Bliver man syg af glyphosat?

Hør radioudsendelsen om de mange sygdomstilfælde i Argentina. Klik her eller på billedet.

Oversat fra tysk og bearbejdet af Lars Henriksen for gylle.dk

I Argentina anvendes glyphosat og andre agrokemikalier i enorme mængder, fremfor alt ved dyrkning af genmodificeret soja. Der er ganske vist videnskabelige indikationer for at dette sker på bekostning af landbefolkningens sundhed.

Men i politik og medier finder der ingen diskussion sted.

På den argentinske pampa kan man køre i timevis og gennem bussens vindue alene se endeløse flade marker med én afgrøde: sojaplanter. I alle bebyggelser glimter mægtige bølgebliksiloer i solen. Her venter tonsvis af sojabønner på videre forarbejdning eller eksport, fx til foder i den europæiske dyreavl.

Et soja-boom har gjort Argentina til en af verdens største agrareksportører, muliggjort ved enorme monokulturer og dyrkning af genmodificerede planter. Og dertil hører en massiv anvendelse af glyphosat.

Chabás med de mange syge

I provinsen Santa Fe ligger byen Chabás med knap 8000 indbyggere, mange af dem syge, flere end andre steder i Argentina og gennemsnitligt flere af kræft. Det giver man agrarindustrien skylden for. Den 6 ha store by er omgivet af 36000 hektar landbrugsarealer.

Borgmester Lucas Lesgart, Chabás.

Byens borgmester, Lucas Lesgart, er egentlig tandlæge. Allerede for en del år siden fandt han tilfælde af sjældent forekommende mundhulekræft hos nogle patienter. I dag er han sikker: glyphosat i sojadyrkningen gør folk på stedet syge. Siden midten af 90’erne dyrkes genmodificeret soja omkring Chabas.

Den genmodificerede soja er ændret så den er immun mod ukrudtsmidlet glyphosat. Således kan glyphosat og andre midler i store mængder sprøjtes på markerne. Alt, hvad der spirer, dør, kun sojaplanterne overlever.

Med gen-soja og glyphosat kom også sygdommene, mener Chabás’ borgmester.

Faktisk er den hyppigste dødsårsag ikke, som andre steder, hjerte-kredsløbssygdomme, men kræft. Dertil kommer hyppige, gentagne luftvejs- og skjoldbruskkirtelsygdomme og egentligt sjældne sygdomme. Beviser for en sammenhæng med glyphosat har han ikke. Men han er blevet rystet af de undersøgelser som professor Damian Verzeñassi har gennemført.

Hyppigste dødsårsag: tumorer

Damian Verzeñassi er professor i medicin ved universitetet i Rosario, Argentinas tredjestørste by. Han har siden 2010 sammen med sine studerende gennemført tusindvis af spørgeskemaundersøgelser i argentinske landsbyer. Disse epidemiologiske undersøgelser havde som udgangspunkt intet med pesticider at gøre. Men efter de første evalueringer viste det sig at i de fleste landsbyer optrådte bestemte sygdomme hyppigere end landsgennemsnittet, kræfthyppigheden var næsten dobbelt så høj. Hyppigste dødsårsag: tumorer. Påfaldende mange forekomster af aborter og misdannelser.

Verzeñassi og hans hold viste ved fortsatte undersøgelser at de iøjnefaldende landsbyer havde ét til fælles: de var omgivet af marker, hvor der blev dyrket genmodificeret soja eller bomuld, og hvor der derfor blev anvendt store mængder glyphosat. Abortfrekvensen var ydermere steget netop siden 1996, præcis det år da glyphosat og gen-soja blev indført i Argentina.

Disse forhold udgør ikke et bevis for, at glyphosat er årsagen, men sammenfaldet er påfaldende.

Verzeñassis undersøgelser er ubekvemme for Argentina, hvor dyrkning af soja til eksport spiller så stor en rolle, og han har svært ved at vinde gehør for sine synspunkter.

Sidst på året 2016 var han tæt på at måtte give op. Da han en fredag kom på arbejde var døren til kontoret spærret. Ingen ved fakultetet ville tage ansvar for forholdet, og han måtte opgive at komme ind. Frem for alt havde han ikke længere adgang til forskningsresultaterne. Han og hans kolleger er overbeviste om, at dekanen havde lukket kontorerne efter pres fra provinsregeringen.

Men bevise det kan de ikke. En undersøgelse blev aldrig gennemført. Efter to uger med intensivt pres fra ind- og udland blev kontoret igen åbnet. For ikke igen at komme i samme situation har videnskabsmændene skudt penge i en scanner, opstillet et andet sted, og er begyndt at digitalisere deres resultater. Kopier befinder sig nu i både bankboks og hos en kollega i udlandet.

Der har været skuffelse over, at EU forlængede glyphosattiladelsen i fem år. Alligevel betoner Verzeñassi, at den diskussion som foregår i Europa og internationalt har hjulpet dem i deres arbejde. Lægen sender en entydig appel i retning af Europa:

“Europæerne burde vide noget om fremstillingen af disse landbrugsmæssige produkter i landene i Sydamerika. De bliver i sidste ende forarbejdet til dyrefoder, som bliver spist i Europa. Det er en produktion, som gør vores landbefolkning syg og slår den ihjel. Og den gift som bliver anvendt her, forbliver ikke bare her. Den når også til Europa i forarbejdede levnedsmidler og lander på europæiske tallerkener i det kød, som man spiser der.”

Et barn i Argentina med forodede glyposat-skader (Kehrer Verlag / Pablo Piovano).

Comments

comments

En kommentar til Bliver man syg af glyphosat?

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.