Et internationalt forskerhold ledet af lektor Kristian Koefoed Brandt fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har udført en kritisk gennemgang af den mangelfulde miljømæssige risikovurdering, der udføres af antibiotika i forbindelse med, at der gives tilladelse til markedsføring i f.eks. EU. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse 4. november 2015.
Forskergruppens anbefaling er klar; der er behov for bedre metoder. Lektor Kristian Koefoed Brandt fra forskerskergruppen forklarer:
”Vores undersøgelse viser, at der er et klart behov for at forbedre de metoder, der bruges til økotoksikologisk vurdering af antibiotika i dag, for de overser i høj grad negative påvirkninger af bakterier. F.eks. indgår risikoen for spredning af antibiotikaresistente bakterier i miljøet overhovedet ikke i de nuværende ’guidelines’, hvilket er en alvorlig mangel i forhold til at vurdere de risici, der knytter sig til forurening med antibiotika.
Antibiotika er ’designet’ til specifikt at hæmme bakterier og kan selv i lave doser, der ikke direkte slår bakterier ihjel, medføre resistens. Derudover kan antibiotika-rester tænkes at skade de økosystem-tjenester, som gavnlige mikroorganismer udfører for os. Bakterier, der findes i jord og vand, har nemlig stor betydning for Jordens økosystemer. De kan f.eks. nedbryde pesticider og andre miljøgifte og beskytte mod sygdomme i planteafgrøder, hvilket har stor betydning for landbruget.”
Skader antibiotika de gavnlige bakterier?
Forskerne anbefaler derfor, at der udvikles standardiserede metoder, der belyser antibiotika-resters effekter på bakterier i miljøer.
“Der er i de senere år sket en rivende udvikling af nye metoder til at karakterisere komplekse mikrobielle samfund, og det er på tide at starte med at anvende nogle af disse metoder til systematisk at undersøge, om antibiotika-rester skader gavnlige mikroorganismer i naturen ,” fortæller Kristian Koefoed Brandt og fortsætter:
”Det er også helt afgørende, at problematikken omkring antibiotika betragtes i et globalt perspektiv, da de fleste antibiotika i dag produceres i lande med problematiske miljøstandarder som f.eks. Indien og Kina. Der er målt ekstremt høje koncentrationer af klinisk vigtige antibiotika i vandløb, der modtager spildevand fra de fabrikker, der producerer antibiotika, og antibiotika-resistens respekterer ikke landegrænser.”
