Dansk svinekødslandbrug anno 2024. Kunstneren er Allan Otte, der er særligt kendt for sine fotorealistiske malerier, der især beskæftiger sig med skildringen af sammenstødet mellem det moderne landbrug og de gamle husmandssteder; stærkt inspireret af sin hjemegn.

Svineproduktionen i vores yndige land er intet mindre end enorm. Det står slemt til i “gylleland”, som skal gennemgå en større reform. Landbruget var engang vores stolthed, nu giver det mig nedtrykthed. Derfor vil jeg skrive om den “glade gris”, selvom jeg helt sikkert får ris

 

Poul Erik Pedersen

Af Poul Erik Pedersen, agronom, mobil 93991717, poulerikpedersen57@gmail.com

 

 

Grise er et af de klogeste dyr på kloden,

klogere end hunde og tre-årige børn.

De lever et halvt år førend de får stregkoden,

som pakker i supermarkedets diske på køl.

Jeg tænker, er forbrugerne døve og blinde

og kun tænker på den billigste pris.

Det ligger mig tungt på sinde,

den store taber er den glade gris.

Gadefoto

For grise er medfølende dyr, der kan drømme.

De danner fra naturen sociale bånd,

men er underlagt vores voldsherredømme,

i svinefabrikker helt uden ånd.

 

Grise bider hinanden i halen,

når de bliver frustrede og stressede.

Halekupering kan undgås med moralen,

at de mangler plads og beskæftigelse.

 

Lægger en slagtegris sig ned på siden,

svarer det til, hvad den har at bevæge sig på.

0,65 m2 tildeles grisene i slagtestien.

Ved slagtevægt kan de hverken ligge eller stå.

De industrielle grises begrænsede plads,

gør dem klima- og miljøvenlige.

Vi danskere går jo ind for klimaindsats;

men vores handlinger er fuldstændig uværdige.

 

Vores al for store husdyrproduktion

er det nuværende landbrugs endestation.

Så Buster Larsens “Lorteland”

fra 1968 er evig aktuel

For 206 millioner industridyr producerer,

hvad der svarer til seks tons gylle

pr dansker hvert eneste år,

Det skal vi ikke hylde

Ingen andre lande dette overgår.

Der var engang, hvor problemet bestod i antibiotikarester i svinekødet. I dag er det kønshormon, der står til debat

Søer bygger rede når de skal fare.

For bonden gør adfærden ingen gavn.

Grisen er jo blot en en vare,

Der i vor tid lider alskens savn.

Soen lænkes i fareboksen.

Hun slås på og tvinges derind.

Hun kan ikke røre sig ud af flækken,

det er vold mod hendes natur og sind.

 

Fire til fem dage førend hun skal føde,

spændes hun fast med bøjler af stål.

Er landmænd virkelig så hjerteløse,

for at opnå kolde økonomiske mål?

Uden mulighed for at bygge sin rede,

føder hun sine unger i ekskrementer og urin.

Fuldstændig imod hendes natur og sind.

En so bliver kun ganske få år,

da hun lever under kummerlige kår.

Fastspændt en stor del af sin tid,

uden mulighed for motion, leg og fritid.

Billeder af konventionelle slagtegrise på Tomsgård syd for Køge: Tomsgaardsvej 2, 4672 Klippinge
Taget til Åbent Landbrug, den 16. september 2018. Foto: Dyrenes Beskyttelse

En so får nemt over 20 grise pr gang,

men hun har kun 14 patter.

Forædlingen er gået lidt for langt,

En udvikling der grisene udmatter.

Ammesøer forhøjer niveauet af stress.

Det er optimering så det batter!

 

Naturligt dier pattegrise 15 uger,

i svinefabrikken får de tre uger hos mor,

så rives de væk fra hendes yver.

en udvikling som på grådighed beror

Derefter får de tørfoder de knap kan tåle,

Diarreen bekæmpes med penicillinsprøjtens nåle.

Slagtesvinets hurtige vækst er jo et og alt.

Man kan synes det virker brutalt;

for landmandens økonomi er det helt centralt.

 

Penicillinforbruget til svin er alt stort

og mennesker kan dø af betændelse.

Disse bakterier kan udvikle resistens.

Så MRSA er ikke bare en forstillelse,

Men en fare for vores eksistens.

Selv i liberale landbrugskredse er der en spirende mistro til det store svinekødseventyr. Privatfoto

Ja de har krølle på halen de smilende grise,

som er afbildet på lastbilen på vej mod målet.

Men grisene i lasten er skrækslagne og i krise.

Jeg tænker anstændigheden brændes på bålet.

Mange små grise fragtes til andre lande,

overlever de turen, bliver de der fedet op.

Dødeligheden er høj på de lange afstande.

Dette vanvid må straks høre op.

Slagterier kan også ligge i et naboland,

det er trist og et tegn på uforstand.

 

Grisen når slagtevægten på knap et halvt år,

vækst og atter vækst er deres kår.

Der produceres 32 millioner slagtesvin på et år.

10 millioner affaldsgrise dør hvert eneste år.

En million søer lever under kummerlige kår.

Vi er en nation med tryner og griseører.

For vi klimasvin skaber disse kår.

 

Griseliv i Danmark er en belastende industri.

Vi mennesker ødelægger vores egen fremtid.

Vi er de største svin i verden og forstyrrer alt.

Stegt pattegris som slagvare er næppe nogen farbar vej for markedsføringen af en grøn fremtid. Privatfoto

Vi skal omstille os selv rent mentalt.

 

Marker til foder fylder 80 % af vores landbrugsareal

plus jorde fjernt herfra større end Lolland og Sjælland.

Danske landmænd er dygtige og omstillingsparate.

Det er nu de skal skabe et nyt landbrugseventyr

og ikke være “Bæredygtigt Landbrug”-rabiate.

 

Omkostninger minimeres for ikke at gå konkurs.

Landmænd går dog stadig fra bedrift og hus,

De resterende udvider og investerer i ny teknologi.

Det er den dødsspiral de er havnet i.

Mulighederne indsnævres i vores vækstøkonomi.

Trædemøllen de ikke kan træde ud af, men må blive i.

 

Der skal ske en omlægning af landbrugets produktion.

Videnscentre skal dele ud af deres viden

og et utal af afgrøder skal være til disposition.

Ændringerne skal ske nu i nutiden.

 

Engang var landbruget vigtigt for det lokale samfund,

Det gjorde landmanden tryg med en økonomisk bund.

Der var en bredere variation af afgrøder og dyr.

Biodiversitet, miljø og klima skabte ikke postyr.

Det er dog nu mere end 5-6 årtier siden

og den negative udvikling er steget år efter år

hvorfor lærer vi ikke og bruger vores viden.

For nu dør vores natur under kummerlige kår

 

Dansk landbrug er en del af det globale marked

og livet på landet bliver mere og mere skrabet.

Landbrugets får en enorm støtte til deres økonomi

Som har minimal betydning og er gældbundet.

Erhvervets betydning er hermed svundet.

Regenerativt landbrug, færre dyr og økologi,

mere skov og natur vil give en positiv udvikling.

Fortsætter erhvervet som nu bliver det afvikling.

 

Landbruget gør det svært for sig selv i denne tid.

Derfor skal alle kreative tanker sættes fri.

Landbruget skal hjælpes ud af markedets skruetvinge.

Færre dyr, mere natur og landbruget kan vinde.

Reformer lægger mig tungt på sinde,

der skal blæse nye bæredygtige vinde.

Vi skal spise mindre kød og betale mere for kødmad,

så bliver vi miljøsvin og grisen glad.

 

Jeg selv spiser stort set ikke kød.

Kan ikke bære at se hvad der sker.

For vores yndige lands natur er ved at død.

For den resterende natur kvæles i gylle,

i pesticider, kvælstof og produktion af kød.

Erhvervet skal omlægges, førend det er værd at hylde.

Bannerbillede: Landet kvæles i gylle. Kunstner: Niels Knudsen

Visited 767 times, 16 visit(s) today

Kommentarer

  1. Nora Tams,

    Tak for at det bliver sagt – igen og igen – selv om det ikke er til at rumme

  2. Brita Rasmussen

    Jeg vil sådan ønske – som dyreven og forbruger – at det bliver nemmere at identificere disse svinskheder, så producenterne er til at undgå, når vi handler ind. Jeg tænker, at fravalg af deres varer er den eneste måde vi kan påvirke deres grådige handlemåde på.
    Det gælder både svin, kvæg og fjerkræ. Og sikkert noget andet, som jeg ikke har fået med.

    Ja, vi kan købe økologisk.
    Men at købe økologisk holder alligevel ikke hele vejen hjem. Som penicillinallergiker véd jeg, at selv økologisk svinekød kan give mig problemer; så hélt god er den ikke, vel? Der er nogle der sjusker. Sorry to say!
    Derudover kan jeg se en tendens til, at klov- og hovdyr bliver sat ind som naturpleje, hvor man ikke ønsker at tilskudsfodre ved fødeknaphed. Kødet bliver solgt som “økologisk”, men sandheden er jo, at ja, det er økologisk, men hvis dyrene går ude hele året, har de sikkert sultet slemt inden slagtning; for græsset gror jeg ikke 12 måneder om året. Er dét noget at støtte. Nej, vel?
    Høns og kyllinger behøver jeg vel næppe at nævne. De har det lige så dårligt – de fleste af dem.

    Som forbruger synes jeg, at dyrevelfærd i køledisken og blandt frostvarer er en jungle………og det mener jeg der skal laves om på NU!
    Der er for meget “spin” i køledisken. For mange fine ord der sovser produkterne ind i gyldne tåger; hvor virkeligheden er fælt anderledes.
    Jeg er SÅ træt af grådige fødevareproducenter der fuldstændig negligerer dyrevelfærd. Jeg er SÅ træt af, at jeg ikke kan gennemskue, hvordan jeg undgår kød fra dyr, der har haft et rædsomt liv.
    Vi har et fødevareministerium og hvorfor sætter de ikke noget i værk, hvor der er fuld gennemsigtighed om, hvor den mad vi køber, kommer fra??? Er det virkelig for meget forlangt?
    Jeg har kun skrevet om animalske produkter, men samme krav om anstændighed gælder ikke-animalske produkter. Det skal producenterne ikke tage fejl af!

    Tak til de producenter der behandler det, de har i deres varetægt ordentligt. Det er dét, der er vejen frem og det er hos jer, jeg vil lægge mine indkøb. Så fortsæt endelig!

  3. Steffen Hougaard

    Jeg er helt enig med forfatteren

Skriv en kommentar