aqua, der i løbet af 2024 skal afrapportere om dyrevelfærdsmæssige forhold ved opdræt af fisk under danske forhold samt identificere et eventuelt behov for yderligere forskning. - Styrket kontrol med fodring af mink
Aftalepartierne er enige om, at Fødevarestyrelsen skal føre bedre kontrol med, om reglerne for restriktiv fodring af avlstæver overholdes. Aftalepartierne noterer sig desuden, at EU-Kommissionen har bestilt en vurdering fra EFSA om dyrevelfærd og pelsdyravl, som forventes fremsat i marts 2025.
Det er forkasteligt at fikseringsbøjlerne til søer forbliver i staldene. Det er ren tortur for et kognitivt væsen, som gang på gang fikseres, så alle dens behov tilsidesættes og samtidig presses dyrene til det yderste rent fysiologisk – Søerne kan huske fra gang til gang, så lidelsen er enorm hver gang den fikseres. Tilmed er fikseringsboksene generelt alt for små til dagens meget store søer! Endnu en gang har svineproducenterne vundet og dyrene tabt. Det er forkasteligt!
Der er bare så meget der halter her. Denne “fantastiske“ nye lov er ærlig talt grotesk. Jeg granskede den i går og den efterlader bare SÅ meget akut hjælp til dyrene.
Brækkede brystben 😱 får 0,2 mill årligt medens et dyrevelfærds mærke får 1 mill årligt – helt ærligt 🤷♀️
Nej er sgu lige så skuffet som jeg forventede at blive 👎
Ikke engang et påbud om ikke at tage smågrise fra soen, før de kan klare sig uden antibiotika, er med.
Punkt 14 Krav om uddannelse
Uddannelsen bør indeholde oplysning om og viden om konsekvenser ved manglende dyrevelfærd og skærpelse af det etiske ansvar ,som avlerne bør have.
Uddannelse fokuseret på optimering af udbytte alene fremmer ikke dyrevelfærd.
Så hvad mon der menes med uddannelse?
11.Borgerting
Kan umiddelbart ses som en imødekommelse af mere indflydelse for borgerne på dyrevelfærd.
Men der er jo en række dyrevelfærds organisationer og deres indsatser strander ofte på ,at de ikke kan være part I sager om svigt og vanrøgt af dyr.
Så hvis et Borgerting skal være med til at løfte dyrevelfærd ,
er det ikke nok ,at man kan stille forslag.Dyrevelfærds organisationerne har mange forslag,som vil kunne løfte dyrevelfærden.
7.Undersøgelse af strafskærpelse
Højere straf,vist op til 6år,skulle give politiet flere muligheder
for at gribe ind,sådan som loven er nu,og den straframme findes ikke i Dyrevelfærdsloven pt.
Ofte kommer politiet for sent ind og kan ikke påvise mistrivslen.
Så måske det kan være en af mulighederne.
Fødevareministeren har fået meget kompetence til at administrere dyrevelfærd ,især efter der er blevet lovgiver ang. dispensationer I Dyrevelfærdsloven I forbindelse med det nye natursyn.
Vigtigt er at få løftet anvendelsen af at frakende retten til at have med dyr at gøre,når dyreholderen svigter dyrene og de vanrøgtes.
At man I Danmark kan betale sig fra at svigte dyr,så de vantrives
gang på gang,
er ikke I overensstemmelse med forpligtelsen overfor dyr ,der holdes i fangenskab og avles af mennesker jvnf. Dyrevelfærdsloven.
Hvorfor mon anklageren så sjældent kommer igennem med frakendelser i dag?
Det må være væsentligt at få belyst.
9.Kontrol
Hvad bliver iagttaget og hvad rapporteres og hvad ved vi som borgere om det observerede.
Kontrollen skulle gerne løfte velfærdsniveauet og støtte og motivere dyreholderen til at fremme dyrevelfærd og ikke primært at optimere produktions udbyttet.
Hvad skal der til for at det sker?
23 Markedsføring
Markedsføring med information,der skaber bevidsthed om produktionsforhold og trivsel/mistrivsel kan vel være en del af en samlet indsats.
Pingback: Svinekødsproducenter skal nu betales for at overholde lovgivningen | Gylle.dk